Tag-arkiv: ophavsret

Svar fra Kulturministeren

I december skrev jeg en mail til Kulturministeren om den bekymrende udvikling i bekæmpelsen af piratkopiering, hvor jeg satte spørgsmålstegn ved det rigtige i at lade indehaverne af ophavsret jage lovovertrædere og uddele bøder med trussel om en dyr retssag. I dag fik jeg svar fra en af de ansatte i Kulturministeriet, og her bringer jeg svaret i sin helhed. Læs resten

Er ophavsret ved at blive til nazisme?

Norge har endelig formået at producere en storfilm. Normænd har flokkes til biograferne for at se filmen om modstandshelten Max Manus, og succesen er til at tage at føle på; 55% af julens biografgængere har set denne film svarende til over 130.000 solgte billetter.

Nu er der så sket det frygtelige, at filmen er blevet piratkopieret og er endt på nettet. Distributørerne går naturligvis amok og truer med bål og brand. Det er der ikke noget nyt i, og alt andet ville da også være ulogisk. Men så kommer en såkaldt professor i jura på banen og udtaler, at de som downloader filmen skulle kunne idømmes bøder i millionklassen, og at rettighedshaverne bør få friere tøjler til at forfølge egne rettigheder.

Say what?!

Hvordan i alverden kan en professor i jura have sådan en holdning til et retsspørgsmål? Vil han også, at statsministeren skal få lov til at idømme folk straffe? Eller politiet? At lade en indehaver af rettigheder til noget materiale få lov til selv at forfølge egne rettigheder er vanvittigt. Det er at lade ræven vogte høns, for hvem er de til at se, hvor grænsen går? Og “bøder i millionklassen” viser meget godt, at han ikke har begreb om tingene.

Det får mig til at tænke på et sted i filmen, hvor Gestapo-lederen i sit raseri over modstandsfolkenes sænkning af nogle skibe beordrer anholdelse af fem arbejdere på værftet for at stille et eksempel (de ender med at blive henrettet). Er det der loven om ophavsret er kommet til? På niveau med nazisterne?

Jeg synes man overreagerer i denne sag, og jeg kunne mistænke nogle for at prøve at score lidt gratis PR. Come on – der er snak om en kopi som er optaget med kamera. Ringere kvalitet kan næsten ikke findes. De personer som downloader sådan en film havde aldrig sat sine fødder i en biografsal alligevel! Og med de billetpriser (95 inflationsramte norske kroner!) så er der sgu ikke noget at sige til det. Jeg ved det, for jeg har selv måttet bløde den sum så sent som i går. Men så var det også inklusiv en tung stank af sure tæer og en torsk som sad og hulkede to rækker bag mig, hver gang der var optræk til det mindste følelsesladede på lærredet.