Alle, som spiller Wordfeud på dansk, har på et eller andet tidspunkt oplevet, at spillet ikke accepterer ellers helt kurante danske ord. Det er – sagt på godt dansk – pisse irriterende.

Nu forholder det sig sådan, at svenskerne har fået opdateret sin ordbog til den som Svenska Akademien vedligeholder*.

Det vil vi også have!

Derfor synes jeg, at vi danske Wordfeudspillere må stå sammen og gøre opmærksom på, at:

• den danske ordbog i Wordfeud er elendig
• at vi er mange, som med stor iver spiller et spil, hvor man vinder ved at være bedst til at stave korrekt.

Det, jeg vil frem til er, at vi bør lægge pres på ikke kun udvikleren bag Wordfeud men også på Dansk Sprognævn, som står bag Retskrivningsordbogen, for at få dem til at blive interesserede i et samarbejde.

Jeg har ikke kunnet finde information om licensering af Retskrivningsordbogen. Derfor kan det godt hænde, at dette projekt løber panden mod muren længe før det kommer i gang, hvis det viser sig, at det er helt umuligt juridisk set.

Jeg har derimod kunnet finde kontaktinformation til både udvikleren og Dansk Sprognævn. Jeg synes, at du bør sende en eller flere emails til support@wordfeud.com for at gøre opmærksom på din misnøje vedr. spillet. Det er også en god ide at følge med på den officielle udviklerblog og kommentere ivrigt på indlæggene. Dernæst bør du sende en til adm@dsn.dk, for at fortælle om problemet med Wordfeud og gøre opmærksom på det herlige i at tvære andre mennesker i den ædle kunst at kunne stave de vanskeligste ord rigtigt.

Update: Udvikleren er (selvfølgelig) også at finde på Twitter som @wordfeud!

Update 2: Giv også din mening til kende i din lokale app store ved at give spillet en (passende) lav karakter sammen med en kommentar om, at kvaliteten på ordbogen ikke er tilfredsstillende.

Det kan også hænde, at det betaler sig at kontakte Dansk Sprognævns videnskoordinator, men det vil jeg lade dig vurdere. Her finder du nødvendig kontaktinformation.

Husk: Ægte scrabblespillere giver sig ikke uden kamp! Spred ordet!

*) Nu ved jeg ikke alverden om Svenska Akademien, men jeg har indtryk af, at det er en ganske heftig ordbog og temmelig sikkert en, som svarer til Retskrivningsordbogen.

Deltag i Wordfeud-konkurrencen og vind 100 kr!

God festival!

Telefonen var helt sikkert meget handy for 100 år siden, hvor alternativet var håndskrevne breve der var dage eller ligefrem uger om at nå frem. I dag er telefonen bare en forbandelse. Jeg bruger til enhver tid e-mail eller SMS fremfor at ringe. Det skrevne ord har sine klare fordele overfor telefonen, både for afsender og modtager, og med dagens teknologi er e-mail og SMS lige så øjeblikkelige som et telefonopkald. Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at et telefonopkald kan være langsommere end SMS eller e-mail.

Med SMS og e-mail kan man formulere sit budskab nøjagtigt som man vil have det. Man kan tage sig den tid det tager at fundere over, hvad man vil skrive. Dette gælder også for modtageren, som desuden har mulighed for at tygge lidt på beskeden og komme med et velovervejet svar. Med telefonen er man nødt til at have et svar her og nu, hvilket kan være (og garanteret er) en evig kilde til fejlinformation og misforståelser. Desuden er det jo ikke engang sikkert, at modtageren har tid til at snakke med dig lige nu (har du nogensinde tænkt på det?).

Telefonen kan heller ikke huske hvad der blev snakket om (med mindre man går til anskaffelse af optageudstyr og husker at fortælle at samtalen bliver optaget). E-mail og SMS husker tidspunktet og kan ordne hele brevvekslingen i rigtig rækkefølge med angivelse af hvem der sagde hvad. Man behøver med andre ord ikke at lede febrilsk efter papir og blyant når man bruger e-mail.

