fiskeben.dk


Meninger med mening

Indlæg mærket med medier

Nævnt i Computerworld

En journalist havde fanget mine skriverier om servernedbruddet hos Gigahost, og i dag ringede han for at få en kort kommentar/interview. Det er der blevet denne artikel ud af.

Det er ikke heeelt sådan som jeg mente det, men læs evt. det jeg skrev om nedbruddet for et lidt mere nuanceret synspunkt.

Jeg vil dog gerne sige, at jeg er tilfreds med, at medierne kaster lys over sagen. Man kan så diskutere kvaliteten af det lys, men der kommer kommentarerne på Computerworld ind i billedet.

25

aug

0

Brødnid?

De fleste danske onlinemedier har i dag brugt et ord, som jeg aldrig har set før. Ordet er “brødnid”, og er brugt i forbindelse med sagen om polske håndværkere, der har fået en dragt prygl.

Ordet, som forresten bare betyder misundelse over andres indtægt, afslører på fornemste vis, hvordan størstedelen af danske medier arbejder. Alle som en har de brugt ordet i sine overskrifter i artikler om sagen. Prøv f.eks. at søge på “brødnid” på Google. Første side er oversvømmet med links til danske internetmedier, som har brugt ordet for ganske nylig, og alle linker de til artikler om den samme sag. Ordet er nemlig så sjældent brugt, at når store, Pange Rank-tunge sider pludselig bruger det i en vigtig sammenhæng (overskrifter), kommer de højt på listen.

I dag har vi altså lært to ting: ordet “brødnid” og at medierne bare bruger copy/paste når det kommer til at få skrevet sine nyheder.

22

jul

8

Et dybfølt suk

Mit liv er en jammerdal. En absolut, afgrundsdyb, bundløs jammerdal. Det er faktisk ikke muligt at komme længere ned i sølet, end jeg er lige nu.

Årsagen er naturligvis, at jeg har hverken Playstation3 ELLER spillet Grand Theft Auto IV. Hvordan klarer man at opretholde en nogenlunde levestandard uden fri adgang til disse? Burde diverse menneskerettighedsorganisationer ikke have grebet ind forlængst? Hvor er regeringen og det sociale sikkerhedsnet i en sådan situation?

Spillet har ellers fået nogle hampre anmeldelser. Jeg kan ikke umiddelbart finde nogle danske medier, som har konkrete anmeldelser, men mange af de norske har: Dagbladet.no, Bergens Avisen, VGnett (video).

Suk…

2

maj

6

Tid til agurker

Miljøfolk og medier går amok, når et passagerfly sendes fra Chicago til London med kun fem passagerer, men havde nogen reageret, hvis de havde sendt et tomt fly for at hente de ventende rejsende i London?

27

mar

2