fiskeben.dk


Meninger med mening

Indlæg mærket med hacking

Ris og ros til Gigahost

Min hjemmeside har været i stykker i de sidste par dage. Det beklager jeg, men nu skulle den være klar igen. Jeg skiftede ellers til Gigahost for et par måneder siden netop for at undgå nedbrud. Øv.

Ifølge Gigahosts servicemeddelelser har de haft hardwareproblemer. Den er jeg ikke helt sikker på, om jeg køber, for tidligere i dag tikkede der en Google Alert ind i min postkasse, som henledte min opmærksomhed på denne oversigt over defacements (her et udvalg af defacements udført af samme hacker mod samme IP-adresse). Listen antyder, at hackeren har ramt en god del hjemmesider på en og samme server, og det er min teori, at serveren ganske enkelt er blevet hacket.

Jeg skulle ønske, at Gigahost var lidt mere snakkesaglige når det kommer til feedback i disse situationer. Vi som kunder har lyst til at vide, hvad status er og hvornår vi kan forvente, at der sker noget. Det skal siges til deres ros, at da jeg endelig skrev til supporten og rykkede for at noget skulle ske, kom jeg nærmest først i køen og har e-mail-chattet med en tekniker i halvanden time, indtil min side kom op at køre igen. Jeg skal så ikke kunne sige, hvilken indflydelse det har haft på andres behandligstid, men bare mine filer er kommet tilbage (egoismen længe leve!).

20

aug

20

Norsk Mac-miljø afslører dårligt PR-stunt

På det seneste er en række Mac-relaterede hjemmesider blevet hacket som “straf” for ekstrem Mac-fantatisme. Først var det Glenn Wolsey, der blev udsat for hackeren Malcors Robin-Hood-gerninger, og dernæst var det MacApper, som måtte lide samme skæbne.

Den norske Mac-side, Mac1.no, mente at have insideroplysninger, der kunne bevise, at det hele var fup arrangeret af gruppen MacHeist. Denne gruppe har før bedrevet radikale events på nettet, så det virkede ikke usandsynligt, selvom Mac1 var sparsomme med egentlige beviser.

Nu kan det vise sig, at Mac1 faktisk havde ret, for det sidste offer i rækken, Apple Matters, har indrømmet, at det var fup.

Tiden vil vise, om det er fup eller fakta, men hele sagen virker speget. Det virker også temmelig speget, at et ukendt, norsk forum skal afsløre dette. Døm selv.

28

nov

0