E-mail kan også vedhæftes dokumentation. Ringer man for at fortælle, at man oplever en mærkelig fejl med et program, så vinder e-mail igen ved at man kan vedhæfte et skærmbillede (og skal du absolut lime det ind i et Word-dokument, så lad gå). I telefonen kan man ikke gøre andet end at forsøge at forklare hvad der sker (“min skærm er altså bare langsom i dag”).

Og så er der den der evindelige handshake som telefonister skal igennem:

- Hej, det er mig.

- Hej, du.

- Hvordan går det?

- Fint, hvad med dig?

- Helt fint. Hvad laver du?

- Ikke noget særligt.

- Forstyrrer jeg?

- Nej.

- OK. Jeg ringer for at spørge om…

Herregud.

Dette gælder typisk de personer, som faktisk ikke engang ved hvorfor de ringer, men telefonen er så fastgroet i højre hånd og venstre hjernehalvdel, at de ikke kan forestille sig andet end at “gribe knoglen” og “give en lyd”. Jeg kan ikke udstå det. Det spilder min tid.

Bevares, jeg ringer da af og til. Jeg ringer når jeg skal snakke lidt med mine forældre og min bror i Danmark, og jeg ringer når jeg synes en SMS trods alt bliver for upersonligt og jeg kun skal levere en enkel besked.

Men i alle andre tilfælde foretrækker jeg altså SMS eller e-mail.

“Oh crap” var min første tanke da jeg så, at moderne computerspils største tidsrøver, Football Manager (FM), har fundet vej til App Store og iPhone. FM er om nogen et af de værste “bare-een-gang-til” spil og en kilde til mange gode timer i selskab med sit yndlingshold – hvis man vel og mærke er fodboldfan. Kan mobilversionen tage arven op fra sine populære desktopforgængere?

Football Manager 2010 til iPhone er i udgangspunktet meget interessant. Det virker oplagt at lave denne type spil til en gadget, som man altid har ved hånden. Samtidig skulle man tro det er ganske vovet og måske ligefrem umuligt at overføre en titel som Football Manager til mobil. Kendere af serien vil vide, at spillet er utrolig glad for harddiskplads og at bruge tid på beregninger. Hvis der er noget som ikke passer til spil på mobil, så er det ventetid.

Er man allerede fan af serien, så er der ingen grund til ikke at fortsætte på mobilen. Spillet er naturligt nok tilpasset til og begrænset af den lille skærm, processor, hukommelse og touch-interfacet. Meget er fjernet i forhold til desktopversionen, men det virker mere som om det er gjort af hensyn til måden man spiller mobilspil på end den begrænsede hardware. Det taktiske oplæg er ikke så avanceret, og mange beslutninger tages automatisk for at skåne spilleren for alt for megen besvær med at holde styr på ting.

Kontrollen af spillet virker ganske fin. Man har fundet nogle udmærkede løsninger på begrænsningerne i touch-interfacet (i forhold til mus og tastatur), men det tager lidt tid at vænne sig til navigationen. De fleste værktøjer har en kontekstmenu i hjørnet, hvor man kan vælge de forskellige skærmbilleder der hører til. For eksempel under taktikindstillingerne kan man skifte mellem opstilling, ordrer, oversigt over spillere osv.

Kampene lever naturligt nok ikke helt op til desktopudgaven. De består af de så kendte kommentarer, og højdepunkter vises med små prikker som løber rundt med bolden. Disse mellemsekvenser er ikke så pæne og ofte ramt af grafikfejl, og det er generelt ikke nemt at få noget brugbart indtryk af situationen (hvilket efter min mening er tilfældet i desktopudgaven).

Spillet blev ikke den store tidsrøver, som jeg frygtede. Det skyldes først og fremmest, at spillet ikke er en type spil, som man tager frem, når man har to ledige minutter. Det er for længe om at starte op, og der er alt for mange ting, som man skal sætte sig ind i og holde styr på, til at man kan nå at komme ind i “zonen” før man skal stoppe at spille igen. Har man god tid derimod, så er spillet anderledes brugbart, og jeg tror det kan være ideelt til en længere togrejse eller lignende. Spiller man det først længe nok, øger risikoen for at falde i “bare-een-gang-til” fælden betragteligt.

