fiskeben.dk

Ikke engang min egen mor er fan af fiskeben.dk på Facebook, men du kan gøre hende til skamme og slutte dig til en eksklusiv kreds af kvalitetsbevidste netsurfere. Bliv fan af fiskeben.dk i dag!

(Jeg ville egentlig have sådan en smart Facebook-fanboks her, men WordPress var vist ikke enig i at det var en god idé)

Foto: JasonWalton @ flickr

Jeg er rystet. Dybt rystet.

For bare nogle dage siden pegede jeg på, at dommen over The Pirate Bay risikerer at blive startskuddet til et angreb på internettets form som vi kender det. I dag læser jeg, at EU er godt i gang med kapitel 2 i den saga. Ødelæggelsen af internettet er meget mere fremskreden, end jeg gik og troede.

I EU er man for tiden ved at behandle det, som kaldes for Telekompakken, og her i aften behandles forslag 46. Forslaget er et forsøg på at beskytte brugernes rettigheder ved at fastslå, at en bruger ikke kan udelukkes fra nettet uden at en retslig kompetent myndighed har bestemt det. Hvis forslaget afvises, åbner det i princippet op for, at internettet kan fragmenteres, så du skal betale for hvad du bruger, eller bestemte tjenester kan spærres efter forgodtbefindende. Mere konkret betyder det, at en udbyder for eksempel kan give dig fri adgang til nettet som sådan men kræve ekstra betaling for adgang til populære sites som YouTube eller Facebook. Et andet scenario kunne være at internetudbyderen kan spærre for bestemte tjenester som for eksempel BitTorrent eller anden e-mail end den de selv tilbyder.

Mit sind er et så stort mylder af arrige tanker om dette, at jeg ikke ved hvor jeg skal starte, men lad mig bare slå fast: Afvises forslaget kan man godt vinke farvel til internettet som vi kender det. Den innovation, frihed og åbenhed, som har været drivkraften der har gjort internettet til det det er i 2009, vil forsvinde og drukne i benhård business om kolde kontanter. Dine kolde kontanter – du ved, dem du helst ikke vil give slip på.

For det er naturligvis big business, der er drivkraften i både EU og i forslaget, som er til behandling. Det er pres fra blandet andet underholdningsindustrien kombineret med politikere, som ikke kan se fornuften i ikke at tjene store penge på nettet, hvis de da i det hele taget har begreb om, hvad der er de er i gang med. Det er fantastisk, at kyniske, leverplettede gamle mænd i jakkesæt nu entrer scenen og skal høste frugten af 15 års tænken udenfor boxen, åbenhed og frihed. Velkommen til EU – en filial i Kina Inc.

Skulle forslaget afvises er der dog håb endnu om at udbyderne besinder sig og er i stand til at træffe en logisk beslutning om internettets fremtid. Jeg tror at det kan være en faktor for internetudbyderne, i kampen om kunderne, at bibeholde den frie og åbne adgang til nettet, men det vil ikke hue den konservative del af underholdningsbranchen (musik- og filmindustrien) hvis services som BitTorrent får lov til at overleve. Hvem som vinder kampen er umuligt at sige, men underholdningsbranchen er nødt til at indse, at de må følge med tiden. For mit vedkommende har norske internetudbydere heldigvis skrevet under på en erklæring om netneutralitet, og det synes jeg er utrolig positivt.

Jeg er bange for at internettet går en mørk tid i møde.

Efter rigtig lang tids modstand har jeg nu overgivet mig og tilmeldt mig Facebook. Siden torsdag har antallet af venner passeret 80, og det er jo ganske imponerende. Det er selvfølgelig kun de 80 aller-aller nærmeste, så tallet stiger sikkert lidt.

Jeg må indrømme, at Facebook ikke er så værst når alt kommer til alt. Man kan nemt få en meget Twitter-agtig dialog, når folk kommenterer på hinandens statusopdateringer etc. Oplevelsen bliver endnu bedre med programmet til iPhone, fordi det giver en venne-awareness på et niveau jeg ikke har oplevet før.

Når det så er sagt, så er der også meget bras på Facebook. Det vrimler med dumme tests, dumme spil og en masse andet gøgl som jeg ikke har nogen særlig interesse i. Det bliver sikkert en prøvelse at ignorere dem i det lange løb.

Desuden kan min indre konspirationsteoretiker ikke lade være med at tænke over hvad Facebook ellers kan medføre af interessante men uønskede konsekvenser. Facebook er verdens største database over demografiske data, interesser, politisk ståsted og mange andre ting – og vi opdaterer den frivilligt! Sidst man registrerede befolkningens politiske interesser var under nazismen og i Sovjetunionen, og det bør måske få en klokke eller to til at ringe.

Derfor vælger jeg at begrænse mit brug af Facebook. Jeg vil gerne have de fordele den giver; kontakt med venner og bekendte, opdateringer på hvad de laver og enkel distribution af beskeder til store grupper. Samtidig vil jeg prøve at holde min egen profil på en form for minimum; ikke offentliggøre for mange detaljer om mig og ikke deltage i alle mulige sære projekter som foregår på Facebook. At være lidt paranoid har aldrig skadet nogen.

Den norske rikskringkastingen (NRK) har i dag indgået en historisk aftale med TONO (forvalter af musikernes interesser i Norge). Aftalen giver NRK Radio ret til at bruge musik i sine podcasts, mere præcist op til 70% af en udsendelse.

Dette er historisk, fordi hidtil har musikbranchen stået stejlt på, at podcasts er download og musik skal ikke kunne downloades. At de nu er gået med på en aftale omkring musik i podcasts, så er det et meget positivt tegn på velvilje og omfavnelse af internettet som et medie fra en branche som ellers har bekæmpet det med næb og kløer.

At det er NRK, som er blandt de første (hvis ikke DE første) i verden til at få en sådan aftale i hus, er ikke nogen overraskelse. NRK er eksemplarisk som medie, der gør brug af internettet. De har for eksempel gjort TV- og radioudsendelser i fuld længde og kvalitet frit tilgængeligt via BitTorrent. De har en egenudviklet og omfattende videotjeneste. De har en (meget aktiv) blog, hvor stationens udviklingsafdeling skriver om alle deres tiltag og forhører sig blandt læserne (altså licensbetalerne) om, hvordan DE har lyst til, at NRK skal udvikle sig i fremtiden. De benytter sig flittigt af tjenester som Twitter og Facebook.

Danmarks Radio og ikke mindst KODA kunne lære noget af denne aftale og af NRK som helhed. Bevares, de har visse tiltag som Bonanza, men det kan sagtens blive meget bedre. Come on, DR!