Tag-arkiv: Microsoft

Hvad er problemet med offentlig it?

De sidste par dage har Norge været ramt af en it-skandale af de større. Det offentliges store internetportal, altinn.no, kunne ikke stå for presset, da selvangivelsen blev lagt ud i tirsdags: Forvent kø på selvangivelsen i hele dag. Oveni det opstod der en sikkerhedsbrist, så alle som loggede sig på i en periode på ca 15 minutter blev logget ind som den samme person: Kom rett inn i annens selvangivelse. I kølvandet har uafhængige afdækket flere sikkerhedsfejl på grænsen til det uhyrlige: Brukte én time på å finne flere datahull hos staten. Det blev ikke bedre, da en hemmelig rapport om udførelsen kom frem i lyset: - Vi må betale for å rette feil. Jo flere feil vi finner jo mer koster det oss, og de aner ikke, hvornår de kan åbne igen.

Tjenesten har angivelig kostet i omegnen af en milliard norske kroner og så virker den ikke engang på den ene dag i året, hvor der faktisk er behov for det. Den er en “forbedring” af det forrige system, som ikke tålte presset, da selvangivelsen blev lagt ud sidste år.

Og altinn.no er langt fra nogen enlig svale; i forrige uge gik det norske politi ud og indrømmede, at deres webside, politi.no, ikke var god nok under og efter Utøya sommeren 2011. Dén webside kostede 25 millioner norske kroner for tre år siden og skal nu kasseres og laves forfra.

Også Danmark har haft sin andel af elendige it-systemer. Hvem husker ikke Amanda, og i nyere tid har blandt andet lønsystemet i Københavns kommune og NemID stået for skud.

Hvorfor er det, at offentlig it altid er så forbandet ringe til trods for, at de som regel koster astronomiske beløb at udvikle og vedligeholde? Hvorfor kan offentlig it ikke lave en løsning, som kan håndtere de relativt små antal brugere, der er i et land som Norge, når en håndfuld indieprogrammører i San Fransisco kan lave apps, der kan håndtere mange gange flere brugere? Jeg ved det ikke, men jeg har nogle bud:

Systemerne skal kunne alt for meget

Eksempelvis er tanken bag altinn.no, at portalen skal være borgernes kontaktflade med det offentlige. Det betyder, at man har forsøgt at digitalisere et enormt skemavælde som i forvejen er ekstremt komplekst. Desuden skal det nævnes, at altinn.no i starten var ment som en portal for virksomheder men som siden er blevet udvidet til at omfavne alt. Måske har man ikke taget højde for dette i starten, og resultatet bliver lappeløsning på lappeløsning. Tilbage sidder man med en technological debt, som før eller siden kommer tilbage og bider en i røven.

Design by committee og bureaukrati

Dette er min kæphest. Jeg er overbevist om, at der i det offentlige sidder alt for mange personer som skal bestemme noget, som de i mange tilfælde ikke aner noget om. Det fungerer bare ikke, når man skal udvikle et it-system, for der er det nødvendigt at kunne ændre kurs hurtigt og ofte. Skal hver beslutning godkendes af flere chefer (som alligevel ikke ved noget og heller ikke vil vise det), så falder projektet stille og roligt fra hinanden.

De som bestemmer aner ikke hvad de skal bestemme

Samtidig har disse beslutningstagere hørt om Microsoft, IBM og Oracle og alle de andre dinosaurer i it-verdenen, som lover guld og grønne skove med sine fantastiske løsninger, så længe de får rigeligt betalt. Problemet er bare, at deres produkter sjældent er den bedste løsning på problemet, og endnu sjældnere arbejder særlig godt sammen med andre produkter. Man lader sig forblænde af tre-bogstaversforkortelser og buzzwords, men man ved egentlig ikke helt, hvad det er, man putter penge i. Disse personer er chefen med det spidse hår i Dilbert.

I samme boldgade har vi de selskaber, som oftest vinder kontrakterne i det offentlige. Vi kender dem allesammen; enorme (i skandinavisk målestok) virksomheder med titusindvis af ansatte, hvor man lider af de samme organisatoriske problemer som i det offentlige. Beslutningerne kommer oppefra og kan ikke ændres, og de ansatte er delt ind i siloer, som ikke kan kommunikere med hinanden. Man skal fakturere andre afdelinger internt i virksomheden, og det er strengt forbudt at tage beslutninger endsige komme med forslag til ting, som en anden afdeling egentlig har ansvaret for. Ukultur hedder det, og det er ikke sådan man laver holdbare løsninger. Det eneste disse virksomheder i realiteten kan tilbyde, er at det er nemt at slå dem oven i hovedet med en kontrakt i telefonbogstykkelse, når lortet falder fra hinanden.