Et andet aspekt, som nogle måske vil se som et minus, er at spillet ikke giver mulighed for at vælge mere end et land ad gangen, og man er derfor begrænset til ligaerne i det land man vælger. Selvom der er mange lande at vælge imellem, synes jeg det var lidt skuffende at de skandinaviske ligaer ikke er med. Man kan håbe at det senere bliver muligt at købe disse som udvidelser. Der er heller ingen onlinedel (så vidt jeg kan se). Det kunne være fint, hvis man kunne spille flere spillere over nettet.

Alt i alt er dette en solid 3′er, men er du fan af serien kan du godt skrue karakteren op til 4. Uanset hvad, så bør du være glad for fodbold, og det er absolut en fordel at kende til spillet i forvejen.

Hent Football Manager 2010 i iTunes her.

Screenshots:

“>“>“>

På den ene side hilser jeg iPad velkommen som et friskt pust i en verden der, selvom den er i rivende udvikling, baserer sig alt for meget på kendte teknikker. Apple har efter iPhones succes turdet fortsætte revolutionen af input, som vi alle har ventet på, og den store multitouch-skærm er noget alle anmeldelserne trækker frem og beskriver som “lynhurtig”.

På den anden side er iPad’en nok en af de mest bekymringsvækkende nyskabelser indenfor it-verdenen vi længe (nogensinde?) har set. Apple viderefører med hård hånd den stringente og lukkede linje, som de lagde med iPhone og App Store i sin tid. Problemet her er, at iPad også kaldes starten på “computerens afløser”. Det vil sige, at computere som vi kender det (hvad end det er desktopmaskiner, bærbare, netbooks etc) er på vej i graven. Der findes ingen direkte konkurrenter til iPad på samme måde som iPhonen møder modstand fra specielt Android-baserede telefoner. Får iPad fodfæste (og det ser det ud som om at den gør) vil den og lignede produkter radikalt ændre måden vi bruger computere og internet på.

Hvis iPad skal skabe fremtidens dataingeniører, programmører, synes jeg det ser sort ud. iPad, set fra en brugervinkel, giver ikke megen plads til eksperimenteren, hacking, tweaking og alle de andre ting som de nysgerrige har en tendens til at gøre. De egenskaber, som skaber ingeniører og udviklere vil ikke komme til sin ret på iPad, og de vil langsomt drukne – men i hvad? (Dette er meget bedre beskrevet af Cory Doctorow i “Why I won’t buy an iPad (and think you should either)” på boing boing)

Godtnok har iPhone vist, at den skaber en enorm kreativitet blandt udviklere, og der er ingen grund til at tro, at iPad ikke også kommer til at gøre det. Med hvor skal kreativiteten komme fra, hvis man er vokset op med en iPad som den eneste indgang til it-verdenen? Det kan godt være, at iPad vil inspirere til kreativitet, men den har begrænsede eller ingen muligheder for at give afløb for den kreativitet. Man har stadig brug for en computer for at udvikle apps til iPads.

Luksusproblemet med iPad er, at den har et enormt skyggepotentiale, som vi endnu ikke engang aner eksisterer. Vi ved ikke noget om, hvilke fantasier og ideer iPad og det den tilbyder, kan sætte igang i hovedet på udviklere og designere verden over. Vi har set det med iPhone, hvordan kreative folk har udnyttet dens accelerometre, kamera, GPS og mobile internet til at lave alverdens smarte applikationer, som vi ikke har turdet drømme om engang for bare fem-ti år siden. Da iPhonen kom vidste vi, at det var en telefon plus noget mere, så den var i udgangspunktet nem nok at tage til sig. Vi ved ikke, hvad iPad egentlig er, og fremtiden vil vise, hvor stort potentiale den har.

