Men lad det være sagt: Alkohol er dyrt i Norge, og det er mere utilgængeligt end i Danmark.

Tilgængelighed

I Norge deles alkohol ind i to grupper: a) Op til og med 4,6% og b) det over 4,6%. Produkter i den første kategori kan man købe i almindelige supermarkeder (men ikke tankstationer og lignende!), og produkter med højere alkoholprocent skal købes i specielle butikker, som hedder Vinmonopolet.

Ikke nok med det, så er der også tidsmæssige begrænsninger for, hvornår man kan købe alkohol. I supermarkederne kan man købe alkohol i disse tidsrum:

• Mandag til fredag: Fra åbningstid til kl 20.00.
• Lørdag: Fra åbningstid til 18.00.
• Søndag er der lukket (eller forbudt at sælge, hvis du skulle komme forbi en butik, som er åben).

Vinmonopolets åbningstider varierer fra sted til sted, men de lukker som regel kl 17.00 eller 18.00 til hverdag og kl 15.00 om lørdagen. Her kan du søge på dit feriested og finde den nærmeste butik.

Priser

I supermarkederne kan man finde et bredt udvalg af øl samt nogle få andre alkoholdige varer. Dette varierer naturligvis med butikkernes størrelse, men enkelte butikker kan have et ganske udmærket udvalg af både norske og udenlandske øl. Øl findes i både 33cl og 50cl, og de koster 10-12 kr for 33cl og 18-20 kr per 50cl dåse.

I Vinmonopolets butikker kan man som regel finde et rigtig godt udvalg (på grænsen til enormt i de store byer), og de ansatte er meget dygtige til at hjælpe med at vælge rigtig vin til maden osv. De “billige” ting er ret dyre; specialøl kan nemt koste det dobbelte af, hvad de koster i Danmark, og for en flaske vodka på 70cl skal man forvente at betale omtrent 300 kr. Dyrere varer som skotsk whisky eller en god cognac er ikke specielt meget dyrere end i Danmark. Faktisk kan man være heldig at gøre en god handel, men så snakker vi alligevel vin i tusindkronersklassen.

Og så har Vinmonopolet en ret god hjemmeside, som også kan bruges som opslagsværk, selvom man ikke har tænkt sig at handle der.

Tag med hjemmefra

Med disse priser tænker du nok, at det er bedre at tage med hjemmefra, og det er det sikkert også. Du skal bare være opmærksom på, at du ikke kan tage ret meget med – slet ikke nok til en uges forbrug, hvis du er bare lidt festligt anlagt. Reglerne for indførsel af alkohol til Norge er:

• 1 liter sprit
• 2 flasker vin (1,5 liter)
• 6 øl (2 liter)

De store ting kan “veksles” nedad. Det vil sige, at du kan bytte spritflasken ud med to flasker vin eller seks øl. Altså kan du, istedet for ovenstående, medbringe enten fire flasker vin (3 liter) og seks øl eller bare 15 øl (5 liter). Det er ikke meget, hva? Du kan nærlæse reglerne for indførsel af alkohol til Norge her.

God tur!

Spillet fungerer ved at automaten er udstyret med to knapper – den sædvanlige knap, der afslutter pantningen og udskriver en bon, og så en ny knap, som satser hele ens tilgodehavende i lotteriet. Man får et lod per 50 øre man har til gode i automaten, og man satser altså det hele. Så vil man ikke donere samtlige af weekendens hårdt opdrukne samling af dåser og flasker til en humanitær organisation, bør man dele sin pantning op i etaper.

Vælger man at spille med, vil automaten med det samme spytte en bon ud med budskabet om man har vundet eller ej. Beløb op til 1.000 kroner kan hentes i kassen med det samme, men ellers skal man kontakte Panto, der er ansvarlig.

… og det er ikke gas, der er en som vandt 100.000 kroner på bare tre flasker.

Jeg er flere gange blevet spurgt, om vi “kender The Julekalender i Danmark?” Når jeg først ser lidt mærkeligt på dem, holder en kort kunstpause og til sidst siger, at “det gør vi da, for den er faktisk dansk,” så bliver de meget overraskede. De fleste tror også på mig.

Det tog mig faktisk rigtig lang tid at overbevise konen (og jeg er endnu ikke sikker på, om den er feset ind) om, at Olsen Banden er dansk. Olsen Banden er også genindspillet stort set 1:1 her i Norge, og den er også temmelig populær og lidt af en folkeskat. Tilmed de hæslige film og julekalendre med Olsen Banden som børn findes på norsk, og de koger rigtig meget suppe på det.

I Danmark nøjes vi vist bare med at synes om de få norske ting, der er at synes om uden at genindspille det hele. Fleksnes, anyone?

Grunden til forbudet var, at man var bange for at brugere af skateboards skulle skade sig selv og andre. Rapporter fra USA havde tydet på op imod 800.000 skateboardrelaterede skader, så istedet for at undersøge sagen nærmere, valgte man altså helt at forbyde skateboards.

Der opstod naturligvis en undergrund for skateboards, for de unge mennesker ville selvfølgelig udforske dette nye fænomen. Mange skaffede sig skateboards på ulovlig vis og trillede rundt på gader og stræder. Man rejste til Sverige og England for at lære nyt og fandt hemmelige steder rundt om i Norge for at mødes og udveksle tricks. En person, Anders Wittusen, begyndte at producere illegale skateboards, og på et tidspunkt stod han for 80% af de bræt, som blev brugt i landet.

