Tag-arkiv: iPhone 5

Den hedder bare iPad

Pressen havde på forhånd døbt den iPad 3 eller iPad HD, og forvirringen var stor, når Cook, Schiller og de andre blev ved med at kalde den “the new iPad.” Hvad skulle barnet dog hedde?

Den hedder bare iPad. Ikke iPad 3, ikke iPad HD, ikke iPad plus eller noget fjerde. Bare iPad. Sådan som det skal være.

Jeg tror Apple er i færd med at rette op på en stor fejl, som startede med iPhone. At produkterne fik versionsnumre som navn. iPod har hele tiden heddet iPod. Ja, der er også nano og alle de andre, men flagskibsiPoden har hele tiden heddet iPod. Mere tydeligt er det med iMac, som altid bare har heddet iMac. Ikke iMac 2 eller lignende. Men med iPhone begyndte de af en eller anden grund at beholde gamle versioner i produktlinjerne, når nye kom til. Derfor fik vi iPhone 2, 3, 3G, 3Gs, 4 og 4S…

Apple vil tilbage til kun at have et produkt i nogle få konfigurationer i hver kategori, og det produkt skal altid hedde det samme. Når der kommer en ny version, forsvinder den gamle stille og roligt.

Derfor tror jeg også, at iPhone 5 ikke kommer til at hedde iPhone 5 men bare iPhone, og den bliver præsenteret som “the new iPhone.” Bare så I ikke bliver forvirrede.