Tag-arkiv: film

Top Gun

Som barn var en af mine favoritfilm Top Gun. Den startede drengedrømmen om at blive pilot, og selvom den ikke blev til noget, er fascinationen for flyene stadig intakt.

Når man er ti år forstår man heller ikke så meget af den slags film. Det har senere gået op for mig, at TOPGUN (som det faktisk hedder) eksisterer i virkeligheden, og at de fleste fakta omkring skolen er rigtige i filmen (og der er sikkert meget forkert).

Det fik mig til at grave lidt, og både historien bag skolen og filmen er ret interessant. Skolen blev startet, fordi man fandt ud af, at amerikanske piloter under Vietnamkrigen var for dårlige:

Yet when American fighter and attack pilots found themselves on bombing runs in Vietnam and facing smaller and more maneuverable subsonic, Russian-built MiG-17, -19 and -21 jet fighters, not only were they underprepared, they were shackled by unrealistic rules of engagement. The loss rate was frighteningly high. The Navy’s kill ratio was 2 to 1 (compared to 10 to 1 in World War II and Korea), at times dipping even below that, while the Air Force fared no better, at times, than breaking even.

Man måtte gøre noget, og TOPGUN var en realitet. Piloterne blev trænet i direkte kamp, og kill ratioen steg til 13:1.

Selvom filmen i dag bærer præg af at være næsten 30 år gammel, så har den også en meget interessant historie. Søværnet deltog aktivt i produktionen (efter at have screenet manuskriptet for bandeord, “forkert” søværnsopførsel osv først). De stillede hangarskibe, fly og mandskab til rådighed. Mod betaling naturligvis. En historie fortæller, at mens filmholdet filmede fly, der lettede mod solnedgangen, ændrede kaptajnen skibets kurs så lyset var forkert. Da instruktøren anmodede om at få ændret kursen tilbage, svarede kaptajnen, at det kostede $25.000 at ændre den. Det fik instruktøren til at skrive en check på stedet, og kursen blev ændret tilbage, så man kunne filme solnedgang i fem minutter til.

Der skete også mere tragiske ting. I filmen må Maverick og Goose hoppe ud med faldskærm, fordi flyet går ind i et “flat spin” og mister motorkraft. For at filme det skulle en erfaren luftakrobat, Art Scholl, få flyet til at spinne, men noget gik galt:

Scholl was trying to perform an inverted flat spin (an upside down spin), when something unexpected happened with the plane.  Scholl’s last words were “I’ve got a problem” (at an altitude of 3000 feet), and “I’ve really got a problem” (at an altitude of 1500 feet).

Han klarede ikke at rette det op igen og styrtede i havet og omkom. Hverken flyet eller piloten blev fundet igen. Filmen blev dedikeret til hans minde.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

4 forslag til julegaver til den designinteresserede

Står du og skal købe julegave til en, der interesserer sig for design, eller mangler du bare noget at forkæle dig selv med, så har jeg samlet fire forslag til hvad, du bør købe.

Symbol

En bog om symboler lyder måske umiddelbart kedeligt, men Symbol er et orgie af symboler og logoer delt ind efter type. Her er side op og side ned med illustrationer, og hvert kapitel starter med en lidt dybere beskrivelse af historien bag et kendt logo. Her er der masser af inspiration at hente.

Information is Beautiful

Er man til visualisering af data, kommer man ikke udenom Information is Beautiful. Her er 250 sider med farverige grafer og diagrammer – nogle seriøse og nogle med et glimt i øjet.