Forbudet kan lyde som lidt af en gummiparagraf, som nok er en lov, men som ingen rigtigt håndhæver. Det er forkert. Politiet tog faktisk opgaven meget alvorligt og beslaglagde skateboards og uddelte bøder til de uheldige, som blev taget på fersk gerning. En af mine kollegaer kan berette om at have været jagtet på sit skateboard af en politibil, indtil han kunne smutte ind et sted, hvor betjentene ikke kunne følge efter.

Der er blevet lavet en film, Brettkontroll, om det norske skateboardforbud, som skal være vist på NRK i løbet af foråret. Jeg har desværre ikke set den, men den er også udkommet på DVD, og den kunne være ret interessant at se, synes jeg.

Læs mere om den norske skateboardhistorie på Oslogames’ hjemmeside, og læs en artikel om forbudet og filmen hos Dagbladet.

Klik her for at se den indsatte video.

Men valgdagen i Norge er nu alligevel ikke helt det samme, som det er i Danmark. Der er to forskelle, som får valgdagen til at skille sig markant ud.

Som det første og mindst rystende (det er vel nærmest bare et kuriosum) vil jeg nævne, at skolerne lukker på valgdagen, fordi man skal bruge skolerne til at afholde valget på. Det skulle man også, dengang jeg var knægt, men de behøvede nu ikke at lukke hele skolen, fordi et af lokalerne skulle bruges til valget. Men ungerne synes sikkert, at det er fedt.

Det særeste i forbindelse med valget er dog, at det er lukket for salg af alkohol på valgdagen, for vælgerne skal jo ikke være berusede, når de skal sætte krydset. Vinmonopolet holder lukket, og dagligvarebutikkerne har lukket ned for ølsalget. Dette går ganske enkelt over min forstand, for hvilken effekt skal det få, at man ikke kan købe alkohol på valgdagen? Hvor vanskeligt er det at anskaffe sig det dagen i forvejen (eller to dage i forvejen, eftersom det altid er umuligt at få fat i om søndagen)? Jeg forstår det ikke.

Jeg vil derfor nu påberåbe mig min grundlovsfæstede ret til at protestere og tage en iskold Hansa pilsner i køleskabet og virkelig nyde den i fulde drag. Tag dén!

Jeg er blevet opfordret til at give en kommentar på sagen, og det kan jo virke naturligt nok, eftersom jeg på en måde har en fod i begge lejre. Personligt holder jeg med den danske side, for jeg har på egen krop mærket sarkastiske nordmænds vittigheder og citeren dumme tv-shows. Jeg har ar på sjælen, ja jeg har så. Problemet er bare, at de dumme tv-shows, hvor der gøres nar ad danskere og ikke mindst det danske sprog, er faktisk utroligt sjove, og danskere burde prøve at få fingre i ting som Team Antonsen og Uti vår hage.

Nordmændene har en meget grundlæggende opfattelse af, at danskere taler, som om de har en varm kartoffel i halsen. Jeg kan ikke selv se, hvor de får det fra. Derimod kan jeg krumme tæer, hver gang en nordmand skal tale “dansk”, for det er de faktisk ikke særligt gode til! Takket være danske film og tv-serier samt Kim Larsen taler alle nordmænd “dansk” med en besynderligt københavneraccent, som generelt lyder helt i skoven. Som jyde med sort muld mellem tæerne og halmstrå i næsen tænker jeg altid, at det der jo ikke er dansk men istedet en fornærmelse.

De danske læsere håber måske på, at jeg kan strø om mig med en masse norske ord, der lyder sjovt på dansk, men jeg kan ikke rigtig nogen særlige: man kan hedde Røv til efternavn, man knepper skjorten, at griner og græder er omvendt i Norge og at rar betyder mærkelig.

Kære nordmænd, I kan drille os så meget I gider, men fakta er, at var det ikke for danskerne, havde I ikke kunnet rå-kopiere samtlige Olsen Banden filmene og The Julekalender.

Hvor man kommer fra må være afhængig af kontekst og temperament. Hvem som stiller spørgsmålet, og hvad samtalen ellers drejer sig om, må give et bestemt svar. Ofte taler jeg med folk på arbejde eller til fester, og her er svaret enten “Danmark” eller “Askøy”, men det er også fordi det ligger i kortene, hvad det er for et svar, de forventer. Spørger de til, hvor i Danmark jeg kommer fra, svarer jeg sjældent Gøttrup, for ingen aner hvor eller hvad det er – og da slet ikke nordmænd. Er det en dansker, som spørger, lægger jeg ud med at sige “en lille by nær Fjerritslev” (som også er tvetydigt, for der er flere Fjerritslev’er i Danmark). Er det en normand, som spørger, må jeg være lidt mere generel og svarer som regel “en lille by midt mellem Hanstholm og Aalborg“. Alle nordmænd ved, hvad Hanstholm er, for der sejler færgen til, og alle ved hvad Aalborg er, for der er billige bajere.

Skulle jeg ende som deltager i et program og blive spurgt om, hvor jeg er fra, ville jeg sikkert svare Askøy, for det er der, jeg bor. Men da værten temmelig sikkert ville bemærke, at jeg da ikke kan være helt norsk, vil det højst sandsynligt komme som et nyt spørgsmål: Jamen, hvor er du egenlig fra? Hvis jeg istedet svarer Danmark (eller en by i Danmark for den sags skyld), vil det kun føre til endnu flere spørgsmål, og så er vi jo lige vidt.

Så hvor er jeg egentlig fra?