fiskeben.dk

Apple må ofte gå gennem meget, når de lancerer nyt hardware. Senest var det MacBook Air, som får hård medfart af “potentielle” brugere, som står i kø for at opremse maskinens mangler. At de samtidig understreger, hvor lidt de har forstået maskinens brugsområde, siger lidt om den type mennesker. Det er nemlig oftest mennesker, som egentlig aldrig vil købe en Mac, som har de stærkeste meninger om produkterne.

Før jeg selv købte Mac var jeg i samme lejr. Jeg syntes at iMac’en var tåbelig, for det var da noget mærkeligt noget med at bygge alting ind i samme kasse som skærmen. Bevares, jeg havde også andre præferencer dengang, for jeg kunne lide at have muligheden for at bytte dele, når jeg ville.

Mest kritik gav jeg dog til musen, som følger med iMac. Jeg kunne ikke begribe, hvordan i alverden nogen kunne finde på at producere en så sær skabning som Mighty Mouse (som den er døbt). Kun en knap, som man ikke engang kan se hvor er. Scrollhjulet er bare en lille klat og slet ikke til at bruge, og hele musen er bare totalt uergonomisk designet.

Siden har jeg ændret mening. Jeg har indset, at Mighty Mouse virkelig er den mægtigste mus. Den er faktisk rimeligt genial.

At musen kun har én knap, er forkert. Det tager 10 sekunder at indstille den til, at venstre halvdel er venstre museknap og den højre er … du forstår.

Scrollhjulet er også helt perfekt. Det er nemlig ikke et hjul med 2 dimensioner (op og ned) men en kugle med tre dimensioner. Hvorfor skal man kunne scrolle op og ned med hjulet, men når det er nødvendigt at scolle sidelæns, er man nødt til at gribe fat i en scrollbar? Andre museproducenter har prøvet at løse dette med to hjul, men det er jo bare helt hul i hovedet. Kuglen, derimod, lader brugeren scrollen i alle retninger, og det fungerer, som det skal: logisk.

Derudover kommer de små finurligheder, som har taget mig en del måneder at opdage. Før jeg købte Mac var jeg flittig bruger af scrollhjulet som en tredje museknap, for det virker rigtig godt at “mellemklikke” (eller middle click, som de siger) på et link for at åbne det i en ny fane i Firefox. Men man kan ikke klikke på kuglen på en Mighty Mouse…

Eller jo, det kan man faktisk. Kuglen giver efter for selv den mindste vægt fra fingeren, men fører man bevægelsen videre og trykker hele musen ned ovenpå scrollkuglen, vil det fungere som et mellemklik. Stor var glæden, da jeg opdagede dette, og siden har jeg været utrolig førnøjet med min Mighty Mouse.

Når man så ser på musen i forhold til trenden på musemarkedet, så er Mighty Mouse efter min mening den mindst diskriminerende. Hvor mange mus på markedet i dag kan bruges af en venstrehåndet? Meget få, for de designes i ergonomiens navn til højre hånd med fordybninger til diverse fingre, så den bare ligger HELT rigtigt – hvis du er højrehåndet. Mighty Mouse skelner ikke – det tager bare 10 sekunder at vende den om til venstrehåndsbrug, hvis det bliver nødvendigt.

Jeg tror Mighty Mouse er et eksempel i klasse med iPod’en (omend i mindre målestok). Designeren har klaret at se længere end det egentlige brugsområde og kravene og fundet ind til de ting, som vi bare ikke var klar over, at vi stod og manglede, og dét er rigtigt design. Som Steve Jobs sagde engang: “A lot of times, people don’t know what they want until you show it to them.”

Årets Stevenote er overstået, og rygtesmedene har ramt skræmmende præcist denne gang. Den største nyhed (som med rygterne in mente ikke er en nyhed længere) er subnotebook’en MacBook Air, der brillierer på mange områder bortset fra prisen. 14K for en maskine, hvor størrelsen er den eneste fordel, er ganske enkelt 4-5K for dyrt.

