fiskeben.dk

Endnu en online social service har fundet vej til mine bogmærker. Denne gang er det Blip.fm‘s vogn, som jeg har hoppet med på. Blip.fm er lidt som Twitter bare med musik. Man kan også se på det som en slags online mixtape (som det hedgangne Muxtape).

Tjenesten fungerer ved, at man har en strøm af blips, som er små beskeder på max 140 tegn. Hvert blip er ledsaget af en sang, som man enten selv uploader (og sørger for at have lov til at bruge, selvfølgelig) eller man finder den blandt de sange, som allerede er lagt ind i Blip.fm’s arkiv. Der er rigtig mange sange, og der er en god chance for, at det meste findes der i forvejen.

Man kan altså spille sine egne blips eller høre på andres. Ligesom i de 117 andre sociale netværk, som findes derude, så kan man følge hinanden, være venner og give hinanden kredit (eller props, som det hedder på blip.fm’sk).

Det er pisseenkelt og egentlig ganske morsomt. Man kommer nemt til at sidde og tilføje en masse sange, som man pludselig kommer i tanker om, og man kan også risikere at komme til at høre noget nyt, når man hører andres blips.

Så hvad venter du på. Hør mine blips, kom med dine egne og lad os være virtuelle musikvenner.

[Nu venter jeg så bare på at blive inviteret ind i det lukkede Spotify-fællesskab...]

Send til Twitter!

Stack overflow er en nyttig side for programmeringsinteresserede med enten brug for hjælp eller for megen fritid. I bedste digg.com/Twitter/younameit-stil får man masser af programmeringsspørgsmål, man kan tage stilling til, stemme op eller ned osv. Plain and simple.

Stack overflow har Elmose sikkert også fået på det sidste når diskussionen har drejet sig om hvorfor danske netmedier ikke vil samarbejde med Google News. Det er der blandt andet kommet dette ud af, og der er meget mere, hvor det kommer fra. Jeg skal selv have læst op på det og kommer til at skrive en sur tekst inden snart.

Send til Twitter!

Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det gør jeg ofte, det sidste. Jeg har altid været modstander af halvtåbelige onlinetjenester som fx Twitter, og det har jeg aldrig lagt skjul på. Sidst jeg tog en tåbelig onlinetjeneste til mig, var da jeg fik mig en konto på del.icio.us (eller delicious.com, som det er blevet til), og det har vist sig ikke at være så tåbeligt endda.

Nu har jeg fået helt pip og er begyndt at kvidre lidt på Twitter.com. Jeg har tilmed været så frejdig at lægge de sidste tre pip ud her på siden, så du lige kan se, hvad jeg har i tankerne lige præcis nu. Nej, nu! Nu! Se nede til højre (eller oppe, alt efter hvor langt ned på siden dette indlæg er kommet), eller følg mig på Twitter, hvis du gider.

Send til Twitter!

Metal-bandet Nine Inch Nails har fattet det. For ikke så længe siden udgav de et nye album, og i forbindelse med det, har de indtil videre udgivet fire numre i GarageBand-format (advarsel til besøgende fra fremtiden: linket peger på en nyhedsside på nin.com, så indholdet her ændrer sig sikkert. Filerne skal dog være til at finde, hvis man ser sig lidt omkring). Til de uvidende kan jeg fortælle, at GarageBand er et kraftigt program til Apple Mac computere beregnet til at optage og organisere lyd. Blandt andet har programmet et masse MIDI-instrumenter og en multitrack recorder. GarageBand er en del af Apples iLife pakke, som følger gratis med alle nye Mac computere (så fik du lige den!).

Nine Inch Nails (NiN) har altså udgivet fire numre i multitrack-format til blandt andet GarageBand. For at drage en parallel, så svarer det lidt til, når nogen udgiver et program under en open source licens. Bandet har altså lagt råmateriale til din rådighed, og de opfordrer fans og interesserede til at downloade musikken og remixe/molestrere efter bedste evne.

Ikke nok med det, men der findes en officiel liste over remixes, som er blevet til på denne måde. Her kan man downloade (gratis og frit, naturligvis) MP3 filer, som er produceret af fans og bygget på det originale materiale fra NiN.

Hvorfor er det så, at NiN har fattet det? Jo, webkulturen bevæger sig allerede med syvmileskridt i en mere brugerorienteret retning. Det er vist det, de hippe og smarte kalder for Web 2.0. Når man involverer brugeren i sit indhold, får man gladere og mere tilfredse brugere – bare se på MySpace og YouTube. En anden faktor er, at det virker som om NiN har accepteret, at piratkopiering af deres musik vil forekomme uanset hvor mange irritationsmomenter, der lægges på. Nok udgiver de en CD i godt gammeldags plastic, men samtidg lægger de skidtet på nettet til fri afbenyttelse. De involverer fansene i en langt højere grad end man ellers har gjort før.

Kudos til NiN for at trodse pladebranchens mangel på hjerne og gøre sin musik mere attraktiv. Jeg tror de bliver glade for det i længden.

Send til Twitter!