Nu har jeg flyttet fra Claus og ind på mine egen server hos prgmr.com. Vi skiltes i al fordragelighed, og hvem ved om vi flytter sammen en anden gang?
I den forbindelse kan jeg nævne, at jeg stødte på denne artikel om spambekæmpelse i går. Den handler om greylisting, der i al sin enkelhed går ud på, at mailserveren i første omgang afviser ukendte emails. Tricket er nemlig, at i rigtig mange tilfælde, vil mailservere med rent mel i posen prøve igen, mens spammerne ikke gør det. Hvis den afviste email derfor kommer igen, vil mailserveren acceptere den. Dette installerede jeg på min nye server, og vupti – jeg har modtaget en spammail siden. Om jeg så har afvist nogen, som skulle have sluppet igennem er vanskeligt at sige, så føler du dig trådt over tæerne, så lad mig høre.