Summa summarum hælder jeg nok mest til ikke at købe en iPad. Det er muligvis lidt farvet af, at jeg sikkert ikke havde købt en alligevel, selvom jeg skulle have lyst til det (af økonomiske og … familiære årsager), så det er let nok for mig at sige, at jeg ikke vil have en. Samtidig skal der heller ikke meget til for at vippe mig over på den anden side, for som en nørd der kan lide godt design er det svært at være modstander af ny og veludført teknologi som iPad.

spotify headquarters af zenra

Jeg har haft fornøjelsen af at teste Spotify på iPhone i nogle dage nu. Førstehåndsindtrykket er, at det har sin pris at have mobil adgang til en verden fuld af musik:

• For det første har iPhonen den ulempe, at app’en ikke kan køre i baggrunden. Lukker man den, stopper musikken.
• For det andet kommer man nemt til at frådse med diskpladsen når man synkroniserer playlists til offline brug.
• For det tredje virker det som om synkroniseringen halter lidt – det går af og til ganske langsomt eller helt i stå.
• For det fjerde stopper synkroniseringen når telefonen går i dvale.
• For det femte skal man ikke være meget på farten før streamingen kommer til kort; 3G-dækningen er bare ikke grundig nok.
• For det sjette virker fjernkontrollen på hovedtelefonerne ikke i Spotify.

Men app’en er smidig og fungerer godt. Jeg tipper at dens rolle kommer til at blive der hvor man finder og afprøver ny musik men den er ikke god nok til at være min primære musikkilde. Kort og godt er jeg i tvivl om, om den er 100 kroner/mnd værd.

• Korte bip “Undskyld jeg er her, jeg skal nok prøve at dæmpe mig.” Du er også flittig bruger af den lydløse indstilling og svarer gerne opkald hurtigere end din egen skygge for at undgå at forstyrre folk omkring dig.
• Standard Nokia tune “Jeg kan kun bruge 5% af min telefons funktioner.” Din telefon er en model som de som er bare en anelse mobil-savvy aldrig ville eje, men ham fyren i Expert sagde den er state of the art. Du er heller ikke helt kommet til det der med SMS endnu.
• 50-kroners ringetone fra ripoff-firma “Jeg har ikke begreb om penge og er egentlig på fallittens rand.” Du kan bare ikke stå for alle de gode, farverige tilbud der er overalt. Du har selvfølgelig også den dyreste telefon på markedet.
• Custom ringetone klippet ud af en sang “Se mig og hvad jeg kan!” Du tager sjældent telefonen, fordi du ikke kan nænne at afbryde melodien. Du har som regel også ret høj volumen, og din telefon er ganske high end.
• Carzy Frog Du har egentlig ingen eksistensberettigelse.

Ak ja, det er ikke nemt at blive tilfreds.

*) Personligt ender jeg nok med at anskaffe mig en JesusFon 11. juli, hvis prisen er relativt OK.

 ”For decades, wireless carriers have treated manufacturers like serfs, using access to their networks as leverage to dictate what phones will get made, how much they will cost, and what features will be available on them. Handsets were viewed largely as cheap, disposable lures, massively subsidized to snare subscribers and lock them into using the carriers’ proprietary services. But the iPhone upsets that balance of power. Carriers are learning that the right phone — even a pricey one — can win customers and bring in revenue. Now, in the pursuit of an Apple-like contract, every manufacturer is racing to create a phone that consumers will love, instead of one that the carriers approve of.”

Fint som godnatlæsning.

Den nye version har en smart ny feature, som skal gøre brugeren i stand til at se, hvor i verden han er – nøjagtig som GPS bare uden GPS. Google benytter istedet triangulering til at beregne brugerens position. Kort fortalt handler det om, at man ved hjælp af oplysninger om, hvilke mobilmaster, din telefon har forbindelse til, kan beregne hvor den befinder sig. Alt efter antallet af tilgængelige master snakker vi en nøjagtighed mellem 10-100 meter, så det er altså ikke GPS-nøjagtigt.

Der findes en lille video, der viser principperne i teknikken:

Klik her for at se den indsatte video.

Det er lidt uvist, hvor i verden positioneringen rent faktisk virker, for det kræver, at Google har en aftale med brugerens mobiloperatør om udhentning af positioneringsdata. Jeg kunne ikke selv få det til at virke.

Der er dog en bagside af medaljen, og det er datamængden. Jeg testede det som sagt ganske kort, og når jeg scrollede eller bad om et nyt kort, viste et lille ikon, at der blev downloadet 100-200 KB – hver gang. Med en pris på f.eks. 10 kroner per megabyte, bliver det pludselig til en del tiere, hvis man bruger dette meget. Google skriver da også i sin intro, at de anbefaler en fastprisaftale. Wonder why.