Det er ikke hipt at arbejde i det offentlige

Jeg tror det offentlige har svært ved at lokke dygtige udviklere og teknikere til sig. Lønnen er sikkert ikke den bedste, og organisationen er som nævnt stor og tung, og de ansatte falder let ind i en anonym tilværelse, hvor deres fingeraftryk på det færdige system bliver mikroskopisk. De gider ikke logføre hver eneste time og fakturere dem i nabolokalet. Det er ikke det it-rockstjerner vil (heller ikke ganske almindelige, gode it-hoveder). De vil arbejde i små, smidige teams, hvor de føler, at de kan gøre en forskel, og deres arbejde faktisk har noget at sige. De kan tage beslutninger om design uden at skulle sende opgaven tilbage til designerne først.

Der er sikkert mange andre årsager, og det er ikke sikkert at noget af ovennævnte rent faktisk er blandt årsagerne til problemerne. Det irriterer mig bare, at man kan bruge så mange skattekroner på et projekt, som er så åbenlyst dårligt. Jeg selv er ingen ekspert og kunne sikkert ikke gøre det bedre, men jeg sidder med en følelse af, at personerne bag ikke ejer faglig stolthed. Resultatet er et stykke venstrehåndsarbejde, der som det eneste formår at videreføre en kafkask følelse af et tonstungt bureaukrati fra det problemområde det skal håndtere.

Og så irriterer det mig grænseløst, at de kalder det for løsningen, når løsningen er problemet!

Her kan du forresten køre en hyperrealistisk simulation af altinn.no.

Kan Google undværes?

1. marts 2012 træder Googles nye brugerlicens i kraft. Kort fortalt slår Google licenserne for alle sine forskellige sites sammen til en fælles aftale. Det lyder jo umiddelbart fint, at vi som brugere kun skal forholde os til en aftale, men i praksis betyder det, at Googles tjenester nu får mulighed for at dele information om dig. Hvis du for eksempel begynder at sende mails i GMail om broccoli, kan YouTube se denne nye interesse og foreslå videoer om broccoli (et tænkt, og meget søgt eksempel).

Hvis man ikke synes om det, har man ikke meget andet at gøre, end at stoppe med at bruge Googles tjenester. Det store spørgsmål er: kan Google undværes?

Google har mange forskellige og meget nyttige tjenester, og når jeg tænker mig om, må jeg indrømme, at jeg er blevet ganske afhængig af dem. Størst er vel selve søgemaskinen, GMail og YouTube, men jeg er også en flittig bruger af Google Maps, Reader, Analytics, Adsense og Google+.

Søgemaskinen har hele tiden været Googles flagskib. Dens hyperminimalistiske design har været en fryd, og farten og resultaterne har i mere end ti år været nærmest fænomenale. På det sidste er det opstået en vis modstand mod Google.com; brugerne reagerer på, at Google er begyndt at klemme mere og mere nyt ind på forsiden, og andre er utilfredse med, at søgeresultaterne bliver for personlige. Til sidst er der den kedelige tendens med spam og “SEO” som forurener søgeresultaterne. Alternativer som Bing og DuckDuckGo er derfor begyndt at se dagens lys, og hvis man ikke er for kræsen, kan de godt erstatte Google som søgemaskine.

GMail er det værre med. De to største forcer ved GMail er søgefunktionen (det ER jo Google) og spamfiltret. De omtrent 5 år jeg har ladet Google opbevare mine mails har jeg måttet tage stilling til måske 5-10 spammails, som har snydt filteret. Sammen med sin “ubegrænsede” lagring bliver GMail vanskelig at erstatte. Jeg har endnu ikke set nogen alternativer, der når GMail til sokkeholderne, men kom gerne med dem.

Om YouTube kan erstattes er lidt mere uvist. Der findes adskillige udmærkede alternativer, og YouTubes eneste fordel er vel egentlig, at den er en slags de-facto standard. Som konsument (dvs jeg uploader utrolig sjældent videoer men jeg ser dem gerne) har jeg ingen præferencer til videotjeneste, men jeg vil sige, at jeg foretrækker for eksempel Vimeo fremfor YouTube. Bonuspegepind: Apple vil bruge Vimeo som standard videotjeneste i OS X Mountain Lion.

