fiskeben.dk

Foto: JasonWalton @ flickr

Jeg er rystet. Dybt rystet.

For bare nogle dage siden pegede jeg på, at dommen over The Pirate Bay risikerer at blive startskuddet til et angreb på internettets form som vi kender det. I dag læser jeg, at EU er godt i gang med kapitel 2 i den saga. Ødelæggelsen af internettet er meget mere fremskreden, end jeg gik og troede.

I EU er man for tiden ved at behandle det, som kaldes for Telekompakken, og her i aften behandles forslag 46. Forslaget er et forsøg på at beskytte brugernes rettigheder ved at fastslå, at en bruger ikke kan udelukkes fra nettet uden at en retslig kompetent myndighed har bestemt det. Hvis forslaget afvises, åbner det i princippet op for, at internettet kan fragmenteres, så du skal betale for hvad du bruger, eller bestemte tjenester kan spærres efter forgodtbefindende. Mere konkret betyder det, at en udbyder for eksempel kan give dig fri adgang til nettet som sådan men kræve ekstra betaling for adgang til populære sites som YouTube eller Facebook. Et andet scenario kunne være at internetudbyderen kan spærre for bestemte tjenester som for eksempel BitTorrent eller anden e-mail end den de selv tilbyder.

Mit sind er et så stort mylder af arrige tanker om dette, at jeg ikke ved hvor jeg skal starte, men lad mig bare slå fast: Afvises forslaget kan man godt vinke farvel til internettet som vi kender det. Den innovation, frihed og åbenhed, som har været drivkraften der har gjort internettet til det det er i 2009, vil forsvinde og drukne i benhård business om kolde kontanter. Dine kolde kontanter – du ved, dem du helst ikke vil give slip på.

For det er naturligvis big business, der er drivkraften i både EU og i forslaget, som er til behandling. Det er pres fra blandet andet underholdningsindustrien kombineret med politikere, som ikke kan se fornuften i ikke at tjene store penge på nettet, hvis de da i det hele taget har begreb om, hvad der er de er i gang med. Det er fantastisk, at kyniske, leverplettede gamle mænd i jakkesæt nu entrer scenen og skal høste frugten af 15 års tænken udenfor boxen, åbenhed og frihed. Velkommen til EU – en filial i Kina Inc.

Skulle forslaget afvises er der dog håb endnu om at udbyderne besinder sig og er i stand til at træffe en logisk beslutning om internettets fremtid. Jeg tror at det kan være en faktor for internetudbyderne, i kampen om kunderne, at bibeholde den frie og åbne adgang til nettet, men det vil ikke hue den konservative del af underholdningsbranchen (musik- og filmindustrien) hvis services som BitTorrent får lov til at overleve. Hvem som vinder kampen er umuligt at sige, men underholdningsbranchen er nødt til at indse, at de må følge med tiden. For mit vedkommende har norske internetudbydere heldigvis skrevet under på en erklæring om netneutralitet, og det synes jeg er utrolig positivt.

Jeg er bange for at internettet går en mørk tid i møde.

I går faldt jeg over tre artikler på Politken.dk, som irriterede mig en anelse. Her er et par kommentarer til dem:

1. Helle Thorning: Afskaf folkeafstemninger om traktatændringer

Ahva? Er kæden hoppet fuldstændig af for hende? Kort fortalt går hendes forslag ud på at vælgerne ikke skal kunne stemme om traktatændringer men istedet skal der være regelmæssige afstemninger, der afgør Danmarks medlemsskab af EU. Det er idiotisk på så mange planer, at jeg slet ikke ved, hvilket ben jeg skal stå på. For det første skal folket stemme om traktatændringer, fordi I idiot-politikere ikke skal trykke dumme regler ned over hovedet på os (som Anders Fogh så fikst har gjort det med Lissabon-traktaten [PDF]). For det andet er det at melde sig ud af EU, fordi man er utilfreds ganske enkelt bare åndssvagt. Det er den slags opførsel, man kan forvente i en børnehave – ikke i international politik.

2. Engangsflasker er bakteriebomber

Selvom jeg normalt bliver hidsig, når jeg ser artikler på formen “Forskere: X giver dig Y” og ugen efter “X modvirker Y”, så tror jeg på denne artikel. Studerende i Århus har testet, hvordan bakterier har det, hvis man bruger en vandflaske, som der angiveligt har været kildevand i, som almindelig drikkeflaske med almindeligt postevand fra vandværket. Resultatet er deprimerende: Antallet af bakterier er op til 16 gange mere end grænseværdien for postevand.

Men det som gør mig mest hidsig er en linje i artiklen:

Faktisk må det dyre kildevand på flaske have mere end 10 gange så mange bakterier i sig som almindeligt postevand

What the fucking hell!?! Hvem har fundet på den genistreg? Hvorfor er kravene om hygiejne til såkaldte producenter af kildevand mindre end til vandværket? Fordi det aldrig har været kildevand?

Jeg har i hvert fald købt min sidste flaske kildevand. Jeg skal ned til marskandiseren og købe sådan en sekskantet flaske med skruelåg og fastspændt prop, som jeg havde mælk i, da jeg gik i skole.

3. Kinesere chokeret over prisstigning på brændstof

Denne irriterer mig ikke ligefrem. Snarere tværtimod. Selvom det da er synd for de stakkels kines, så tror jeg det er en god ide for hele verden, at man prøver at bremse Kinas racerbilsøkonomi en anelse. Men hvad ved jeg – jeg er jo ikke økonom. Eller økonomisk, for den sags skyld.