fiskeben.dk

Måske sidder du lige nu og planlægger en sommerferie i Norge, eller måske skal du snart derop på skiferie. Uanset hvad, stiller du dig sikkert spørgsmålet: hvad med alkohol i Norge? Det vil jeg gerne prøve at give nogle svar på her.

Men lad det være sagt: Alkohol er dyrt i Norge, og det er mere utilgængeligt end i Danmark.

Tilgængelighed

I Norge deles alkohol ind i to grupper: a) Op til og med 4,6% og b) det over 4,6%. Produkter i den første kategori kan man købe i almindelige supermarkeder (men ikke tankstationer og lignende!), og produkter med højere alkoholprocent skal købes i specielle butikker, som hedder Vinmonopolet.

Ikke nok med det, så er der også tidsmæssige begrænsninger for, hvornår man kan købe alkohol. I supermarkederne kan man købe alkohol i disse tidsrum:

• Mandag til fredag: Fra åbningstid til kl 20.00.
• Lørdag: Fra åbningstid til 18.00.
• Søndag er der lukket (eller forbudt at sælge, hvis du skulle komme forbi en butik, som er åben).

Vinmonopolets åbningstider varierer fra sted til sted, men de lukker som regel kl 17.00 eller 18.00 til hverdag og kl 15.00 om lørdagen. Her kan du søge på dit feriested og finde den nærmeste butik.

Priser

I supermarkederne kan man finde et bredt udvalg af øl samt nogle få andre alkoholdige varer. Dette varierer naturligvis med butikkernes størrelse, men enkelte butikker kan have et ganske udmærket udvalg af både norske og udenlandske øl. Øl findes i både 33cl og 50cl, og de koster 10-12 kr for 33cl og 18-20 kr per 50cl dåse.

I Vinmonopolets butikker kan man som regel finde et rigtig godt udvalg (på grænsen til enormt i de store byer), og de ansatte er meget dygtige til at hjælpe med at vælge rigtig vin til maden osv. De “billige” ting er ret dyre; specialøl kan nemt koste det dobbelte af, hvad de koster i Danmark, og for en flaske vodka på 70cl skal man forvente at betale omtrent 300 kr. Dyrere varer som skotsk whisky eller en god cognac er ikke specielt meget dyrere end i Danmark. Faktisk kan man være heldig at gøre en god handel, men så snakker vi alligevel vin i tusindkronersklassen.

Og så har Vinmonopolet en ret god hjemmeside, som også kan bruges som opslagsværk, selvom man ikke har tænkt sig at handle der.

Tag med hjemmefra

Med disse priser tænker du nok, at det er bedre at tage med hjemmefra, og det er det sikkert også. Du skal bare være opmærksom på, at du ikke kan tage ret meget med – slet ikke nok til en uges forbrug, hvis du er bare lidt festligt anlagt. Reglerne for indførsel af alkohol til Norge er:

• 1 liter sprit
• 2 flasker vin (1,5 liter)
• 6 øl (2 liter)

De store ting kan “veksles” nedad. Det vil sige, at du kan bytte spritflasken ud med to flasker vin eller seks øl. Altså kan du, istedet for ovenstående, medbringe enten fire flasker vin (3 liter) og seks øl eller bare 15 øl (5 liter). Det er ikke meget, hva? Du kan nærlæse reglerne for indførsel af alkohol til Norge her.

God tur!

I Norge kan man omsætte sin flaskepant i lodder i et lotteri – direkte fra panteautomaten. Det er Røde Kors der står bag spillet, hvor hovedpræmien er 2 mio. kroner, og overskuddet går naturligvis til organisationen.

Spillet fungerer ved at automaten er udstyret med to knapper – den sædvanlige knap, der afslutter pantningen og udskriver en bon, og så en ny knap, som satser hele ens tilgodehavende i lotteriet. Man får et lod per 50 øre man har til gode i automaten, og man satser altså det hele. Så vil man ikke donere samtlige af weekendens hårdt opdrukne samling af dåser og flasker til en humanitær organisation, bør man dele sin pantning op i etaper.

Vælger man at spille med, vil automaten med det samme spytte en bon ud med budskabet om man har vundet eller ej. Beløb op til 1.000 kroner kan hentes i kassen med det samme, men ellers skal man kontakte Panto, der er ansvarlig.

… og det er ikke gas, der er en som vandt 100.000 kroner på bare tre flasker.

Det er kommet mig for øre, at TV2 (igen) i år viser The Julekalender. Sjovt nok så viser NORSK TV2 også den NORSKE version af The Julekalender (der findes faktisk også en finsk version, der hedder The Joulukaleteri). Julekalenderen er vistnok en 1:1 genindspilning af De Nattergales gale streger, og skulle væer lige så populær her, som den danske er i Danmark. Jeg skal da helt klart se (noget af) den.

Jeg er flere gange blevet spurgt, om vi “kender The Julekalender i Danmark?” Når jeg først ser lidt mærkeligt på dem, holder en kort kunstpause og til sidst siger, at “det gør vi da, for den er faktisk dansk,” så bliver de meget overraskede. De fleste tror også på mig.

Det tog mig faktisk rigtig lang tid at overbevise konen (og jeg er endnu ikke sikker på, om den er feset ind) om, at Olsen Banden er dansk. Olsen Banden er også genindspillet stort set 1:1 her i Norge, og den er også temmelig populær og lidt af en folkeskat. Tilmed de hæslige film og julekalendre med Olsen Banden som børn findes på norsk, og de koger rigtig meget suppe på det.

I Danmark nøjes vi vist bare med at synes om de få norske ting, der er at synes om uden at genindspille det hele. Fleksnes, anyone?

Norge er det eneste land i verden, som har haft totalforbud mod skateboards. I perioden 1977 til 1989 var det forbudt at eje, benytte, importere, sælge skateboards – ja, alt som havde med skateboards at gøre, var forbudt.

Grunden til forbudet var, at man var bange for at brugere af skateboards skulle skade sig selv og andre. Rapporter fra USA havde tydet på op imod 800.000 skateboardrelaterede skader, så istedet for at undersøge sagen nærmere, valgte man altså helt at forbyde skateboards.

Der opstod naturligvis en undergrund for skateboards, for de unge mennesker ville selvfølgelig udforske dette nye fænomen. Mange skaffede sig skateboards på ulovlig vis og trillede rundt på gader og stræder. Man rejste til Sverige og England for at lære nyt og fandt hemmelige steder rundt om i Norge for at mødes og udveksle tricks. En person, Anders Wittusen, begyndte at producere illegale skateboards, og på et tidspunkt stod han for 80% af de bræt, som blev brugt i landet.

Forbudet kan lyde som lidt af en gummiparagraf, som nok er en lov, men som ingen rigtigt håndhæver. Det er forkert. Politiet tog faktisk opgaven meget alvorligt og beslaglagde skateboards og uddelte bøder til de uheldige, som blev taget på fersk gerning. En af mine kollegaer kan berette om at have været jagtet på sit skateboard af en politibil, indtil han kunne smutte ind et sted, hvor betjentene ikke kunne følge efter.

Der er blevet lavet en film, Brettkontroll, om det norske skateboardforbud, som skal være vist på NRK i løbet af foråret. Jeg har desværre ikke set den, men den er også udkommet på DVD, og den kunne være ret interessant at se, synes jeg.

Læs mere om den norske skateboardhistorie på Oslogames’ hjemmeside, og læs en artikel om forbudet og filmen hos Dagbladet.