Kritikernes dom over iPad

Apples iPad har fået bølgerne til at gå rigtig højt i den sidste uges tid. Gud og hver mand har kommenteret den på den ene eller anden måde, og kontrasterne er skærende. Modstanderne fremhæver specielt den manglende Flash som en hæmsko og sikker kurs mod en fiaskofyldt afgrund. Altså det samme de sagde om iPhonen for nogle år siden…

Der findes kun een grund til, at Flash ikke er at finde på iPhone og ikke vil være det på iPad, når den kommer: rå business. Apple har sin App Store, hvor alt fra nogle af de største softwarehuse i verden til den 13-årige indieprogrammør kan få sine kreationer direkte ind på millioner af enheder verden over. De sætter selv prisen eller fjerner den helt, men folk har vist sig særdeles købelystne i den tid, hvor ordningen har eksisteret. Apple tager en del af kagen før den sendes videre til ophavsmanden, som til gengæld ikke behøver at løfte en finger i distributionsøjemed. Alle er glade. Rigtig glade, for der tjenes rigtig mange penge her.

Sæt Flash var tilgængelig på iPhone fra dag en. Hvor mange Flashudviklere havde mon gidet foretage skiftet til en anden platform, som tilmed koster penge og er underlagt Apples altseende og uretfærdige øjne, hvis de kunne fortsætte som de altid havde gjort? Hvad havde Apple fået ud af dét? Ikke meget.

Det er helt klart at Apple ikke er interesseret i at få en alternativ platform ind på sine gadgets, for den vil konkurrere med deres høne som lægger guldæg. Steve Jobs har angiveligt sagt for nylig, at Flash er noget lort som dovne udviklere hos Adobe har fedtet rundt med i alt for lang tid og at det aldrig kommer på Apples gadgets. Flash ER noget lort (noget forbandet lort tilmed!), og Jobs er heldig med at kunne spille lortekortet, når han skal forklare hvorfor hans dimser ikke kan noget så elementært som at køre Flash. Så slipper han for at indrømme, at det er fordi han ikke vil miste den gigantindtjening, der ligger i App Store.

De som kritiserer iPhone og ikke mindst iPad kører så utroligt meget rundt i den manglende Flash. Jeg kan kun sige: hvorfor gider I overhovedet bekymre jer om det? Lad være med at købe en! Men de kan ikke lade være med at bekymre sig, for de er hader tanken om denne lækre, slanke dims af aluminium og glas som de ikke kan blive set sammen med, fordi den er lavet af Apple og den kan ikke køre Flash. Misundelse, ganske enkelt (men der findes heldigvis også nuancerede kritikere).

Men disse skabs-købere er ikke de eneste, som er misundelige. Apple må være det eneste firma i verden som for det første får helt ekstremt megen omtale allerede før deres produkter præsenteres og for det andet får omtale af alt og alle. Uden at løfte en finger. Apple har ikke nævnt iPad eller iPhone med eet ord, før Steve Jobs tog dem op af lommen på en eller anden keynote i San Fransisco, men alligevel har nettet været oversvømmet med rygter – så meget at selv ikke-teknologiske medier nævner dem. Når dimserne er lanceret, får de endnu mere omtale og verden går i koma nogle dage mens den befinder sig i Steve Jobs’ reality distortion field, og – og her kommer det som forundrer mig mest – ALLE har en mening om den og ALLE skal ud med den (inkl. yours truly). Også (især?) dem som kun har noget negativt at sige om dimsen og/eller Apple. Fuck, jeg tror Nokia ville sælge samtlige ansattes bedstemødre bare for at få den negative omtale Apple får.

Når alt dette så er sagt, så lad mig slå fast at jeg slet ikke er imponeret over iPad. Som mange andre har sagt, så synes jeg også den mest af alt minder om en forvokset iPod touch. Jeg kan ikke se, hvad jeg skulle med den, og det bekymrer mig at Apple prøver at gøre den til fremtidens computer samtidig som den er så lukket (seriøst… ingen multitasking engang?). Samtidig lokkes jeg af dens runde former og skinnende overflader, så jeg vælger at se tiden an og se hvilken plads den kommer til at få i verden.

PS: Det har været meeeget sløvt her på kanalen i nogle måneder. Det skyldes at jeg er flyttet i nyt hus (jippy!) men på grund af frosten og noget gravearbejde og fandens oldemor kan jeg ikke få internet endnu (buuuh!). Siden det ikke er så lokkende at surfe rundt på en ustabil 3G forbindelse som var det 1999 holder jeg det til et minimum – men dette måtte jeg bare få ud mens tid var.