Objectified

Objectified er en dokumentar om designprocessen og om forbrugernes forhold til objekterne og indirekte personerne, der designer dem. I filmen kan du se interviews med blandt andre Jonathan Ive fra Apple og Dieter Rams, der har stået bag mange af Brauns succesfulde produkter op igennem tiden. Bonus: Objectified er en del af en trilogi, som også består af Helvetica (ja, den handler om fonten) og Urbanized, der handler om arkitektur. Anbefales på det kraftigste.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

A Little Design as Possible

Apropos Dieter Rams, så kan man også overveje bogen om manden og hans designprincipper. Dieter Rams stod i mere end 40 år i spidsen for Brauns designafdeling, og hans arv lever den dag i dag videre i mange moderne produkter også udenfor Braun. Dette er også en bog, jeg har på min egen ønskeliste, så jeg kan egentlig ikke anbefale den ud fra andet end mit eget ønske om at eje den.

Endnu en grund til at blive hjemme fra biografen?

I en blanding af manglende kompetence med moderne, digitalt udstyr og misforståede økonomiske hensyn er billedet på biografernes lærred, ifølge filmkritiker Roger Ebert, ofte forfærdelig underbelyst:

In the years before digital projectors, the problem was often that tight-fisted theater owners weren’t setting the Xenon bulbs in their projectors at the correct wattage, in the mistaken belief that dialing them down would extend the life of the expensive bulbs.

3D spiller angiveligt også en rolle:

He says there is a reason for this: “Many theater managers have made a practice of leaving the 3D lenses on the projectors when playing a 2D film.” The result is explained by an anonymous projectionist: “For 3D showings a special lens is installed in front of a Sony digital projector that rapidly alternates the two polarized images needed for the 3D effect to work. When you’re running a 2D film, that polarization device has to be taken out of the image path. If they’re not doing that, it’s crazy, because you’ve got a big polarizer that absorbs 50 percent of the light.”

Jeg hader 3D og kommer aldrig til at gå i biografen for at se en film i 3D. Hvis dette er tendensen kommer jeg nok heller ikke til at betale 100 kr for at se en film i 2D heller.

Er ophavsret ved at blive til nazisme?

Norge har endelig formået at producere en storfilm. Normænd har flokkes til biograferne for at se filmen om modstandshelten Max Manus, og succesen er til at tage at føle på; 55% af julens biografgængere har set denne film svarende til over 130.000 solgte billetter.

Nu er der så sket det frygtelige, at filmen er blevet piratkopieret og er endt på nettet. Distributørerne går naturligvis amok og truer med bål og brand. Det er der ikke noget nyt i, og alt andet ville da også være ulogisk. Men så kommer en såkaldt professor i jura på banen og udtaler, at de som downloader filmen skulle kunne idømmes bøder i millionklassen, og at rettighedshaverne bør få friere tøjler til at forfølge egne rettigheder.

Say what?!

Hvordan i alverden kan en professor i jura have sådan en holdning til et retsspørgsmål? Vil han også, at statsministeren skal få lov til at idømme folk straffe? Eller politiet? At lade en indehaver af rettigheder til noget materiale få lov til selv at forfølge egne rettigheder er vanvittigt. Det er at lade ræven vogte høns, for hvem er de til at se, hvor grænsen går? Og “bøder i millionklassen” viser meget godt, at han ikke har begreb om tingene.

Det får mig til at tænke på et sted i filmen, hvor Gestapo-lederen i sit raseri over modstandsfolkenes sænkning af nogle skibe beordrer anholdelse af fem arbejdere på værftet for at stille et eksempel (de ender med at blive henrettet). Er det der loven om ophavsret er kommet til? På niveau med nazisterne?

Jeg synes man overreagerer i denne sag, og jeg kunne mistænke nogle for at prøve at score lidt gratis PR. Come on – der er snak om en kopi som er optaget med kamera. Ringere kvalitet kan næsten ikke findes. De personer som downloader sådan en film havde aldrig sat sine fødder i en biografsal alligevel! Og med de billetpriser (95 inflationsramte norske kroner!) så er der sgu ikke noget at sige til det. Jeg ved det, for jeg har selv måttet bløde den sum så sent som i går. Men så var det også inklusiv en tung stank af sure tæer og en torsk som sad og hulkede to rækker bag mig, hver gang der var optræk til det mindste følelsesladede på lærredet.