fiskeben.dk


Meninger med mening

Indlæg mærket med MacBook Air

Stop nu det brokkeri om MacBook Air

Jeg begynder at blive lidt træt af at læse om folks utilfredshed med såkaldte mangler på Apples nye MacBook Air. Der foregår en kollektiv fejltolkning og misforståelse af meningen med maskinen og dens formål. Den er ikke ment som en erstatning for en desktopmaskine eller laptoC64 vs Macbook Airppen for de, som bruger den som sin primære computer. Macbook Air har ikke FireWire, adskillige USB-porte, et monster af en processor, en gigantisk harddisk, optisk drev, kortlæser osv. Disse ting er valgt fra til fordel for lav vægt og lille størrelse, og det er de af den grund, at maskinens målgruppe ikke er filmskabere, photoshoppere og andre med et stort behov for maskinkraft. Derimod er målgruppen de mennesker, som er meget på farten og har brug for en let tilgængelig maskine, som er der, når den skal bruges – til e-mail, notatskrivning, surf etc i toget/flyet/bussen på vej videre til næste møde – og er umærkelig, når den ikke skal bruges – nemlig når man skal NÅ førnævnte tog/fly/bus.

Kan I så forstå det, Marianne!?

At prisen for denne frihed er urimeligt høj er så en anden snak, og konkurrenterne er da også begyndt at røre på sig. Jeg tror markedet for subnotebooks kommer til at blive hårdt i de næste par år.

21

jan

0

Et par ord om dagens nyt fra Apple

Årets Stevenote er overstået, og rygtesmedene har ramt skræmmende præcist denne gang. Den største nyhed (som med rygterne in mente ikke er en nyhed længere) er subnotebook’en MacBook Air, der brillierer på mange områder bortset fra prisen. 14K for en maskine, hvor størrelsen er den eneste fordel, er ganske enkelt 4-5K for dyrt.

Anderledes interessant er det med Apple TV, der har fået en saltvandsindsprøjtning af rang – og den kommer i softwareform, hvilket sikkert er til stor glæde for eksisterende ejere. På vej til Apple TV er filmleje og iTunes direkte i boksen samt adgang til Flickr- og .Mac-konti. Film bliver tilgængelige i HD-kvalitet, så BluRay/HD-DVD-afspillere røg pludselig meget langt ned på listen til fordel for den nye Apple TV – specielt med tanke på, at prisen får et nøk nedad. Apple TV begynder at blive voksen. Da Apple TV første gang så dagens lys, var jeg umiddelbart ellevild, men jeg kølede hurtigt ned. I dag er det anderledes.

Derudover er der vel ikke så meget at sige om dagens afsløringer. Der er kommet lidt softwareopdateringer til iPhone og iPod touch, som selvfølgelig er meget velkomne, men de burde efter min mening have været der for længe siden.

Der kommer nok til at gå et godt stykke tid før vi ser et produkt, der skaber den samme røre, som iPhone gjorde.

15

jan

0