For nogle år siden smed jeg CD-afspilleren ud. DVD-afspilleren gør jo arbejdet lige så godt.

Sidste år smed jeg DVD-afspilleren ud. Film kan jo alligevel ses på PlayStation’en, og musikken ligger i iTunes.

Jeg gætter på, at med næste generation af iMac (eller senest med den efterfølgende), har Apple afskaffet optiske drev fuldstændigt. Det er sådan set logisk nok; hvad i alverden skal vi med et DVD-drev? Hvornår har du sidst brugt en CD eller DVD til noget, og hvor mange gange totalt i 2010? For mit vedkommende tror jeg tallet ligger på ca 5.

Men man skænker ikke en tanke, at CD-samlingen (som står i en kasse på loftet), langsomt er ved at blive helt utilgængelig, og pludselig er det for sent: man har ikke noget i huset, der kan læse dem.

Jeg må hellere afsætte en weekend til at få rippet dem alle i ordentlig kvalitet, før det er for sent.

Og for en jungle! Det er virkelig en udfordring at finde de bedste komponenter til den rette pris og som passer sammen. For ikke at snakke om alle de småting man ikke lige ved er inkluderet (det viste sig, at man ikke behøver at være nervøs for kabler og skruer). RAM, bundkort, CPU osv; køber man det ene skal man sikre sig at det andet kan være med, og min hjerne begynder at sige som en vandturbine ved tanken om bushastigheder, formfaktor, pins, diverse former for hertz og lignende. Det er sgu ikke helt enkelt.

Til sidst snød jeg lidt. Jeg blev anbefalet at se på et af saml-selv tilbudene fra Komplett.dk, og jeg endte vist med at købe stort set de samme dele. Her er den endelige indkøbsliste:

• CORSAIR CX 430W ATX12V 2.3 / EPS12V PSU
• ASUS P7P55 LX P55 S-1156 ATX
• INTEL CORE I5 760 2.80GHZ 8MB S-1156
• FRACTAL DESIGN MIDITOWER DEFINE R3 BLACK
• CORSAIR 8GB DDR3 XMS3 INTEL I5/I7 PC10666 1333MHZ (4X2GB)
• WESTERN DIGITAL CAVIAR GREEN 2TB SATA/300 64MB
• SAMSUNG DVD±R/RW/RAM DL 22X SATA BULK
• GIGABYTE GEFORCE GTX 460 OC 1GB PCI-E DVI/HDMI

Bemærk: det viste sig senere, at grafikkortet anbefaler en strømforsyning på mindst 450w, så det kan være en fordel at opgradere den, hvis du vælger at lade dig inspirere af listen. Til (relativt) normalt brug burde det dog ikke give problemer med 430w.

Jeg har prøvet på at bygge en kraftig maskine, som samtidig ikke er alt for dyr og larmende. Valget faldte derfor på en Core i5 processor, som kombineret med 8GB RAM og grafikkortet burde levere kraft nok til en casual spiller. Processoren er inkl. blæser, og her kunne man selvfølgelig have valgt anderledes og sænke støjniveauet lidt. Set i efterkant synes jeg dette var et OK valg. Prisen endte på omkring 6.700,- inflationsramte norske kroner.

Samleprocessen var lidt af en oplevelse. Ikke at det var særlig vanskeligt; oplevelsen lå mere i hvor meget der er sket på hardwarefronten de sidste år. Komponenterne er meget mere brugervenlige, og selv med min begrænsede erfaring og viden, tog det ca en time til halvanden at få tingene sat sammen. Skruer som ikke kræver skruetrækker, clips, klik og tryk – alt sammen gør det hele til en leg. Kabinettet var imponerende; bundpladen havde en del åbninger, så strømledninger etc kunne trækkes på bagsiden og dermed ikke være i vejen, og alt var tilrettelagt for en enkel monteringsproces.

Der var også nogle “wtf” punkter undervejs. Separat strøm til grafikkortet? Okay, sulten lille sag, men de TO store blæsere plus kølerør burde måske give et hint om, at her skal der bruges strøm. Separat strøm til processoren, også? Javel… Faktisk så jeg ikke den i første omgang, og blev en anelse utryg, da maskinen startede men ikke ville køre overhovedet. Til min undskyldning skal det siges, at der ikke var en ledning fra strømforsyningen, som lignede noget der skulle i den fire-pins kontakt på bundkortet. Det viste sig, at det var et otte-pins stik, som skulle deles i to. Der blev man så klog.