Anderledes interessant er det med Apple TV, der har fået en saltvandsindsprøjtning af rang – og den kommer i softwareform, hvilket sikkert er til stor glæde for eksisterende ejere. På vej til Apple TV er filmleje og iTunes direkte i boksen samt adgang til Flickr- og .Mac-konti. Film bliver tilgængelige i HD-kvalitet, så BluRay/HD-DVD-afspillere røg pludselig meget langt ned på listen til fordel for den nye Apple TV – specielt med tanke på, at prisen får et nøk nedad. Apple TV begynder at blive voksen. Da Apple TV første gang så dagens lys, var jeg umiddelbart ellevild, men jeg kølede hurtigt ned. I dag er det anderledes.

Derudover er der vel ikke så meget at sige om dagens afsløringer. Der er kommet lidt softwareopdateringer til iPhone og iPod touch, som selvfølgelig er meget velkomne, men de burde efter min mening have været der for længe siden.

Der kommer nok til at gå et godt stykke tid før vi ser et produkt, der skaber den samme røre, som iPhone gjorde.

Årets Macworld Expo (du ved, der hvor Profeten Jobs holder sine prædikener) er så småt ved at være klar, og i år er sloganet “There’s something in the air“. Det må da betyde, at Apple kommer med et eller andet smart og trådløst. Derudover tipper jeg på en næsten-DRM-fri iTunes og nye Macbooks, der kan følge efter den nye iMac-serie.

Pladeselskabet EMI offentliggjorde i dag, at de med øjeblikkelig virkning vil begynde at sælge al digital musik uden kopibeskyttelse (DRM, Digital Rights Management) og i en højere kvalitet, end man hidtil har gjort. Det bygger på en undersøgelse, som viser, at en stor andel af forbrugerne er villige til at betale en højere pris mod DRM-frie filer og højere bitrate på kompressionen.

For at nå ud til kunderne, har EMI indgået et samarbejde med Apple om at sælge den DRM-frie musik i iTunes. Dette kommer temmelig sandsynligt som en følge af Steve Jobs’ udtalelser for et par måneder siden, hvor han redegør for, hvorfor Apple sælger kopibeskyttet musik, og hvorfor de gerne vil sælge det uden. Prisen på en sang uden beskyttelse og bedre kvalitet i iTunes bliver $1,29 mens prisen på et album forbliver uændret. Filtypen og kvaliteten bliver 256 Kbps AAC.

Dette er en stor dag i digital, online musik. Pladeselskaberne har alt for længe klamret sig til sine miserable DRM-formater, som har holdt forbrugerne i en urimelig bås. Musikken har været låst til bestemte afspillere og kvaliteten har været på kanten af ringe. Med et udspil af denne størrelse og fra et stort selskab, ser det ud til, at DRM-fri musik kan få en god start. EMI har et rimeligt stort bagkatalog at tilbyde, og med Apples gennemprøvede og populære iTunes/iPod komination som makker, tror jeg ikke EMI kunne have gjort det bedre. Steve Jobs regner med, at langt de fleste pladeselskaber vil følge trop inden udgangen af dette kalenderår, og det skulle ikke overraske mig, hvis han får ret i det.

Mange vil sikkert rynke på næsen af, at den højere kvalitet og AAC ikke er godt nok. Jeg ser på det som et skridt i den rigtige retning. Selvfølgelig vil vi gerne have musikken i lossless formater som FLAC, og det kommer garanteret også. Man skal også tænke på, at AAC er Apple’s valg. I EMIs egne online musikforretninger kan musikken købes i mp3-format.

Nu er det op til vi forbrugere at vise, at dette er et skridt i den rigtige retning. EMIs hjemmeside er nede i øjeblikket (ironisk nok), så jeg kan ikke undersøge, om de har noget musik at tilbyde, som er interessant for mig, men har de det, vil jeg bestemt blive fristet af online køb istedet for almindelige CD’er. Nu kan jeg nemlig brænde mine downloadede filer til en (mp3) CD og tage den med i bilen.