220 point

Wordfeud-konkurrencen har fået en vinder! Den sidste måned har et gavekort på 100 kr til enten iTunes eller Amazon.com. Det er mig derfor en ære at kundgøre, at

Jens Schurmann

vinder konkurrencen med sine 220 point!

220 point er ret pænt, vil jeg sige. Personligt har jeg ikke været i nærheden af sådan en score, og selvom jeg har hørt rygter om 242 point, er Jens’ 220 point altså den officielle fiskeben.dk-rekord.

Tillykke til Jens, som får en mail ang. sin præmie snart. Der skal lyde en stor tak til alle, der deltog, og en helt speciel tak til alle de, der ikke læste reglerne og sendte forslag baseret på random bræt. I ved nok hvem I er, og I er flere end dem, der faktisk kunne overholde reglerne.

Spiller du Wordfeud og er du god til det, så kan du omsætte dine evner til kolde kontanter! Jeg udlodder nemlig hermed 1 stk gavekort på 100 kr til enten iTunes eller Amazon.com til den, der kan fremvise den højeste score i en runde i Wordfeud.

Sådan deltager du: Når du har en score som du synes er vanvittig høj, tager du et screenshot (eller et billede af skærmen med et kamera, hvis du hellere vil det) og sender det pr e-mail til ricco@fiskeben.dk sammen med dit navn og om du vil have gavekort til iTunes eller Amazon.com hvis du vinder.

Sådan tager du screenshot: På iPhone trykker du samtidigt på låse- og hjem-knapperne. Skærmen vil blinke og du vil høre en klassisk fotografi-lyd. Jeg ved ikke, hvordan man gør på Android-telefoner. Rygterne vil, at man ikke kan tage screenshots, men det kan da ikke passe, vel? Prøv eventuelt dette tip.

Alle indspil bliver løbende offentliggjort her med screenshot og navn, og konkurrencen slutter 24. januar kl 18.00.

Regler:

1. Din score skal opnås i een og samme runde, det vil sige ved et udspil af 1-7 bogstaver.
2. Scoren skal dokumenteres med billede.
3. Dit spil skal være på dansk.
4. Spillet skal spilles på normalt bræt.
5. Det er ikke tilladt at bruge snydeapps (men siden jeg ikke kan tjekke det, taler jeg her til din samvittighed).
6. Du må gerne sende et nyt bidrag, hvis du skulle forbedre din score.

Ved tvivlsspørgsmål forbeholder jeg mig retten til at kontakte din modspiller for at kontrollere rigtigheden af scoren. Jeg forbeholder mig også retten til at afvise useriøse indspil (det er for eksempel useriøst at deltage med en score på 25 point).

Ved pointlighed bliver der trukket lod for at finde en vinder.

Held & lykke!

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke bruger disse apps. Jeg har ikke engang hentet dem for at afprøve dem. Jeg vil også på det kraftigste anbefale, at man IKKE snyder i Wordfeud, for det vil på længere sigt ødelægge spillet. For helt ærligt – hvor fedt er det lige at være bedst i et spil, fordi du snyder og ikke fordi du er bedst?

Wordfeud Helper (iOS)

Wordfeud Helper snyder på en ganske smart måde (som, ahem, jeg selv havde tænkt på men ikke gjorde noget ved). Man tager ganske enkelt et screenshot af spillepladen (tryk på låseknappen og hjemknappen på samme tid), og appen analyserer billedet og finder de bedste kombinationer du kan lave med dine brikker. Wordfeud Helper er gratis men er begrænset til maksimalt 15 point med mindre du opgraderer til den fulde version, som koster 12 kr. Appen kan bruges på en række sprog, herunder dansk.

FeudFraud (Android)

Med FeudFraud snyder man ved at skrive op til syv bogstaver ind og får mulige kombinationer retur. Man kan angive, om bogstaverne skal bruges i starten eller til sidst i ordet. FeudFraud virker på engelsk og hollandsk og ser ud til at være gratis.

FeudFraud findes også som en hjemmeside som gør nøjagtig det samme.

WordFeud Helper (iOS)

Nej, det er ikke en fejl; der er to apps ved navn Wordfeud Helper. Denne app er mere ordinær end sin navnebror, idet man selv skal taste sine bogstaver ind for at finde mulige løsninger. WordFeud Helper koster 12 kr, kan dansk og virker på både iPhone og iPad.

