fiskeben.dk

garfield minus garfield

Politiken har i dag en god artikel om blogger/musiker Dan Walsh som har tilført tegneserien om Garfield nyt liv ved at … fjerne Garfield. Kort fortalt fungerer Garfield som en blød buffer mellem læseren og Haralds ensomme taberliv (kaldet comic relief), og tager man katten væk træder ensomheden fuldstændigt i karakter.

Det fungerer faktisk utrolig godt og giver serien et helt nyt liv. På garfield minus garfield kan du bruge resten af søndagen på at genopdage Garfield.

I artiklen nævnes andre eksempler på fans som tager tegneserier og giver dem en helt ny mening ved at sætte dem på hovedet (læs artiklen og find dem selv – du skal også lave noget!). Det fik mig til at tænke på en anden tegneserie, som gør det samme. Det er den norske serie Zofies Verden, som til trods for sin noget feministiske vinkel altid får mig til at le. Grunden er netop, at forfatteren har en fantastisk evne til at tage gamle og lidt for seriøse tegneserier (du ved, dem med den overdrevne raster – hvad hedder den stil egentlig?) og sætte dem i en ny og totalt absurd sammenhæng ved at give dem sære talebobler. Desværre kan nogle af striberne være lidt for norsk-indforståede, men der er alligevel guldkorn som danske læsere vil kunne sætte pris på.

Kender du andre tegneserier som er blevet udsat for lidt kreativ tænkning, så vær så venlig at fortælle mig om dem i en kommentar.

Gary Gygax døde i forrige uge. Hvis du ikke lige ved, hvem Gary Gygax er, så kan jeg fortælle dig, at han er manden, som opfandt rollespillet Dungeons & Dragons og dermed forandrede mangt en bebrillet og kontaktbesværet nørds liv. Selv har jeg spillet lidt engang for mange år siden, og det er utroligt, hvad man kan få til med et par ark papir, nogle terninger og en anelse fantasi.

Her er et par tegnede hyldester til Gygax samlet rundt omkring på nettet:

• XKCD: Ultimate Game.
• Penny Arcade: Bordering On the Semi-tasteful.
• Giant In the Playground har en stribe.

Ellers har Simon samlet lidt flere her (som jeg har ladet mig inspirere af og stjålet fra).

Og meget apropos og fuldstændigt uafhængigt, så har jeg her i aften spillet mit første spil rollespil i meget lang tid. Jeg var ekstremt rusten, for at sige det pænt, men jeg har også fået lidt blod på tanden til at fortsætte. Det er jo sjovt, det skidt.

What the Duck er faktisk en ret skæg webcomic. Den vil jeg følge lidt mere med i.

Omvendt vil jeg holde op med at læse JohnChow.com. Han er gået så langt over stregen med sine reklamer, at det er uudholdeligt, og han skriver heller aldrig noget nyttigt længere. Jeg vil dog fortsætte med at bruge hans arkiv som reference, for guldkornene ligger der jo stadigvæk.

Det er ingen hemmelighed, at jeg synes Rubiks terning er genial, så derfor må rubikskubisme kaldes uovertruffent. Uovertruffent ved jeg ikke, om man kan kalde photoshopping længere, men der findes stadig flere og flere gode eksempler på godt håndværk.

Sticks and Stones er en langt ude webcomic, som er begyndt at fange min interesse (og det startede vist her).

Bandet Cold War Kids giver et larmende førstehåndsindtryk, men de spiller en ond Fast as You Can. Helt urelateret kan du få dig et godt grin på sigost. Har du webcam bliver det endnu sjovere. Vi iMac-velsignede har nu haft denne underholdningsfaktor længe.