fiskeben.dk


Meninger med mening

Indlæg mærket med download

Nettets uhyggelige fremtid

Foto: AndyArmstrong @ flickr

Foto: AndyArmstrong @ flickr

Gårsdagens domsafsigelse i sagen mod The Pirate Bay (TPB) ryster mig. Dommen var omtrent det jeg havde forestillet mig som worst case og jeg troede ikke, at det kunne gå så vidt. Men det gjorde det.

Nettet oversvømmes naturligvis med reaktioner hvor 99,9% er i TPBs favør. Tilmed Stephen Fry, som egentlig skal være på udgivernes og copyrightejernes side, kan se, at dette her er noget skidt.

Problemet med dommen er, at det giver de såkaldte copyrightholdere (herefter omtalt som “branchen”) blod på tanden og ikke mindst mulighed for at gå endnu længere. De har allerede givet sider som YouTube med grovfilen, og nu har de altså nedlagt TPB (kun i første runde, selvfølgelig – sagen ankes og den er langt fra slut). Hvem bliver den næste? Der bliver en næste, vær sikker på det.

Jeg tror at “branchens” ultimative mål er internettet selv og internetudbydere i særdeleshed. De vil have fuld kontrol over hvilke hjemmesider og tjenester du som bruger kan besøge og hvad du kan lægge ud som udbyder. Laver du en service som tilbyder download af musik – bang, så er alle bånd til din service kappet og den er forsvundet fra nettet. Prøver du på at downloade noget ulovligt? Se frem til at få din forbindelse lukket og et girkort med mange cifre i postkassen.

Det lyder måske ekstremt, men det er desværre nettets fremtid, hvis ikke vi gør noget snart. Folkene bag TPB gør det de kan, og jeg er virkelig imponeret over, hvordan de tager det hele i stiv arm og er supercool. Jeg ved ikke, hvad vi andre kan gøre, men vi kan ikke bare sidde og se på at “branchen” kører hele lortet i sænk sammen med et retssystem som enten ikke aner en skid om, hvad det er de har med at gøre, eller er i lommen på “branchen” på den ene eller den anden måde.

Jeg har i hvert fald købt min sidste CD eller film som udgives af nogen fra “branchen”. Jeg beklager til artisterne som skal leve af det, men jeg kan ikke poste penge i et foretagende, som vil ødelægge internettet og lege politi. For fremtiden står den på uafhængige artister og labels og jeg anbefaler alle andre at gøre det samme.

18

apr

3

I regnbuer bestemmer jeg prisen

Jeg har lige forhåndsbestilt Radioheads nye album, der udkommer 10. oktober. Albummet kan fås i to udgaver; en diskbox-ting og en downloadversion. Jeg købte den sidste.

Det mest specielle ved dette album (indtil videre i hvert fald) er, at man selv bestemmer prisen. Man selv vælge, om man vil betale 0 eller uendelig kroner. Jeg fandt mig et leje lidt midt imellem, så nu kan jeg bare glæde mig til det bliver 10. oktober, så jeg kan få lov til at downloade pladen og høre på den.

Thumbs up til Radiohead for at fatte det og bar røv til pladeselskaberne.

2

okt

0