Til sidst var alle tingene samlet, og tilbage var bare at få strøm på. Blæserne begyndte at køre (men de larmede ikke alverden) og bortset fra førnævnte misser, så kørte maskinen aldeles nydeligt.

At samle PC selv var en sjov oplevelse. Det var skægt at få fingrene i hardware igen, ikke mindst fordi der er sket så meget siden sidst. Jeg kan helt klart anbefale det, hvis du har lyst til at tage et skridt videre. På den anden side, så er det ikke noget, jeg har lyst til at gøre hver dag, og selvom kabinettet osv var vældig elegant, synes jeg stadig ikke det kan måle sig med kvaliteten på en iMac. Så nej, jeg kommer ikke tilbage til PC’er lige foreløbig.

Så kom med det: hvad har jeg gjort forkert? Hvad kunne have været gjort bedre og/eller billigere? Jeg skal også gerne prøve at svare på spørgsmål, hvis du har nogen.

Tak til @TwomasC, @zimmik, @duveit, @hallunk, @dongissel og @vadsten som var så venlige at komme med gode råd og indspil på Twitter (eller IM).

Før jeg selv købte Mac var jeg i samme lejr. Jeg syntes at iMac’en var tåbelig, for det var da noget mærkeligt noget med at bygge alting ind i samme kasse som skærmen. Bevares, jeg havde også andre præferencer dengang, for jeg kunne lide at have muligheden for at bytte dele, når jeg ville.

Mest kritik gav jeg dog til musen, som følger med iMac. Jeg kunne ikke begribe, hvordan i alverden nogen kunne finde på at producere en så sær skabning som Mighty Mouse (som den er døbt). Kun en knap, som man ikke engang kan se hvor er. Scrollhjulet er bare en lille klat og slet ikke til at bruge, og hele musen er bare totalt uergonomisk designet.

Siden har jeg ændret mening. Jeg har indset, at Mighty Mouse virkelig er den mægtigste mus. Den er faktisk rimeligt genial.

At musen kun har én knap, er forkert. Det tager 10 sekunder at indstille den til, at venstre halvdel er venstre museknap og den højre er … du forstår.

Scrollhjulet er også helt perfekt. Det er nemlig ikke et hjul med 2 dimensioner (op og ned) men en kugle med tre dimensioner. Hvorfor skal man kunne scrolle op og ned med hjulet, men når det er nødvendigt at scolle sidelæns, er man nødt til at gribe fat i en scrollbar? Andre museproducenter har prøvet at løse dette med to hjul, men det er jo bare helt hul i hovedet. Kuglen, derimod, lader brugeren scrollen i alle retninger, og det fungerer, som det skal: logisk.

Derudover kommer de små finurligheder, som har taget mig en del måneder at opdage. Før jeg købte Mac var jeg flittig bruger af scrollhjulet som en tredje museknap, for det virker rigtig godt at “mellemklikke” (eller middle click, som de siger) på et link for at åbne det i en ny fane i Firefox. Men man kan ikke klikke på kuglen på en Mighty Mouse…

Eller jo, det kan man faktisk. Kuglen giver efter for selv den mindste vægt fra fingeren, men fører man bevægelsen videre og trykker hele musen ned ovenpå scrollkuglen, vil det fungere som et mellemklik. Stor var glæden, da jeg opdagede dette, og siden har jeg været utrolig førnøjet med min Mighty Mouse.

Når man så ser på musen i forhold til trenden på musemarkedet, så er Mighty Mouse efter min mening den mindst diskriminerende. Hvor mange mus på markedet i dag kan bruges af en venstrehåndet? Meget få, for de designes i ergonomiens navn til højre hånd med fordybninger til diverse fingre, så den bare ligger HELT rigtigt – hvis du er højrehåndet. Mighty Mouse skelner ikke – det tager bare 10 sekunder at vende den om til venstrehåndsbrug, hvis det bliver nødvendigt.

Jeg tror Mighty Mouse er et eksempel i klasse med iPod’en (omend i mindre målestok). Designeren har klaret at se længere end det egentlige brugsområde og kravene og fundet ind til de ting, som vi bare ikke var klar over, at vi stod og manglede, og dét er rigtigt design. Som Steve Jobs sagde engang: “A lot of times, people don’t know what they want until you show it to them.”

Først og fremmest skal din Mac registreres af fjernbetjeningen som en Apple TV. Hvis du allerede har registreret maskinen, og det ikke var som en Apple TV, bør du slette den og lægge den til igen. Når du bliver bedt om en modelbeskrivelse/navn, skriver du “Apple TV”. Hos mig stod det ved siden af tekstfeltet som et eksempel.

