fiskeben.dk


Meninger med mening

Indlæg mærket med feed

Sorter efter magi

Foto: xarop1969

Foto: xarop1969

Googles RSS læser, Google Reader, introducerede en ny måde at udforske RSS feeds på i går. Jeg har taget det til mig allerede efter en dags sporadisk RSS-læsning. De personlige forslag er OK, selvom det er mere feeds end egentlige indlæg, som Reader tror vil være interessante for dig. Populære feeds er også ret OK – selvom der er en tendens til lidt for meget failblog og andet gøgl, så er det en del guldkorn imellem.

En anden ny feature er “sort by magic” – det vil sige, at man kan sortere sine eksisterende abonnementer efter relevans og interesse, så man er sikker på at få essensen af nyhedsverdenen, hvis man har dårlig tid. Personligt har jeg ikke haft den store succesoplevelse med dette, men det skal nok få et par chancer til.

Jeg tænker på om dette kan revolutionere syndikering og ændre måden vi læser RSS-feeds på. Istedet for at have en række faste feeds vi læser dagligt, vil vi så bevæge os over til kun at læse det som er populært for tiden uanset kilde? Ordet “revolutionere” er nok en anelse stærkt i denne samenhæng, men jeg tror det kommer til at revolutionere måden Google Reader-brugere brugere Google Reader på. Selv har jeg fjernet et par abonnementer fra min liste, fordi jeg 1) aldrig får læst dem alligevel og 2) med disse nye funktioner vil få det mest interessante serveret alligevel.

24

okt

3

Ny RSS-læser på bloggen

Jeg lovpriste engang Google Reader. Den fik mig til at holde af og holde styr på RSS-feeds, og også jeg kom ind i RSS-alderen. Nu er jeg i gang med at skrotte Google Reader. Ikke fordi der er noget galt med den. Bevares, den fungerer påklageligt. Nej, jeg er begyndt at få kolde fødder. Google skider på privatliv, og de stiller kun alle disse herlige og ikke mindst 100% gratis tjenester til rådighed for at få fingre i alle detaljer om dig og dit liv. De vil æde din sjæl, vil de. Det er sgu lidt som med ham Faust…

Nej, ind kommer Bloglines og ikke mindst deres nye version, som stadig er i beta. Førsteindtrykket er “godt!”, men jeg synes den er lidt længe om at opdatere. Vi giver den en chance og lader den stå  et øjeblik.

19

dec

0

Kom igang med Feedburner

Feedburner er en service til de, som tilbyder indhold via RSS hvad enten det er almindelige RSS feeds (som du muligvis ser på lige nu), podcasts eller video. Servicen kan stort set deles op i to dele; statistikker og alt det andet. Statistikken siger sig selv, og jeg skal komme tilbage til det. Alt det andet er en skov af små værktøjer, som kan forbedre oplevelsen af dit feed på forskellige måder, og siden Google for en stykke tid siden købte Feedburner, har de gjort mange betalingsværktøjer gratis. Derfor vil jeg med dette gerne hjælpe dig lidt i gang, hvis du ikke allerede er Feedburnerbruger, og måske kan jeg hjælpe dig lidt videre, hvis du er registreret i forvejen.

Læs resten »

25

nov

0

RSS-liv

René siger nævner flygtigt, at han følger med i 285 RSS-feeds i sin læser. Hold da op, der kan jeg godt nok ikke følge med med mine usle 31, som jeg i forvejen har mere end almindeligt svært ved at 1) følge med i, og 2) holde mig interesseret i at følge med i.

Godt gået, ellers. Sover du aldrig?

18

okt

2