FeudSolver (iOS)

FeudSolver virker på samme måde som den første Wordfeud Helper ved at den analyserer et billede af spillepladen. FeudSolver er gratis men begrænset til to løsninger om dagen. Vil man snyde hele døgnet rundt, må man ud med 18 kr for premium-versionen. Desuden støtter FeudSolver kun engelsk og svensk, så den er nok ikke så interessant for danske spillere.

Der findes sikkert mange flere apps man kan bruge til at snyde i Wordfeud, men som sagt så opfordrer jeg på det kraftigste til at man IKKE snyder. Det er ødelæggende for spillet, og det eneste du opnår er, at ingen andre gider at spille med dig.

Måske skulle man lave en gabestok, hvor man lister de spillere, som er under mistanke for at snyde?

Opdatering

Der er også dukket et par hjælpsomme hjemmesider op i kommentarerne. Det drejer sig om to ganske ens tjenester, hvor man kan skrive hvilke bogstaver man ønsker skal indgå i ordet, og man får forslag i retur. Tjek Snydeside #1 og Snydeside #2.

Deltag i Wordfeud-konkurrencen og vind 100 kr!

Anderledes interessant er det med Apple TV, der har fået en saltvandsindsprøjtning af rang – og den kommer i softwareform, hvilket sikkert er til stor glæde for eksisterende ejere. På vej til Apple TV er filmleje og iTunes direkte i boksen samt adgang til Flickr- og .Mac-konti. Film bliver tilgængelige i HD-kvalitet, så BluRay/HD-DVD-afspillere røg pludselig meget langt ned på listen til fordel for den nye Apple TV – specielt med tanke på, at prisen får et nøk nedad. Apple TV begynder at blive voksen. Da Apple TV første gang så dagens lys, var jeg umiddelbart ellevild, men jeg kølede hurtigt ned. I dag er det anderledes.

Derudover er der vel ikke så meget at sige om dagens afsløringer. Der er kommet lidt softwareopdateringer til iPhone og iPod touch, som selvfølgelig er meget velkomne, men de burde efter min mening have været der for længe siden.

Der kommer nok til at gå et godt stykke tid før vi ser et produkt, der skaber den samme røre, som iPhone gjorde.

Jeg sad netop og rullede tilfældigt igennem mit iTunes-bibliotek. I iTunes kan man give numrene 0-5 stjerner og på den måde angive, hvad man synes om det. Jeg så tilfældigt, at et godt nummer ikke havde fået en karakter, og tænkte, at det var underligt, at jeg ikke havde gjort det noget før – for det er jo et godt nummer. Lidt i affekt besluttede jeg mig for at gå hele biblioteket igennem og give karakterer til alle sange, som ikke havde en i forvejen (80% velsagtens).

I begyndelsen gik det ganske nemt, for jeg havde snublet over Kashmir-afdelingen. Deres musik kender jeg godt nok til, at jeg kunne enten give karakteren ud fra hukommelsen eller i det mindste nøjes med at høre et par sekunder, før en mening om nummeret sprang frem fra en fjern afkrog i min hjerne.

Efterhånden som jeg bevægede mig nedover i den endeløse række af musiknumre, indså jeg, at her var noget galt. For det første kan man ikke bare uden videre give en karakter til en sang, medmindre man umiddelbart kan relatere til den. Sangen skal vække noget i en, før den lader sig vurdere. Denne indsigt fik mig til at springe flere og flere numre over, eller – værre endnu – give dem den lidt gennemsnitlige karakter “3″ uden hensyntagen til stemmen fra førnævnte fjerne afkrog i min hjerne, der sagde mig, at jeg rent faktisk ikke kender sangen godt nok til at bedømme den.

Da jeg nåede til Radiohead, tænkte jeg “nu sker der noget. Her kommer jeg til at give rene 4- og 5-taller, for al Radioheads musik er jo dyb, storslået, ekstravagant og ikke mindst genial“. Specielt her slog det mig, at jeg jo ikke kender musikken. Jeg ved, at den er der, og jeg har hørt den x antal gange, men jeg kender den sgu ikke! Hvordan skal jeg kunne give en karakter til noget, som jeg i bund og grund ikke kender særlig meget til?