Dernæst skal knapperne konfigureres, og her kræver det, at du har en original Apple Remote. Marker at du vil lære følgende knapper: DirectionUp, DirectionDown, DirectionRight, DirectionLeft, Play, Pause, Next, Previous, Menu  og OK. Herefter lærer du din fjernbetjening disse kommandoer ved at følge anvisningerne på skærmen. Det er en god ide at holde enhederne under bordet eller noget for at undgå at sætte maskinen i dvale eller på en anden måde at gøre noget utilsigtet. Alle knapper skal læres med et enkelt tryk – ikke noget med at holde menu-knappen nede eller lignende.

Når dette er gjort, tilpasser du dine aktiviteter, som bruger maskinen. Jeg har kun en aktivitet, som jeg har kaldt iTunes. I udgangspunktet tænder den forstærkeren og sender en play-kommando til iTunes. Hvis jeg hellere vil bruge Front Row, trykker jeg på fjernbetjeningens menu-knap, og Front Row starter. Her kan jeg bruge piletasterne og OK-knappen til at navigere. Menu-knappen går et niveau op igen eller afslutter Front Row, hvis jeg er på øverste niveau i menuen.

Jeg var nødt til at slette min eksisterende iTunes-aktivitet for at få dette gjort rigtigt. Det var fordi min Mac optrådte to gange i aktiviteten. Derudover har jeg konfigureret min Mac til aldrig at slukke, fordi jeg gerne selv vil styre, hvornår den er i dvale eller ikke. Brugere af Mac Mini som decideret multimediesystem kan måske med fordel lade fjernbetjeningen sætte Mac Mini i dvale, når en anden aktivitet starter. Det er en smagssag.

Det eneste issue jeg umiddelbart har nu er, at det ser ud som om der er noget galt med play/pause-kommandoerne og iTunes. Et tryk på play starter og pauser musikken lynhurtigt. Det viser sig, at pauseknappen virker som begge dele, så jeg gider ikke fikse dette lige nu, men det vil sikkert kræve en ny indlæring af IR-kommandoerne.

Jeg håber det virker for dig også. God fornøjelse.

I erkendelse af, at jeg nok ikke skal have en af de nye aluminiums-iMacs lige med det første, har jeg istedet kastet min kærlighed på tastaturet. Jeg har længe været interesseret i at anskaffe mig et trådløst tastatur, og nu er der jo kommet nogle meget mere interessante sager på markedet. Men så er det, at det slår mig: hvorfor i alverden skal den trådløse udgave være så kompakt og dum? Ingen specielle taster, ingen numerisk keyboard, piletasterne klemt ind mellem alle de andre knapper – ja, det minder en hel del om layoutet på en Macbook. Hvorfor kan jeg ikke få et almindeligt tastatur, der også er trådløst?

Google Bombing var hot engang men nu har algoritmeprogrammørerne lukket for det varme vand. Wired mindes den første gang. Kender du ikke til fænomenet, kan du læse om det på Wikipedia, men vær opmærksom på, at artiklen er fejlagtig (læs hvorfor hos Wired).

Og så synes jeg godt Digg.dk kunne få lidt mere opmærksomhed og aktivitet. Specielt fordi der ikke er sket meget, siden jeg postede min artikel om Windows Vista vs. OS X. Vista, som den norske avis VG i samarbejde med Microsoft ubevidst har været så venlige at demonstrere på en iMac.

Apropos Digg.dk – er der nogen som kender til danske udgaver af denne type services?

Men det er så irriterende! Hver gang jeg kontakter Eplehuset, får jeg svaret, at Apple ikke har reservedelen på lager, og jeg vil få en besked så snart de kan sige noget.

Desværre kan jeg ikke rigtig gøre andet end at vente, men jeg begynder at få lyst til at kræve en eller anden form for kompensation. En iPod? iTV (mmmmm)? Eller bare at de dækker udgifterne til reperationen, som jeg forventer bliver harsk? Jeg ved det ikke.

Siden det sidste lynnedslag har forbindelsen til internettet ikke været helt det samme herhjemme. Vi kunne få forbindelse, men kun 10% kapacitet og kun i en kortere eller længere periode. I dag havde vi besøg af en venlig telefonmand, der kunne konstatere, at nogle kabler på centralen skal skiftes. Det er dog lykkedes ham at få os på nettet igen og på samme kapacitet som før uheldet. Hvem ved, måske kan vi komme op på de 20 Mbit vi betaler for, når de fikser de kabler, han snakker om? Mmm…

Lyn stinker.