Svar ikke dot com
Når idiotiske sysadmins og deslige skal sætte email op for diverse firmaer af større eller mindre karakter, vælger de nogle gange af uransaglige grunde at sætte afsenderadressen til noget vrøvl, fordi kunden/modtageren altså ikke skal svare på den. Ofte vælger de en adresse på formen “blablabla@donotreply.com”, og her starter morskaben. Der er nemlig en fyr, som har registreret donotreply.com og aktiveret catch-all* på sin mailserver. Det betyder, at:
- Han modtager en masse sensitiv information.
- Han modtager en masse skægge svar fra frustrerede kunder, der tror, at der sidder en kundebehandler i den anden ende og læser svaret.
- Han kan skrive en sjov blog og offentliggøre det, som han modtager.
Man kan diskutere graden af moral dette, men efter min mening beder de selv om det. Skægt er det i hvert fald.
*) For de sub-tekniske, så er catch-all betegnelsen for at sætte sin mailserver til at tage imod al post sendt til domænet uanset om brugernavnet foran snabela’et findes.
23
mar