Jeg kan ikke lade være med at blive temmelig forarget over hele miseren med Jørgen Poulsen og Røde Kors. Er det virkelig det, vores bidrag går til? Kommer generalsekretærens lommer i første række, og alverdens nødlidte og trængende kan få krummerne, som eventuelt falder på gulvet? Det virker sådan i mine øjne.
Der er et par ting, som virkelig ikke stemmer, når man snakker om velgørende organisation (velgsagtens en af de ældste og mest grundlæggende af slagsen i verden), og det er først og fremmest, at generalsekretæren skal have en årsløn på over en million kroner. Hallo? Det overrasker mig faktisk, at manden med god samvittighed kan tage imod en løn af den størrelse. Det må virkelig være et helt igennem utroligt krævende job at være Dansk Røde Kors ansigt udadtil. Åbenbart ikke mere krævende, end at han kan få sig til at nedprioritere jobbet til fordel for sine egne aktiespekulationer og sin valgkamp.
Det næste, som ikke stemmer, er at han skal have en klækkelig sum i fratrædelsesgodtgørelse. Først og fremmest kan jeg ikke begribe, hvordan en velgørende organisation i det hele taget kan ansætte en person på de vilkår. For det andet kan jeg ikke forstå, hvorfor Jørgen Poulsen kan gøre krav på denne godtgørelse, når det er ham selv, der går. Han er vel ikke blevet tvunget til at stille op til folketingsvalget? Han har desuden selv udtalt før valget, at han ville trække sig som generalsekretær for Røde Kors, hvis han skulle blive valgt ind. Til sidst forstår jeg ikke, hvordan man kan blive enige om en mellemløsning på 750.000 kroner. Det virker bare sært, og det lugter langt, langt væk af pamperi.
Hele denne sag er så gennemsyret af griskhed og idioti, at jeg flere gang nær havde ødelagt punktum-tasten på mit tastatur, mens jeg skrev dette her. Jørgen Poulsen er ikke nødvendigvis et dårligt menneske, men de sidste dages begivenheder gør ikke noget for at hjælpe på det billede af ham. De største syndere er i mine øjne Røde Kors, der kan finde på at ansætte en person på de vilkår, som Poulsen på en eller anden måde har fået. Det hører sig ganske enkelt ikke hjemme i en organisation, der er afhængig af, at almindelige, hårdtarbejdende mennesker er villige til at åbne hoveddøren for frivillige indsamlere og forære penge væk i den tro, at de kommer til at gøre gavn for flygtninge, torturofre og sultne børn med store maver. Men med fin adresse på Østerbro i selskab med bl.a. den amerikanske ambassade er det måske nødvendigt med skyhøje lønninger for ligesom at opretholde en vis standard.
Min første reaktion på alt dette her var, at jeg aldrig nogensinde skal give så meget som en rød reje til Røde Kors, men spørgsmålet er vel, hvordan det står til i de andre organisationer. De er hurtige til at feje for egen dør i disse dage, men det er ikke godt at vide, hvordan realiteterne egentlig er. Det er synd for hele velgørenhedsarbejdet, og det giver benzin på bålet til skeptikerne, der ikke tror, at deres donation vil gøre nogen gavn, fordi den spises op af administration.
Til sidst et par nøgleartikler om sagen: