Tag-arkiv: Mad

Når hjemmelavet pizza er bedst

Hjemmelavet pizza er fantastisk, når man får gjort det ordentligt. På Grill & Kokkerier har en fin artikel om det at lave sin egen pizza. Den er lidt avanceret – f.eks. antages det at man bruger en pizzasten eller lignende, men grundprincipperne bør alle pizzaelskere lære sig udenad.

Hold det enkelt når du putter fyld på en pizza. Ikke noget med 5 forskellige typer kød og så lige lidt chapignon og peberfrugt på toppen. Jo mere fyld der er på, jo længere tid skal pizzaen have. Dette betyder at vi ikke kan lave en lynbagt pizza og derved ikke opnår de egenskaber som en sådan lynbagning giver (ud over mere tid selvfølgelig).

Dette er efter min mening den største grund til at hjemmelavede pizzaer bliver en nederen oplevelse i forhold til dem, man får serveret på pizzarestauranter. Specielt brugen af kødfars er helt skudt ved siden af. Hold det enkelt med maksimalt 3-4 forskellige ingredientser og skær grøntsagerne syltynde – så vil du opdage, at din pizza bliver meget bedre.

En ferie fattigere – mange oplevelser rigere

Vi er tilbage i den gamle gænge efter næsten 14 dage i Mexicos varme sol. Kort sagt har det været en utrolig spændende tur, og jeg havde egentlig planlagt den helt store dag-for-dag-gennemgang, men jeg orker simpelthen ikke at gå igennem alt det, vi har set og hørt.

Turen bød først på et møde med Mexico City. Det er vel nok det mest kaotiske sted i verden, tror jeg. Bilerne kører på kryds og tværs, og der er mennesker overalt. Det er også verdens største eller næststørste by, så der er vel ikke så meget at sige til det. Kaoset kombineret med en utrolig skarp sol, som den kun kan være på de breddegrader, gør at man må bruge lidt tid på at finde sig til rette.

Vi var indlogeret hos en privat familie. Det egentlige mål med turen var brylluppet mellem Lilliannes bror og hans mexicanske kæreste, og det var hendes familie, som var så venlige at stille hus og mad til rådighed. Når jeg siger “venlige” er det egentlig en underdrivelse, for de (og det mexicanske folk i almindelighed) er ekstremt gæstfrie og venlige, så det skortede ikke på transport i kaostrafikken eller rigtige mexicanske måltider.

Apropos måltider, så er det mexicanske køkken fabelagtigt. Selvom det meste egentlig er forskellige kombinationer af tortillias, bønnemos, avocado og chili, så er det en masse dejlige retter, som kommer ud af det.

Den første uge gik med at bevæge sig rundt i Mexico City og omegn. Vi fik set forskellige steder og museer i byen, blandt andet Antropologisk Museum og Teotihuacan (selvfølgelig var jeg oppe på toppen af Solpyramiden) – alt sammen meget spændende, og vi var naturligt nok dødsens trætte hver aften, så det var faktisk ikke noget problem at falde i søvn kun 50 meter fra den sekssporet motorvej(!), som vi boede ved siden af…

Efter brylluppet rejste vi til Yucatan-halvøen, nærmere bestemt byen Merida. Det var en helt anden verden, og madtraditionerne på Yucatan skal ganske enkelt opleves. Noget andet, som man ikke kan undgå at opleve, er den ekstreme varme. Da vi først ankom til Merida var temperaturen i nærheden af 40 grader, og kombineret med meget høj luftfugtighed var det nærmest uudholdeligt.

Efter en dag i Merida rejste vi videre til Chichen Itza, hvor de bedst bevarede Maya-ruiner ligger, så også her gik der en del tid. Vi boede på et fint hotel, som egentlig var en samling små hytter, som oprindeligt var blevet bygget til at huse de arkæologer, som først fandt ruinerne og foretog udgravninger. Hytterne ligger i en flot park/jungle (alt efter hvor langt fra receptionen man bor), hvor der er et rigt dyreliv. Underlige fugle og gekkoer er intet særsyn på disse kanter.

Dagen efter rejste vi videre til turens sidste mål, nemlig Cancun, hvor vi var klar for badestrand og solhat. På turen dertil så vi, hvor meget Mexico er et kontrasternes land. Alle samfundsklasser lige fra utrolig rig til meget meget fattig er repræsenteret, og man skal ikke køre mange kilometer fra det dyreste hotel på strippen, før man kommer til slum og andre fattige strøg. Sjovt nok er det her piccoloerne, drinksmanden, vinduespudserne og alle de andre ansatte på hotellerne bor.