Den bedste nyhed i mine ører var dog iTunes 8 og Genius. Endelig har de fattet at foreslå musik ud fra brugernes musikbibliotek, og jeg forstår ikke, hvorfor det først kommer nu. Sådan er det nu bare.

Nu skal jeg bare have mig et hurtigt bad og lidt kalorier i kroppen, før jeg skal slappe endnu mere af. Herligt.

Før jeg selv købte Mac var jeg i samme lejr. Jeg syntes at iMac’en var tåbelig, for det var da noget mærkeligt noget med at bygge alting ind i samme kasse som skærmen. Bevares, jeg havde også andre præferencer dengang, for jeg kunne lide at have muligheden for at bytte dele, når jeg ville.

Mest kritik gav jeg dog til musen, som følger med iMac. Jeg kunne ikke begribe, hvordan i alverden nogen kunne finde på at producere en så sær skabning som Mighty Mouse (som den er døbt). Kun en knap, som man ikke engang kan se hvor er. Scrollhjulet er bare en lille klat og slet ikke til at bruge, og hele musen er bare totalt uergonomisk designet.

Siden har jeg ændret mening. Jeg har indset, at Mighty Mouse virkelig er den mægtigste mus. Den er faktisk rimeligt genial.

At musen kun har én knap, er forkert. Det tager 10 sekunder at indstille den til, at venstre halvdel er venstre museknap og den højre er … du forstår.

Scrollhjulet er også helt perfekt. Det er nemlig ikke et hjul med 2 dimensioner (op og ned) men en kugle med tre dimensioner. Hvorfor skal man kunne scrolle op og ned med hjulet, men når det er nødvendigt at scolle sidelæns, er man nødt til at gribe fat i en scrollbar? Andre museproducenter har prøvet at løse dette med to hjul, men det er jo bare helt hul i hovedet. Kuglen, derimod, lader brugeren scrollen i alle retninger, og det fungerer, som det skal: logisk.

Derudover kommer de små finurligheder, som har taget mig en del måneder at opdage. Før jeg købte Mac var jeg flittig bruger af scrollhjulet som en tredje museknap, for det virker rigtig godt at “mellemklikke” (eller middle click, som de siger) på et link for at åbne det i en ny fane i Firefox. Men man kan ikke klikke på kuglen på en Mighty Mouse…

Eller jo, det kan man faktisk. Kuglen giver efter for selv den mindste vægt fra fingeren, men fører man bevægelsen videre og trykker hele musen ned ovenpå scrollkuglen, vil det fungere som et mellemklik. Stor var glæden, da jeg opdagede dette, og siden har jeg været utrolig førnøjet med min Mighty Mouse.

Når man så ser på musen i forhold til trenden på musemarkedet, så er Mighty Mouse efter min mening den mindst diskriminerende. Hvor mange mus på markedet i dag kan bruges af en venstrehåndet? Meget få, for de designes i ergonomiens navn til højre hånd med fordybninger til diverse fingre, så den bare ligger HELT rigtigt – hvis du er højrehåndet. Mighty Mouse skelner ikke – det tager bare 10 sekunder at vende den om til venstrehåndsbrug, hvis det bliver nødvendigt.

Jeg tror Mighty Mouse er et eksempel i klasse med iPod’en (omend i mindre målestok). Designeren har klaret at se længere end det egentlige brugsområde og kravene og fundet ind til de ting, som vi bare ikke var klar over, at vi stod og manglede, og dét er rigtigt design. Som Steve Jobs sagde engang: “A lot of times, people don’t know what they want until you show it to them.”

Anderledes interessant er det med Apple TV, der har fået en saltvandsindsprøjtning af rang – og den kommer i softwareform, hvilket sikkert er til stor glæde for eksisterende ejere. På vej til Apple TV er filmleje og iTunes direkte i boksen samt adgang til Flickr- og .Mac-konti. Film bliver tilgængelige i HD-kvalitet, så BluRay/HD-DVD-afspillere røg pludselig meget langt ned på listen til fordel for den nye Apple TV – specielt med tanke på, at prisen får et nøk nedad. Apple TV begynder at blive voksen. Da Apple TV første gang så dagens lys, var jeg umiddelbart ellevild, men jeg kølede hurtigt ned. I dag er det anderledes.

Derudover er der vel ikke så meget at sige om dagens afsløringer. Der er kommet lidt softwareopdateringer til iPhone og iPod touch, som selvfølgelig er meget velkomne, men de burde efter min mening have været der for længe siden.

Der kommer nok til at gå et godt stykke tid før vi ser et produkt, der skaber den samme røre, som iPhone gjorde.

