Tag-arkiv: Norge

De norske tsunamier

Ofte forbinder vi tsunamier (eller flodbølger, som det også hedder) med jordskælv i Stillehavet. Men tsunamier kan også forekomme i Norge, og de kan blive ekstremt store og forårsage enorme ødelæggelser.

De sidste godt 100 år er der registreret tre tsunamier på Vestlandet – to af dem på samme sted. I 1905 førte et skred i Loen til, at en 40 meter høj flodbølge rullede gennem dalen og rev alt med sig:

Vannmassene ble kastet opp i en over 40 m høy flodbølge som veltet seg over vannet og inn mot de små bygdene Nesdal og Bødal. Hus og uthus med sovende mennesker og dyr ble feiet av tuftene og slengt oppover land av vannmassene. Skog og jord ble flådd vekk, og dampbåten ‘Lodølen’ ble kastet 300 meter oppover land. 61 av de 122 menneskene som bodde i de to bygdene omkom under denne katastrofen.

Allerede i 1936 skete det igen på samme sted, og denne gang blev bølgen mere end 74 meter høj, og 73 mennesker omkom. I 1934 omkom 40 mennesker i Tafjord, da et skred førte til en flodbølge på over 60 meter.

Årsagen til flodbølgerne er ikke jordskælv men at fjeldsiderne slår sprækker og knækker af. Mange steder på Vestlandet er der op under 1.000 meter høje fjeldsider, som går nærmest lodret ned mod fjorden. Når tusindvis af kubikmeter løsner sig og falder hundredevis af meter ned i vandet, sker der ting og sager. De stejle fjelde på hver side af fjorden virker nærmest som en tragt, og vandet kan kun bevæge sig opad.

Truslen er vedvarende. I dag regner man med, at Åkneset står for tur og vil dratte i vandet når som helst:

Det ustabile fjellpartiet beveger seg ikke som én blokk med en øvre 600 m lang sprekk. Fjellpartiet er sannsynligvis oppdelt i flere blokker som beveger seg noe forskjellig. Den sørvestlige delen av fjellet, som vender ut mot en stor kløft, beveger seg opptil 10-15 cm pr. år. Andre deler beveger seg i størrelsesorden 2-6 cm pr. år[...]

Udover at det er et problem for de 5-7.000 indbyggere, som vil blive direkte berørt af et skred, er området også meget populært blandt cruiseskibene. Geiranger, som ligger inderst i fjorden, får besøg af over 200 cruiseskibe om året.

Hvad er problemet med offentlig it?

De sidste par dage har Norge været ramt af en it-skandale af de større. Det offentliges store internetportal, altinn.no, kunne ikke stå for presset, da selvangivelsen blev lagt ud i tirsdags: Forvent kø på selvangivelsen i hele dag. Oveni det opstod der en sikkerhedsbrist, så alle som loggede sig på i en periode på ca 15 minutter blev logget ind som den samme person: Kom rett inn i annens selvangivelse. I kølvandet har uafhængige afdækket flere sikkerhedsfejl på grænsen til det uhyrlige: Brukte én time på å finne flere datahull hos staten. Det blev ikke bedre, da en hemmelig rapport om udførelsen kom frem i lyset: - Vi må betale for å rette feil. Jo flere feil vi finner jo mer koster det oss, og de aner ikke, hvornår de kan åbne igen.

Tjenesten har angivelig kostet i omegnen af en milliard norske kroner og så virker den ikke engang på den ene dag i året, hvor der faktisk er behov for det. Den er en “forbedring” af det forrige system, som ikke tålte presset, da selvangivelsen blev lagt ud sidste år.

Og altinn.no er langt fra nogen enlig svale; i forrige uge gik det norske politi ud og indrømmede, at deres webside, politi.no, ikke var god nok under og efter Utøya sommeren 2011. Dén webside kostede 25 millioner norske kroner for tre år siden og skal nu kasseres og laves forfra.

Også Danmark har haft sin andel af elendige it-systemer. Hvem husker ikke Amanda, og i nyere tid har blandt andet lønsystemet i Københavns kommune og NemID stået for skud.

