Mange sværger til Google Adsense når det kommer til valg af leverandør af online annoncer. Adsense har de fordele, at det er enkelt at sætte op, og læseren får vist annoncer, der blandt andet baseres på søgehistorik og hvad din artikel handler om. På den måde kan Adsense til tider være ganske nøjagtigt hvad angår dine læseres smag.

Jeg vil hellere komme med en anden angrebsvinkel, som jeg selv har haft bedre erfaring med. Metoden kan fint kombineres med Adsense, hvis man vil.

Vi skal benytte os af affiliatenetværket Partner-ads. Her kan man vælge blandt en mængde annoncører i flere forskellige kategorier, og annoncerne genererer penge enten per klik, provision eller faste beløb ved salg eller andet opnået mål.

Her er mine tre tips til, hvordan en nybegynder kan få mest ud af at vise online annoncer fra Partner Ads:

1. Deltag i programmer som annoncerer for ting dine læsere antageligvis interesserer sig for. Det bedste er naturligvis annoncer, der direkte handler om det samme emne, som du skriver om, men man kan også udlede lidt om læserens interesser ud fra hvad dine artikler handler om. For eksempel kan man antage, at hvis dine artikler handler om computere, kan læseren også være interesseret i gadets, webhoteller eller mobiltelefoner.

2. Vælg programmer, som betaler per klik. Selvom et klik koster en nærmest ubetydelig sum (0,20 – 1 kr) er der kortere vej til indtjening end hvis læseren skal købe noget i tillæg til at klikke på annoncen. Læseren kan (og vil ofte) fortryde efter klikket, men ved betaling per klik er pengene allerede i kassen.

3. Brug annoncerne målrettet. Brug Google Analytics eller lignende analyseværktøj til at finde de artikler, som får mange hits, og find ud af, hvilke søgeord, de besøgende anvender. Med dette i baghånden kan du finde annoncer, der passer til disse artikler og kun vise dem der.

Jeg håber disse tips kan være af nytte, og hvis du har andre ideer, du er villig til at dele, er det bare at skrive en kommentar.

I USA findes disse blogs i hobetal, og det er ikke kun de it-relaterede, som Engadget og Gizmodo, der kan leve af det. Emnerne spænder vidt lige fra den sære John Chow, der tjener penge på at blogge om hvordan man tjener penge på at blogge, til de mere seriøse som fx ClusterStock (søsterside til it-bloggen Silicon Alley Insider). Tilmed Sverige har (haft) sin egen blog-berømthed, der har tjent gode penge på blogging. Men hvor er de danske?

Opskriften er ellers relativt klar: Folk vil have indhold, indhold og indhold – og helst noget de ikke har set andre steder. Derfor kræver det hårdt arbejde at lave research og “journalistik” for at skrive de artikler, som læserne vil have. Fremgangsmåden hos mange er ofte at have en eller to store nyheder om dagen. Den slags nyheder som man selv har støvet op, analyseret, researchet og som er genuin og ikke kan findes andre steder. Resten er referater og sammenfatninger af nyheder fundet andre steder på nettet eller andet fyld man kan finde rundt omkring. Andre, som f.eks. Engadet og Gizmodo, overøser os med det sidste nye indenfor elektronik; alt fra de svageste rygter til produktpræsentationer og tests. De kappes om at komme først, og alle kneb gælder.

Et andet kriterie for succes er helt klart at have noget at sige. Det er vanskeligt at beslutte sig for at blive en succesfuld blogger. For de fleste kommer succesen som et uventet biprodukt af, at de har skrevet om noget de interesserer sig for. Tag f.eks. bare vor svenske blondine, Isabella Löwengrip, som begyndte med at skrive om mode og tøj, og før hun vidste af det, blev hun overdænget med prøver fra modehuse og tøjproducenter, som ville have hende til at skrive om netop deres produkt. Da hun stoppede havde hun hundredetusindvis af besøgende om ugen og tjente angiveligt millioner af kroner.

Men hvor er de danske? Så vidt jeg lige umiddelbart ved, er der ingen som lever af at blogge på dansk (eller danskere der skriver engelsk så vidt jeg ved). Hvorfor mon det?

En oplagt grund er nok konkurrencen og mængden af potentielle læsere. Skriver man på dansk, så har man allerede begrænset sit potentielle publikum til en brøkdel. Man vil sikkert have flere potentielle læsere ved at drive en engelsksproget blog om havenisser end en dansk blog om hacking. En anden faktor er konkurrencen både fra andre danske blogs og fra de store udenlandske – der er sikkert ikke meget værdi i en dansk blog om det sidste nye indenfor teknologi, for her vil man komme til kort overfor Engadget, Gizmodo, techcrunch etc. Skulle man mod al forventning (av, jantelov!) have noget at byde på indenfor denne kategori, hvorfor så ikke bedrive lidt profitmaksimering og skrive på et sprog som størst muligt publikum kan få glæde af?

Men der findes efter min mening stadig et potentiale i den danske blogosfære. Tag bare toppen af Twinglys top 100. Her er der helt sikkert et par stykker, som kan drive den lidt længere – hvis de ikke allerede har gjort det. De har en stor læserskare og er respekteret blandt mange.

Hvis man ikke kan leve af bloggen alene, er der stadig et udmærket potentiale i at have den som et supplement til sit arbejde eller sin egen virksomhed. Lars Bachmann, som netop er sprunget ud som selvstændig, har uden tvivl gode muligheder for at bruge sin blog til noget positivt i den forbindelse. Kundepleje og -shanghai’ing er noget som en blog er helt ypperlig til, og i tilfældet Lars Bachmann har han garanteret allerede en god del potentielle kunder blandt sine læsere.

Udover de oplagte grunde, hvad er så årsagerne til at ingen danskere lever af at blogge? Findes der danskere med blogindtægt? Kom gerne med kommentarer og ikke mindst uddybende information, hvis du har noget på hjertet.

Om der ligger en filantropisk tanke om alt godt til menneskeheden bag dette projekt, skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror (og har set tanken tænkt flere steder), at den dybereliggende ide er at poste flere reklamekroner i lommerne på Google selv. Fakta er nemlig, at flere og flere søgninger på Google giver resultater, hvor Wikipedia ligger i top. Wikipedia er reklamefrit, så det betyder, at en signifikant del af Googles udgående trafik ender på sider uden Googles reklamer. Gys og gru! Dette har de nu opdaget, at de må gøre noget ved, og som med alle andre Google-projekter, gøres det med et drys af velgørenhed.

Problemet bliver, at Wikipedia (og andre?) kan blive udsat for forskelsbehandling, når samme en leverandør af trafik pludselig starter en konkurrerende tjeneste. Alt dette kan du læse mere om i artiklen Google and Theory of Mind, som beskriver dette meget bedre end mig. Desuden sættes det i et meget fint perspektiv i forhold til Googles produkter historisk set. Summa summarum er, at Google er ved at grave sin egen grav med den nuværende strategi.

Omvendt vil jeg holde op med at læse JohnChow.com. Han er gået så langt over stregen med sine reklamer, at det er uudholdeligt, og han skriver heller aldrig noget nyttigt længere. Jeg vil dog fortsætte med at bruge hans arkiv som reference, for guldkornene ligger der jo stadigvæk.