Hvad er det egentlig, jeg vil sige med dette her? Jeg ved det faktisk ikke, men jeg tror det er noget i denne retning:  Musikken anno 2008 dag flyder sammen. Grænser brydes ned. Siden jeg for omtrent 10 år siden begyndte at lægge mine CD’er ind på computeren i det famøse MP3-format, har jeg så godt som altid brugt randomfunktionen; valgt at overlade valget til computeren. Med tiden er det blevet til, at jeg vælger at overlade valget til computeren, for at jeg skal slippe for at vælge, for jeg kan ikke vælge!  Før computeren tog min musiksamling ud af CD-stativet og ind på harddisken, havde jeg stort set ikke andet valg end at høre en CD ad gangen fra A til Z. I dag kan jeg ikke længere finde ud af at vælge, hvad jeg skal høre på, så jeg overlader valget til en tilfældighedsgenerator – hvis smag jeg alligevel ikke er helt tilfreds med hver gang, så det bliver til en god del trykken på next-knappen, indtil jeg opnår tre-fire nye minutters tilfredsstillelse.

I gamle dage lyttede jeg til musikken, og på den måde lærte jeg at sætte pris på den gode musik og sætte den dårlige tilbage på hylden. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt plader med Beatles, Doors, Kashmir, Metallica, Rage Against the Machine etc. etc. fra start til slut uden at gøre noget som helst andet. Og alligevel blev jeg underholdt!

I dag åbner musikkens enorme tilgængelighed et utal af nye døre til dens verden, men tilgængeligheden har også sin pris. I kraft af, at jeg nu kan vælge og vrage, er det blevet utrolig sjældent, at jeg hører en plade fra start til slut, og det sker næsten aldrig, at jeg sætter mig ned for virkelig at lytte til musikken uden at gøre noget alt muligt andet samtidigt.

Pludselig blev det lidt mere klart, hvorfor jeg ikke kan give karakterer til al min musik. Jeg har jo aldrig lyttet til den.

Først og fremmest skal din Mac registreres af fjernbetjeningen som en Apple TV. Hvis du allerede har registreret maskinen, og det ikke var som en Apple TV, bør du slette den og lægge den til igen. Når du bliver bedt om en modelbeskrivelse/navn, skriver du “Apple TV”. Hos mig stod det ved siden af tekstfeltet som et eksempel.

Dernæst skal knapperne konfigureres, og her kræver det, at du har en original Apple Remote. Marker at du vil lære følgende knapper: DirectionUp, DirectionDown, DirectionRight, DirectionLeft, Play, Pause, Next, Previous, Menu  og OK. Herefter lærer du din fjernbetjening disse kommandoer ved at følge anvisningerne på skærmen. Det er en god ide at holde enhederne under bordet eller noget for at undgå at sætte maskinen i dvale eller på en anden måde at gøre noget utilsigtet. Alle knapper skal læres med et enkelt tryk – ikke noget med at holde menu-knappen nede eller lignende.

Når dette er gjort, tilpasser du dine aktiviteter, som bruger maskinen. Jeg har kun en aktivitet, som jeg har kaldt iTunes. I udgangspunktet tænder den forstærkeren og sender en play-kommando til iTunes. Hvis jeg hellere vil bruge Front Row, trykker jeg på fjernbetjeningens menu-knap, og Front Row starter. Her kan jeg bruge piletasterne og OK-knappen til at navigere. Menu-knappen går et niveau op igen eller afslutter Front Row, hvis jeg er på øverste niveau i menuen.

Jeg var nødt til at slette min eksisterende iTunes-aktivitet for at få dette gjort rigtigt. Det var fordi min Mac optrådte to gange i aktiviteten. Derudover har jeg konfigureret min Mac til aldrig at slukke, fordi jeg gerne selv vil styre, hvornår den er i dvale eller ikke. Brugere af Mac Mini som decideret multimediesystem kan måske med fordel lade fjernbetjeningen sætte Mac Mini i dvale, når en anden aktivitet starter. Det er en smagssag.

Det eneste issue jeg umiddelbart har nu er, at det ser ud som om der er noget galt med play/pause-kommandoerne og iTunes. Et tryk på play starter og pauser musikken lynhurtigt. Det viser sig, at pauseknappen virker som begge dele, så jeg gider ikke fikse dette lige nu, men det vil sikkert kræve en ny indlæring af IR-kommandoerne.

Jeg håber det virker for dig også. God fornøjelse.

Løsningen er selvfølgelig en universalfjernbetjening, men mine tidligere erfaringer med den slags har været under middel. Derfor har jeg næret en mere end almindeligt sund skepsis for den type produkter, og jeg vurderede længe, om jeg skulle tage chancen og punge ud til en af slagsen.