Hvorfor er det, at offentlig it altid er så forbandet ringe til trods for, at de som regel koster astronomiske beløb at udvikle og vedligeholde? Hvorfor kan offentlig it ikke lave en løsning, som kan håndtere de relativt små antal brugere, der er i et land som Norge, når en håndfuld indieprogrammører i San Fransisco kan lave apps, der kan håndtere mange gange flere brugere? Jeg ved det ikke, men jeg har nogle bud:

Systemerne skal kunne alt for meget

Eksempelvis er tanken bag altinn.no, at portalen skal være borgernes kontaktflade med det offentlige. Det betyder, at man har forsøgt at digitalisere et enormt skemavælde som i forvejen er ekstremt komplekst. Desuden skal det nævnes, at altinn.no i starten var ment som en portal for virksomheder men som siden er blevet udvidet til at omfavne alt. Måske har man ikke taget højde for dette i starten, og resultatet bliver lappeløsning på lappeløsning. Tilbage sidder man med en technological debt, som før eller siden kommer tilbage og bider en i røven.

Design by committee og bureaukrati

Dette er min kæphest. Jeg er overbevist om, at der i det offentlige sidder alt for mange personer som skal bestemme noget, som de i mange tilfælde ikke aner noget om. Det fungerer bare ikke, når man skal udvikle et it-system, for der er det nødvendigt at kunne ændre kurs hurtigt og ofte. Skal hver beslutning godkendes af flere chefer (som alligevel ikke ved noget og heller ikke vil vise det), så falder projektet stille og roligt fra hinanden.

De som bestemmer aner ikke hvad de skal bestemme

Samtidig har disse beslutningstagere hørt om Microsoft, IBM og Oracle og alle de andre dinosaurer i it-verdenen, som lover guld og grønne skove med sine fantastiske løsninger, så længe de får rigeligt betalt. Problemet er bare, at deres produkter sjældent er den bedste løsning på problemet, og endnu sjældnere arbejder særlig godt sammen med andre produkter. Man lader sig forblænde af tre-bogstaversforkortelser og buzzwords, men man ved egentlig ikke helt, hvad det er, man putter penge i. Disse personer er chefen med det spidse hår i Dilbert.

I samme boldgade har vi de selskaber, som oftest vinder kontrakterne i det offentlige. Vi kender dem allesammen; enorme (i skandinavisk målestok) virksomheder med titusindvis af ansatte, hvor man lider af de samme organisatoriske problemer som i det offentlige. Beslutningerne kommer oppefra og kan ikke ændres, og de ansatte er delt ind i siloer, som ikke kan kommunikere med hinanden. Man skal fakturere andre afdelinger internt i virksomheden, og det er strengt forbudt at tage beslutninger endsige komme med forslag til ting, som en anden afdeling egentlig har ansvaret for. Ukultur hedder det, og det er ikke sådan man laver holdbare løsninger. Det eneste disse virksomheder i realiteten kan tilbyde, er at det er nemt at slå dem oven i hovedet med en kontrakt i telefonbogstykkelse, når lortet falder fra hinanden.

Det er ikke hipt at arbejde i det offentlige

Jeg tror det offentlige har svært ved at lokke dygtige udviklere og teknikere til sig. Lønnen er sikkert ikke den bedste, og organisationen er som nævnt stor og tung, og de ansatte falder let ind i en anonym tilværelse, hvor deres fingeraftryk på det færdige system bliver mikroskopisk. De gider ikke logføre hver eneste time og fakturere dem i nabolokalet. Det er ikke det it-rockstjerner vil (heller ikke ganske almindelige, gode it-hoveder). De vil arbejde i små, smidige teams, hvor de føler, at de kan gøre en forskel, og deres arbejde faktisk har noget at sige. De kan tage beslutninger om design uden at skulle sende opgaven tilbage til designerne først.

Der er sikkert mange andre årsager, og det er ikke sikkert at noget af ovennævnte rent faktisk er blandt årsagerne til problemerne. Det irriterer mig bare, at man kan bruge så mange skattekroner på et projekt, som er så åbenlyst dårligt. Jeg selv er ingen ekspert og kunne sikkert ikke gøre det bedre, men jeg sidder med en følelse af, at personerne bag ikke ejer faglig stolthed. Resultatet er et stykke venstrehåndsarbejde, der som det eneste formår at videreføre en kafkask følelse af et tonstungt bureaukrati fra det problemområde det skal håndtere.

Og så irriterer det mig grænseløst, at de kalder det for løsningen, når løsningen er problemet!

Her kan du forresten køre en hyperrealistisk simulation af altinn.no.

Ferie i Norge: hvad med alkohol?

Måske sidder du lige nu og planlægger en sommerferie i Norge, eller måske skal du snart derop på skiferie. Uanset hvad, stiller du dig sikkert spørgsmålet: hvad med alkohol i Norge? Det vil jeg gerne prøve at give nogle svar på her.

