fiskeben.dk

Den norske rikskringkastingen (NRK) har i dag indgået en historisk aftale med TONO (forvalter af musikernes interesser i Norge). Aftalen giver NRK Radio ret til at bruge musik i sine podcasts, mere præcist op til 70% af en udsendelse.

Dette er historisk, fordi hidtil har musikbranchen stået stejlt på, at podcasts er download og musik skal ikke kunne downloades. At de nu er gået med på en aftale omkring musik i podcasts, så er det et meget positivt tegn på velvilje og omfavnelse af internettet som et medie fra en branche som ellers har bekæmpet det med næb og kløer.

At det er NRK, som er blandt de første (hvis ikke DE første) i verden til at få en sådan aftale i hus, er ikke nogen overraskelse. NRK er eksemplarisk som medie, der gør brug af internettet. De har for eksempel gjort TV- og radioudsendelser i fuld længde og kvalitet frit tilgængeligt via BitTorrent. De har en egenudviklet og omfattende videotjeneste. De har en (meget aktiv) blog, hvor stationens udviklingsafdeling skriver om alle deres tiltag og forhører sig blandt læserne (altså licensbetalerne) om, hvordan DE har lyst til, at NRK skal udvikle sig i fremtiden. De benytter sig flittigt af tjenester som Twitter og Facebook.

Danmarks Radio og ikke mindst KODA kunne lære noget af denne aftale og af NRK som helhed. Bevares, de har visse tiltag som Bonanza, men det kan sagtens blive meget bedre. Come on, DR!

Send til Twitter!

fiskeben.dk blev i formiddags citeret i radioprogrammet Formiddag i 4′eren, er jeg blevet gjort opmærksom på. Det drejer sig om noget jeg har skrevet om radiobingo engang.

Hvis du vil høre udsendelsen, så finder du den her. Indslaget om radiobingo starter efter omtrent 42 minutter, og citatet fra fiskeben.dk starter efter 75 minutter. Det er desværre bare i dag, man kan høre netop den udsendelse på nettet, så du skal være hurtig. Hvis nogen ved noget om mere permanente links til udsendelser, så tøv ikke med at give lyd fra dig.

Send til Twitter!

På vej hjem fra arbejde hørte jeg med et halvt øre et direktesendt program på (norsk) P3. Det var en type optakt til en koncert, og der var blandt andet en konkurrence med to af gæsterne i studiet som deltagere. De blev begge spurgt om, hvor de var fra, og det fik mig til at tænke lidt; hvis jeg skulle blive stillet det spørgsmål, hvad skulle jeg så svare? Askøy? Bergen? Danmark? Aalborg? Gøttrup?

Hvor man kommer fra må være afhængig af kontekst og temperament. Hvem som stiller spørgsmålet, og hvad samtalen ellers drejer sig om, må give et bestemt svar. Ofte taler jeg med folk på arbejde eller til fester, og her er svaret enten “Danmark” eller “Askøy”, men det er også fordi det ligger i kortene, hvad det er for et svar, de forventer. Spørger de til, hvor i Danmark jeg kommer fra, svarer jeg sjældent Gøttrup, for ingen aner hvor eller hvad det er – og da slet ikke nordmænd. Er det en dansker, som spørger, lægger jeg ud med at sige “en lille by nær Fjerritslev” (som også er tvetydigt, for der er flere Fjerritslev’er i Danmark). Er det en normand, som spørger, må jeg være lidt mere generel og svarer som regel “en lille by midt mellem Hanstholm og Aalborg“. Alle nordmænd ved, hvad Hanstholm er, for der sejler færgen til, og alle ved hvad Aalborg er, for der er billige bajere.

Skulle jeg ende som deltager i et program og blive spurgt om, hvor jeg er fra, ville jeg sikkert svare Askøy, for det er der, jeg bor. Men da værten temmelig sikkert ville bemærke, at jeg da ikke kan være helt norsk, vil det højst sandsynligt komme som et nyt spørgsmål: Jamen, hvor er du egenlig fra? Hvis jeg istedet svarer Danmark (eller en by i Danmark for den sags skyld), vil det kun føre til endnu flere spørgsmål, og så er vi jo lige vidt.

Så hvor er jeg egentlig fra?

Send til Twitter!