1. Vi fik AppleTV og iPhone
2. De autonome væltede København
3. Jeg fik mig en iPod
4. Jeg skiftede til IPTV
5. Jeg rejste en tur til Mexico
6. Denne side blev konverteret til WordPress
7. Mac OS X Leopard blev frigivet
8. Brann vandt serien (for første gang siden 1963)
9. Jeg skiftede arbejde
10. Jeg købte mig et digitalt spejlreflekskamera

Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at ønske alle et fabelagtig godt nytår med håb om at I passer på fingrene og andre ting og på den måde undgår at blive en del af statistikkerne og avisoverskrifterne på årets første dag.

Et af de nyligt offentliggjorte produkter er den nye iPod Nano. Nanoen i sin seneste version er rigtig lækker; meget tynd og lille men samtidig med farveskærm og klikhjul. Nu har Apple fremstillet en ny Nano, og her hopper kæden af. Det er ikke for ingenting, at den har fået øgenavnet “Fatty”, for den ligner virkelig på en lille, fedladen mand med en skaldet isse. Formen skal gøre det muligt at udstyre Nanoen med en 2″ skærm, der kan understøtte cover flow, som blev introduceret med iPhone i januar. En ting er funktionalitet, men beklager Steve, det design der holder altså bare ikke. Den er grim!

Anderledes (forventet) spræl er der i de nye iPods. iPod, som vi kender den, er omdøbt til iPod Classic (meget originalt), er blevet tyndere og har fået større harddisk. Den midste model fås nu med 80GB plads, mens den store model har intet mindre end 160. Med navnet “Classic” er der lagt i ovnen til en ny iPod, og den hedder såmænd iPod Touch. Meget som ventet er den egentlig en iPhone uden telefon, og den virker rigtig interessant for de (vantro), som ikke har lyst til alt-i-en-løsningen.

Der er faktisk en god historie bag. Jeg har i månedsvis gået og sukket efter at købe en iPod. Jeg har mange gange været meget tæt på; jeg har besluttet mig for at købe, gået ind i butikken og alligevel fortrudt i aller sidste øjeblik. Jeg har lagt iPods i indkøbskurven på Apple Store og alligevel ikke sendt bestillingen. I går var en lang dag. Efter arbejde skulle jeg først hjem for derefter at tage til byen for at gå til fodboldkamp (heia Brann!). Lillianne var i løbet af dagen blevet kaldt på arbejde, og det ødelagde lidt min plan om at køre med svigerfar til kamp. Det betød nemlig, at Lillianne skulle hentes efter kampen, og da der ikke var plads i bilen, måtte jeg køre alene derind, så hun kunne komme med mig hjem. Bergen er ikke nogen underholdende by at køre i, når Brann spiller hjemme, så jeg gruede mig en del for det. Jeg kørte hjemmefra i god tid for at slippe for at lede efter parkering (som er meget intermistisk i området omkring Stadion), og det gik da også ganske fint. Problemet kom først, da jeg skulle ud igen efter kampen. Trafikken gik fuldstændig i stå, og det tog mig tre kvarter at køre 300 meter. Hurra.

Da vi endelig kom hjem og skulle have noget at spise, siger Lillianne til mig, at jeg skal hente noget i hendes håndtaske. Hvad ligger der i den? En iPod! Stor var glæden selvfølgelig, men hun blev sikkert lidt lettet over at slippe for at høre mere på mig og mine intentioner om at anskaffe mig en iPod. Nu kan hun så høre om, hvor lækker den er i stedet for.

For den er lækker. iPods er virkelig en fryd for øjet. Designet er ganske enkelt bare så godt. Funktionelt er den meget behagelig at håndtere. Scrollhjulet virker godt og gør navigationen enkel og nem. Derudover virker den helt fantastisk sammen med en Mac. Installationen bliver ikke lettere; koble kablet til og trykke på et par knapper. iPoden finder selv ud af, at iPhoto også er på maskinen, så jeg har fået al min musik og alle mine billeder på, og der er stadigvæk 13 GB ledig plads på disken.

Det var så førstehåndsindtrykket. Spørgsmålet er så, hvordan det ser ud længere ude i fremtiden. Og om der kommer en ny iPod inden så længe :-(

Men det er så irriterende! Hver gang jeg kontakter Eplehuset, får jeg svaret, at Apple ikke har reservedelen på lager, og jeg vil få en besked så snart de kan sige noget.

Desværre kan jeg ikke rigtig gøre andet end at vente, men jeg begynder at få lyst til at kræve en eller anden form for kompensation. En iPod? iTV (mmmmm)? Eller bare at de dækker udgifterne til reperationen, som jeg forventer bliver harsk? Jeg ved det ikke.