Men lad det være sagt: Alkohol er dyrt i Norge, og det er mere utilgængeligt end i Danmark.

Tilgængelighed

I Norge deles alkohol ind i to grupper: a) Op til og med 4,6% og b) det over 4,6%. Produkter i den første kategori kan man købe i almindelige supermarkeder (men ikke tankstationer og lignende!), og produkter med højere alkoholprocent skal købes i specielle butikker, som hedder Vinmonopolet.

Ikke nok med det, så er der også tidsmæssige begrænsninger for, hvornår man kan købe alkohol. I supermarkederne kan man købe alkohol i disse tidsrum:

  • Mandag til fredag: Fra åbningstid til kl 20.00.
  • Lørdag: Fra åbningstid til 18.00.
  • Søndag er der lukket (eller forbudt at sælge, hvis du skulle komme forbi en butik, som er åben).
Bemærk også, at selvom butikken holder åbent længere end disse tidspunkter, så har de ikke lov til at sælge efter ovennævnte lukketider. Det er ikke nok, at du har puttet varerne i indkøbskurven – du skal have købt og betalt varen før lukketid. Så vidt jeg ved, er kasseapparaterne tilmed spærret for alkoholholdige varer, så de ansatte kan ikke engang registrere dem efter lukketiden.

Vinmonopolets åbningstider varierer fra sted til sted, men de lukker som regel kl 17.00 eller 18.00 til hverdag og kl 15.00 om lørdagen. Her kan du søge på dit feriested og finde den nærmeste butik.

Priser

I supermarkederne kan man finde et bredt udvalg af øl samt nogle få andre alkoholdige varer. Dette varierer naturligvis med butikkernes størrelse, men enkelte butikker kan have et ganske udmærket udvalg af både norske og udenlandske øl. Øl findes i både 33cl og 50cl, og de koster 10-12 kr for 33cl og 18-20 kr per 50cl dåse.

I Vinmonopolets butikker kan man som regel finde et rigtig godt udvalg (på grænsen til enormt i de store byer), og de ansatte er meget dygtige til at hjælpe med at vælge rigtig vin til maden osv. De “billige” ting er ret dyre; specialøl kan nemt koste det dobbelte af, hvad de koster i Danmark, og for en flaske vodka på 70cl skal man forvente at betale omtrent 300 kr. Dyrere varer som skotsk whisky eller en god cognac er ikke specielt meget dyrere end i Danmark. Faktisk kan man være heldig at gøre en god handel, men så snakker vi alligevel vin i tusindkronersklassen.

Og så har Vinmonopolet en ret god hjemmeside, som også kan bruges som opslagsværk, selvom man ikke har tænkt sig at handle der.

Tag med hjemmefra

Med disse priser tænker du nok, at det er bedre at tage med hjemmefra, og det er det sikkert også. Du skal bare være opmærksom på, at du ikke kan tage ret meget med – slet ikke nok til en uges forbrug, hvis du er bare lidt festligt anlagt. Reglerne for indførsel af alkohol til Norge er:

  • 1 liter sprit
  • 2 flasker vin (1,5 liter)
  • 6 øl (2 liter)

De store ting kan “veksles” nedad. Det vil sige, at du kan bytte spritflasken ud med to flasker vin eller seks øl. Altså kan du, istedet for ovenstående, medbringe enten fire flasker vin (3 liter) og seks øl eller bare 15 øl (5 liter). Det er ikke meget, hva? Du kan nærlæse reglerne for indførsel af alkohol til Norge her.

God tur!

Sats din flaskepant

I Norge kan man omsætte sin flaskepant i lodder i et lotteri – direkte fra panteautomaten. Det er Røde Kors der står bag spillet, hvor hovedpræmien er 2 mio. kroner, og overskuddet går naturligvis til organisationen.

Spillet fungerer ved at automaten er udstyret med to knapper – den sædvanlige knap, der afslutter pantningen og udskriver en bon, og så en ny knap, som satser hele ens tilgodehavende i lotteriet. Man får et lod per 50 øre man har til gode i automaten, og man satser altså det hele. Så vil man ikke donere samtlige af weekendens hårdt opdrukne samling af dåser og flasker til en humanitær organisation, bør man dele sin pantning op i etaper.

Vælger man at spille med, vil automaten med det samme spytte en bon ud med budskabet om man har vundet eller ej. Beløb op til 1.000 kroner kan hentes i kassen med det samme, men ellers skal man kontakte Panto, der er ansvarlig.

… og det er ikke gas, der er en som vandt 100.000 kroner på bare tre flasker.