Jeg har punget ud, og jeg fortryder ikke en eneste øre! Valget faldt på en Logitech Harmony 555, og efter et par dage med kun den ene fjernbetjening på stuebordet er jeg ekstremt tilfreds. Ikke kun kan den styre mere eller mindre alverdens ting og sager, men den har en ekstra feature, der ganske enkelt slog benene væk under mig.

Harmony-fjernbetjeningen har nemlig noget, der kaldes activities (eller aktiviteter for de knapt så engelskkyndige). Det går i al sin enkelthed ud på, at man ved et tryk på en enkelt knap kan starte en aktivitet. For at tage eksemplet med fjernsynskigning, så klares det nu med kun et tryk på fjernbetjeningen. Herligt! Aktiviteterne kan indstilles på alle ledder og kanter, så man for eksempel kan vælge, om andre ikke-brugte enheder skal slukkes og den slags ting.

Opsætningen af fjernbetjeningen er let som en leg med det medfølgende software. Eller det vil sige, at jeg anbefaler på det kraftigste at man henter den seneste version fra Logitechs hjemmeside, for den er højst sandsynligt et par versioner nyere end den på DVD’en. Fjernbetjeningen kobles til computeren med et USB-kabel, og første gang den skal indstilles, skal man fortælle den lidt om, hvad det er for noget udstyr, man har tænkt sig at bruge den til. Her er det en god ide først at skrive en liste over type, fabrikant og modelnummer, for det gør det meget lettere at komme igennem installationen. Softwaren kontakter nemlig Logitechs database over kendt udstyr, og den er ENORM. Her hentes lister over typer af udstyr sammen med en liste over kendte fabrikanter. Det sidste man skal gøre er at indtaste modelnummeret, og softwaren downloader instrukserne fra databasen og lægger det på fjernbetjeningen. Her var jeg lidt spændt på, hvordan det skulle gå med min set-top-boks, for den virker umiddelbart som noget værre bambus, men minsandten om ikke også den var i databasen. Imponerende.

Aktiviteterne er også en enkel sag at sætte op. Programmet foreslår et par logiske aktiviteter, og man bliver guidet igennem opsætningen af dem. Ved hjælp af enkle spørgsmål om, hvilken enhed der skal bruges til hvad, ender man med nogle ganske fornuftige aktiviteter, hvor fjernbetjeningen er konfigureret til at styre de forskellige enheder. For eksempel ved aktiviteten “se tv” er den indstillet til, at kanalvælgeren og talknapperne styrer set-top-boksen, mens lyden styrer fjernsynet. Under aktiviteten “se DVD” styrer lyden pludselig forstærkeren istedet, og tal-knapper osv styrer DVD-afspilleren, og jeg slipper for at tænke.

Efter lidt brug kan man vælge at gå ind og pille ved aktiviteterne. For eksempel ønskede jeg at fjernsynet skulle styre text-tv istedet for set-top-boksen, og det var ikke noget problem at ændre.

Tilbage står kun at få fjernbetjeningen til at spille 100% med iTunes og Front Row. Jeg har fået den til at virke med iTunes, så jeg kan starte, stoppe og gå frem og tilbage i numrene, men jeg har lyst til at lave en aktivitet, hvor Front Row startes, men så langt er jeg ikke lige kommet endnu.

Logitech Harmony 555 er muligvis en anelse dyr. Jeg betalte lidt over 700,- kroner (norske) inklusiv forsendelse, men regn med en vejledende pris på en tusindlap. Jeg vil dog sige, at den er ALLE pengene værd, hvis du har for mange fjernbetjeninger på stuebordet (og jeg får ikke engang penge for at sige det…)!

• at alle numre er 256 Kbit/s DRM-fri MP3
• generelt lavere priser
• prisdifferentiering så ældre og (evt.) mindre interessante albums bliver billigere.

Omvendt mangler det iTunes’ himmelråbende enkelthed og overskuelighed og Amazon kan kun tilbyde omtrent 1/3 af, hvad iTunes kan. Jeg har endnu ikke prøvet at købe noget (jeg fandt ikke noget, jeg gad have…), men hvis Amazon kræver, at man skal taste kreditkortoplysninger ind hver gang, bliver det også en hæmsko.

… og så er der heller ikke Beatles, Led Zeppelin og Metallica at finde hos Amazon.