Cancun var egentlig ikke noget særligt. “Mini-USA” vil jeg kalde det, og to dage der var tilstrækkeligt. En interessant men også lidt kedelig ting ved Cancun er, at orkanen Wilma i 2003 ødelagde 95% af stedet. Det betyder blandt andet, at en stor del af stranden er ødelagt. En fem-ti meter bred bræmme af store klipper præger vandkanten ved mange af hotellerne, og de kombineret med meget store bølger gør det direkte livsfarligt at bade i havet. Derfor måtte vi tage til takke med poolen, og det var “lissom” ikke det, vi havde set frem til.

Vi vendte næsen hjemad igen, og efter cirka 24 timers kombineret flyvning og venten kunne vi igen sætte fødderne på de norske fjelde. Tilbage er kun at skille sig af med jetlag, men det arbejdes der på.

Hjem fra Rom med fuld mave

At tage en smuttur til Sydeuropa kan bestemt anbefales som kur mod vintermørke. Vores tur til Rom i weekenden var herlig; fredag var vejret helt i top og temperaturen sneg sig over de tyve grader, men lørdag og søndag var mindre varme, dog også behagelige. Jeg tror, at en tur sidst i marts eller først i april må være helt perfekt.

Turen var generelt set oplevelsesrig. Egentlig var det en såkaldt visningstur, vi var kommet med på, og derfor var det til tider også en smule hektisk. Alfa og omega på en sådan tur er at afprøve hotellet og menuen på en række restauranter, som et større selskab skal udsættes for om en måneds tid. Det betyder at vi har ædt som svin, kort sagt. Der var både positive og negative oplevelser på den konto; på nogle restauranter blev vi næsten overset, mens vi på andre steder blev vartet op til den store guldmedalje. Naturligt nok var det sidstnævnte, som stod for de positive sider. Specielt vil jeg gerne fremhæve den vingård, som vi besøgte. Her stod den på tjenere i uniform og med hvide bomuldshandsker, og serveringen var meget striks. Damerne først og dernæst herrerne efter alder. Det betød, at de stakkels tjenere måtte løbe bordet rundt flere gange for at få serveret, men de klarede det da ganske godt. Derudover havde de ekstremt mange (og rigtig gode!) retter på tapeter, så vi trillede nærmest derfra.

Programmet var relativt stramt, så det blev ikke til specielt meget sightseeing, men vi fik da set Colosseum, Peterspladsen, Den Spanske Trappe (som jeg kunne finde hen til ud fra hukommelsen – hurra!) og Piazza Barberini. Hotellet, vi boede på, ligger i samme gade, som der hvor vi boede, dengang jeg var på studietur til Rom i gymnasiet, så jeg kunne genkende nabolaget og finde lidt rundt, men vi skulle ikke langt væk fra hotellet og banegården, før det blev vanskeligt at navigere uden kort.

Efter 12 timers blandet flyvning og ventetid kunne vi atter sætte fødderne på de (ekstremt) regnvåde bergensiske fjelde og komme hjem i egen seng. Det er utroligt så lidt, der skal til, før man igen lærer at sætte pris på sin seng og dens kvaliteter.

Glædelig jul

Så blev det jul igen, og minsandten om ikke også de fejrer jul i Norge. Vi skal selvfølgelig tilbringe juleaftenen hos svigerforældrene, og at dømme efter antallet af pakker under (plastic!!!)træet, så skal vi vist snart til at i gang.

Fredag aften holdt vi en lille julefrokost på danske maner hjemme hos os selv. Eftersom råvarerne til de danske madtraditioner ikke ligefrem hænger på træerne heroppe, så blev det lidt intermistisk. Vi havde dog ved tidligere lejligheder fået fragtet rugbrødsmel, leverpostej, medister og frikadellekød herop, og en besøgende fra Danmark havde taget grønlangkål og lidt mere rugbrød med, og så gik det hele faktisk ganske godt. Der blev i hvert fald spist op, og folk trillede næsten hjem.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig god juleaften, og jeg håber I får det, som I allermest har ønsket jer til jul – det har I nemlig fortjent.