Tag-arkiv: FBI

Poker i Danmark

Dette er et gæsteindlæg af Henrik Hansen fra pokerlistings.dk. Han ønsker at udvide folks kendskab til poker på nettet og har fået lov til at få lidt spalteplads her på fiskeben.dk.
Selvom indlægget bringes med min tilladelse, passer synspunkterne i det ikke nødvendigvis 100% overens med mine egne.
Har du lyst til at skrive et gæsteindlæg, så tag gerne kontakt.

I Danmark blev poker på nettet for alvor et hit på nettet for snart 10 år siden, da spillere som Gus Hansen og Theo Jørgensen begyndte at vinde store penge i poker. Deres præstationer blev blandt andet nævnt i medierne og på TV, hvor der også blev vist programmer med tips til, hvordan man blev bedre til spillet.

I dag er nyhedens interesse ikke helt så stort som tidligere, og de fleste har prøvet at spille lidt for sjov derhjemme med vennerne eller på nettet. Men der spilles stadig masser af poker på nettet verden over, og store pokersider som Pokerstars og Party Poker er blevet store og internationalt anerkendte firmaer, der tjener godt med penge.

Pokerverdenen blev dog ramt hårdt forleden, da det amerikanske forbundspoliti FBI ransagede og lukkede tre af landets største pokersider, heriblandt Pokerstars. Ifølge amerikansk lov er det ikke tilladt at udbyde poker på nettet, men de tre firmaer trodsede forbuddet og lod amerikanerne spille. Indgrebet har haft store konsekvenser for det amerikanske marked, men der er dog stærke kræfter, som arbejder på at få gjort poker lovligt igen ligesom i Europa.

I Danmark er situationen lidt bizar. Officielt er det ikke lovligt at spille poker på nettet, men da pokersiderne ikke befinder sig i Danmark, er det ikke muligt at håndhæve forbuddet. Desuden er der en ny lov på vej, hvor det bliver gjort lovligt at spille poker på de sider, som har licens til det danske marked. Heriblandt også Danske Spil.

Det vil sandsynligvis få endnu flere danskere til at sætte sig ved pokerbordet, når det bliver legalt.