Før i tiden havde jeg delt alle feeds ind i mapper efter emne; blogs, danske blogs, sider om Apple, fotografering, web, programmering og meget andet. Mit læsemønster er stort set lagt op efter, at jeg læser lidt ad gangen, når jeg har tid. 95% bliver læst ved lynhurtig skimming (pro tip: j og k på tastaturet navigerer op og ned), mens 4% altid blev nærlæst ,og den sidste procent var interessante artikler, som var for lange til at blive læst og gemmes til senere.

Dette førte til, at antallet af ulæste artikler meget nemt gik til vejrs. Der skulle ikke mange dage væk fra computer eller mobil til, for at tallet røg langt over 1.000. Løsningen er selvfølgelig at markere alt som ulæst og komme videre, men der kunne jo være noget meget interessant i bunken. “Stress” er måske ikke det bedste ord, men det er det første, der falder mig ind.

Konsekvensen blev todelt:

1) Jeg oprettede fire mapper:

• Must read
• Sjældent men godt
• Når du har god tid
• Kan skimmes

Navnene taler vel for sig selv, uanset hvor lidt gode de er. Dette fører til anden del af konsekvensen:

2) Jeg slettede feeds med hård hånd.

Det var ingen sag at finde feeds til Must read mappen, for jeg vidste allerede, hvilke jeg altid startede med at læse. Resten blev nøjsomt lagt i en passende mappe, samtidig som jeg vurderede vigtigheden. Jeg spurgte mig selv: “hvad er sandsynligheden for, at artikler fra dette feed a) når mig via Twitter før jeg læser det her, og b) også skrives om i andre feeds, jeg abonnerer på? Det viste sig at virke ret godt.

Nu sidder jeg tilbage med en meget mere effektiv RSS-læser som ikke giver stress. Antallet af must-read artikler overstiger sjældent 30 i døgnet, og det kan jeg klare. Sjældent men gode artikler ved jeg, at jeg bør læse, men det haster ikke, og artikler til når jeg har god tid, ved jeg, at jeg bør afsætte lidt mere tid til. Resten kan skimmes, og det er ligegyldigt, om jeg ikke får gjort det med det samme, for jeg hører sikkert om det via Twitter, hvis det er vigtigt. Antal ulæste-tælleren kan bare stige og stige, for jeg ved, at jeg får læst det vigtigste.

Ingen er perfekte, så har du organiseret dine feeds på en smart måde, så læg gerne en kommentar.

Foto: xarop1969

Googles RSS læser, Google Reader, introducerede en ny måde at udforske RSS feeds på i går. Jeg har taget det til mig allerede efter en dags sporadisk RSS-læsning. De personlige forslag er OK, selvom det er mere feeds end egentlige indlæg, som Reader tror vil være interessante for dig. Populære feeds er også ret OK – selvom der er en tendens til lidt for meget failblog og andet gøgl, så er det en del guldkorn imellem.

En anden ny feature er “sort by magic” – det vil sige, at man kan sortere sine eksisterende abonnementer efter relevans og interesse, så man er sikker på at få essensen af nyhedsverdenen, hvis man har dårlig tid. Personligt har jeg ikke haft den store succesoplevelse med dette, men det skal nok få et par chancer til.

Jeg tænker på om dette kan revolutionere syndikering og ændre måden vi læser RSS-feeds på. Istedet for at have en række faste feeds vi læser dagligt, vil vi så bevæge os over til kun at læse det som er populært for tiden uanset kilde? Ordet “revolutionere” er nok en anelse stærkt i denne samenhæng, men jeg tror det kommer til at revolutionere måden Google Reader-brugere brugere Google Reader på. Selv har jeg fjernet et par abonnementer fra min liste, fordi jeg 1) aldrig får læst dem alligevel og 2) med disse nye funktioner vil få det mest interessante serveret alligevel.

Bloglines begyndte at blive senil. Først var der perioder med nedetid. Så begyndte den at glemme nogle af mine feeds. Fx holdt den helt op med at opdatere Politikens feed. Derudover har den en tendens til at gå helt i stå i løbet af dagen og lade være med at opdatere noget som helst.

I dag byttede jeg til Google Reader, og straks virker alting igen. Google har også et meget bedre interface, som automatisk markerer ting som læst, efterhånden som man scroller over dem, og indholdet vises på en noget mere behagelig måde.

Jeg skiftede åbenbart af frygt for mit privatliv. Til helvede med det.

Nej, ind kommer Bloglines og ikke mindst deres nye version, som stadig er i beta. Førsteindtrykket er “godt!”, men jeg synes den er lidt længe om at opdatere. Vi giver den en chance og lader den stå  et øjeblik.