Hvor man kommer fra må være afhængig af kontekst og temperament. Hvem som stiller spørgsmålet, og hvad samtalen ellers drejer sig om, må give et bestemt svar. Ofte taler jeg med folk på arbejde eller til fester, og her er svaret enten “Danmark” eller “Askøy”, men det er også fordi det ligger i kortene, hvad det er for et svar, de forventer. Spørger de til, hvor i Danmark jeg kommer fra, svarer jeg sjældent Gøttrup, for ingen aner hvor eller hvad det er – og da slet ikke nordmænd. Er det en dansker, som spørger, lægger jeg ud med at sige “en lille by nær Fjerritslev” (som også er tvetydigt, for der er flere Fjerritslev’er i Danmark). Er det en normand, som spørger, må jeg være lidt mere generel og svarer som regel “en lille by midt mellem Hanstholm og Aalborg“. Alle nordmænd ved, hvad Hanstholm er, for der sejler færgen til, og alle ved hvad Aalborg er, for der er billige bajere.

Skulle jeg ende som deltager i et program og blive spurgt om, hvor jeg er fra, ville jeg sikkert svare Askøy, for det er der, jeg bor. Men da værten temmelig sikkert ville bemærke, at jeg da ikke kan være helt norsk, vil det højst sandsynligt komme som et nyt spørgsmål: Jamen, hvor er du egenlig fra? Hvis jeg istedet svarer Danmark (eller en by i Danmark for den sags skyld), vil det kun føre til endnu flere spørgsmål, og så er vi jo lige vidt.

Så hvor er jeg egentlig fra?

I dag har det været “byfest” i Gøttrup, og eftersom mine forældre og naboer er selvskrevne deltagere i det legendariske optog af udklædte og pyntede gennem byen, skulle vi åbenbart også være med. Mine niecer blev placeret på en trækvogn med en masse blomster, og jeg var udset til trækdyr. Det var da meget hyggeligt.

Det er småt med trådløse netværk her i Danmarks Kedeligste By, og jeg skal igennem et ledningscirkus hver gang jeg skal koble min mac til mine forældres internet (en oldsag af en bredbåndsløsning med et modem uden router og switch … tsk tsk). Det er lige før jeg vurder at forære mine forældre en trådløs router – men også kun lige før.