fiskeben.dk

Wired har en fin artikel om Androids tilbliven, hvor specielt lanceringen af den første telefon, Droid, viser reklamens magt:

But that optimism faded a few months later, in the spring of 2009, when the first prototype arrived in the Android offices. To Rubin’s eyes, they looked nothing like the designs Jha had presented. Indeed, they were hideous. Yes, there is always a gap between a manufacturer’s sketches and the eventual prototype, but Rubin and his team had so much faith in Jha that they expected him to deliver a phone much closer to the one he had pitched. Despair set in. “It looked like a weapon. It was so sharp and jagged and full of hard lines. It looked like you could cut yourself on the edges,” says someone who saw the prototype. “We were really concerned. There were a lot of conversations where we asked, ‘Is this really the device we want to do? Should we try to talk Motorola out of it?’”

Man havde ikke råd til at udsætte premieren mere så et ungt reklamebureau fik en uge til at finde på noget. Resten er historie (og ren Mad Men!).

Microsoft kom midt i ugen med sit modspil til Apples Get A Mac reklamer. En reklamefilm, der skal være hip, sjov, med på noderne og bringe smilet frem hos seeren. Microsoft har (indtil videre) valgt ikke at mobbe modparten, som Apples reklamer har en tendens til at gøre. Istedet har de hevet Jerry Seinfeld ind fra højre og bygget en mildest talt underlig reklame op om ham, Bill Gates og … sko.

Reklamen minder lidt om et typisk afsnit af Seinfeld; det handler ikke om noget som helst. Forskellen er bare, at Seinfeld er sjovt mens reklamen ikke er det. Jeg forstår den ikke. Den er ikke sjov. Jeg kan ikke se formålet med den. Døm selv:

Du kan også lige se en typisk Get A Mac reklame bare for referencens skyld:

Engang for længe siden reklamerede jeg lidt for et bergensband, som går og kalder sig Major Parkinson. Dengang skrev jeg, at de var på vej til solrige Californien for at tilbringe nogle uger i Sylvia Massys studier og indspille en plade.

Nu er pladen her endelig, og hold da kæft for en plade. Jeg har hørt den en hel del gange efterhånden, og den holder bare 100%. Stilen kan beskrives som… tja, et Tom Waits agtigt, skævt, burlesk, omrejsende cirkus af lyd. Meget af det kunne meget nemt passe ind som soundtrack til en film af Tim Burton.

Nok snak. Se denne musikvideo af nummeret Death In The Candystore. Bagefter kan du se Sylvia Massy herself skamrose bandet nedenunder.

Sylvia-damen:

Musikken kan købes på cdon.com eller i iTunes Music Store.

Nogle kvikke hoveder har besluttet, at vi da skal have kåret den bedste blog i 2007. Det lyder som en strålende ide. Ikke fordi jeg regner med at vinde (først skal jeg lige nomineres, tak), men mere fordi det måske kan åbne mine øjne for et par kvalitetsblogs ude i det danske land og omegn. Jeg synes, at jeg trænger til lidt mere input i min RSS-læser.

Jeg synes da, at nogen skulle nominere fiskeben.dk til Blogprisen 2007. Hint.