Google Maps kan jeg godt bruge uden at være logget ind. Jeg bruger kun tjenesten til at tjekke småting, og i de fleste tilfælde er det med Google Maps appen på min iPhone. Desuden findes der også andre korttjenester, og der går endda rygter om, at Apple barsler med en.

Googles RSS-læser, Google Reader, har længe været min absolutte favorit. Den har havde to fordele: a) Den ligger på web, så jeg kan tilgå den uanset hvilken maskine, jeg sidder ved, og b) den er var rigtig god til at foreslå artikler, som kunne være interessante, baseret på det jeg ellers læser. Den sidste feature er nærmest forsvundet, siden Google+ blev lanceret. Der er sket et eller andet med funktionen, så nu er den nærmest ubrugelig. Reader kan undværes. Jeg tror RSS så småt dør ud til fordel for Twitter og du-er-måske-interesseret-i-dette-apps som Zite.

Hvorvidt der findes alternativer til Google Analytics er jeg lidt mere i tvivl om. Eller; jeg ved at der findes alternativer, men jeg tvivler på deres effektivitet. Google har en stor fordel af, at det meste af al webtrafik går via dem eller deres tjenester på den ene eller den anden måde, så de sidder på utrolig megen data.

Google Adsense kan også undværes. Selvom det er langt det mest effektive reklamenetværk, så findes der andre måder at tjene penge på sin hjemmeside.

Til sidst er der Google+ som den grimme ælling. Projektet er stadigvæk i startfasen, men der er ingen tvivl om, at det er her Google satser. Tjenesten har på rekordfart stukket sine tentakler ind i de fleste andre af Googles tjenester. Google vil ikke nøjes med at vide, hvad du laver men også hvem du er, og det kommer du til at fortælle dem med Google+. Men samtidig er det også en af Googles mindst givende tjenester forstået på den måde, at man ikke får noget konkret produkt i retur (i modsætning til mail, videohosting, kort osv) men bare en legeplads, hvor du kan dele alt muligt med alle mulige. Kan sådan set nemt undværes, men har også en den skyggeside, at man ikke vil gå glip af noget.

Der opstår også et andet spørgsmål: er det egentlig så farligt med denne nye brugerlicens?

Det korte svar er vel, at det ved vi ikke endnu. Jeg synes det er vanskeligt at bedømme konsekvenserne af den. Bevares, hvis jeg søger efter nogle dubiøse ting på Google, og det vil forfølge mig på andre sites, er det selvfølgelig uheldigt. Det problem tror jeg er minimalt. Men tanken om at overlade så megen information til een entitet er en anelse skræmmende. Google er et amerikansk firma, og vi ved hverken hvad Google eller den amerikanske regering osv kan finde på i fremtiden. I dag er formålet sikkert ganske lyserødt, men hvad bringer fremtiden? Ikke nok med det, men Google er ikke alene om at ville vide alt om dig. Apple, Microsoft og især Facebook gør også, hvad de kan for at få dig til at fortælle mere og mere om dig selv.

Prøv Windows 7 på iPhone eller Android

Microsoft har lavet en demo, der viser hvordan Windows Phone 7 fungerer og opleves. Det hele er web, og jeg er imponeret over, hvor godt alene denne demo virker. Jeg må indrømme, at det virker meget interessant og lokkende.

Microsoft enables Android and iOS users to experience Windows Phone 7… via the web — Engadget.

Det skulle ikke forundre mig, hvis ni af ti iPhoneejere sidder på hænderne og har lyst til at skifte men vil vente til der er et tilstrækkeligt udvalg af apps – og at det aldrig sker, fordi ingen skifter…

Reklameklovne

Microsoft kom midt i ugen med sit modspil til Apples Get A Mac reklamer. En reklamefilm, der skal være hip, sjov, med på noderne og bringe smilet frem hos seeren. Microsoft har (indtil videre) valgt ikke at mobbe modparten, som Apples reklamer har en tendens til at gøre. Istedet har de hevet Jerry Seinfeld ind fra højre og bygget en mildest talt underlig reklame op om ham, Bill Gates og … sko.

Reklamen minder lidt om et typisk afsnit af Seinfeld; det handler ikke om noget som helst. Forskellen er bare, at Seinfeld er sjovt mens reklamen ikke er det. Jeg forstår den ikke. Den er ikke sjov. Jeg kan ikke se formålet med den. Døm selv:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Du kan også lige se en typisk Get A Mac reklame bare for referencens skyld:

YouTube-forhåndsvisningsbillede