Min oprydning i RSS-læseren for nylig har sat en fed streg under, hvilke blogs jeg har som favoritter. Siden jeg ryddede op, har de to altid blevet læst, mens alt det andet er blevet nedtonet (tilogmed tegneserierne!).
Der er to ting, der skiller disse blogs fra alle de andre: Skrivestilen og de har ingen kommentarfunktion.
Man skulle tro, at der ikke findes noget mere u-blogskt end en blog uden kommentarfunktion. Kommentarerne er det, der skiller bloggen fra en gemen avisartikel og blev i bloggens barndom trukket frem som den ene del af en befriende to-vejs kommunikation, som bloggen åbner op for, mand!
Alligevel synes jeg, at disse to er mere blogs end alle de andre i min RSS-læser tilsammen.
Hvorfor er de så gode? Skrivestilen, blandt andet. Indlæggene er i de fleste tilfælde links og korte kommentarer til det, andre skriver akkompagneret af et citat. Ikke lange, vævende indlæg, men korte og præcise kommentarer. Kommentarerne er essensen – ofte læser jeg kommentaren først og vurderer ud fra den, om resten af indlægget (endsige kilden) er værd at læse.
Men det handler også om, at dette er helt almindelige mennesker med helt almindelige liv og helt almindelige interesser, som har viet sit liv til at samle det, de synes fortjener en kommentar – og samtidig er rigtig gode til det. De besidder en eller anden blog-vibe (i mangel af bedre ord), som jeg endnu ikke har fundet andre steder.
Nåh ja, hvis du stadig er i tvivl om, hvilke blogs jeg snakker om, så er det kottke.org og Daring Fireball.
NB: Jeg er godt klar over, at der findes noget, der hedder Daring Fireball with comments, men jeg har aldrig brugt den selv.
