Tag-arkiv: top gun

Top Gun

Som barn var en af mine favoritfilm Top Gun. Den startede drengedrømmen om at blive pilot, og selvom den ikke blev til noget, er fascinationen for flyene stadig intakt.

Når man er ti år forstår man heller ikke så meget af den slags film. Det har senere gået op for mig, at TOPGUN (som det faktisk hedder) eksisterer i virkeligheden, og at de fleste fakta omkring skolen er rigtige i filmen (og der er sikkert meget forkert).

Det fik mig til at grave lidt, og både historien bag skolen og filmen er ret interessant. Skolen blev startet, fordi man fandt ud af, at amerikanske piloter under Vietnamkrigen var for dårlige:

Yet when American fighter and attack pilots found themselves on bombing runs in Vietnam and facing smaller and more maneuverable subsonic, Russian-built MiG-17, -19 and -21 jet fighters, not only were they underprepared, they were shackled by unrealistic rules of engagement. The loss rate was frighteningly high. The Navy’s kill ratio was 2 to 1 (compared to 10 to 1 in World War II and Korea), at times dipping even below that, while the Air Force fared no better, at times, than breaking even.

Man måtte gøre noget, og TOPGUN var en realitet. Piloterne blev trænet i direkte kamp, og kill ratioen steg til 13:1.

Selvom filmen i dag bærer præg af at være næsten 30 år gammel, så har den også en meget interessant historie. Søværnet deltog aktivt i produktionen (efter at have screenet manuskriptet for bandeord, “forkert” søværnsopførsel osv først). De stillede hangarskibe, fly og mandskab til rådighed. Mod betaling naturligvis. En historie fortæller, at mens filmholdet filmede fly, der lettede mod solnedgangen, ændrede kaptajnen skibets kurs så lyset var forkert. Da instruktøren anmodede om at få ændret kursen tilbage, svarede kaptajnen, at det kostede $25.000 at ændre den. Det fik instruktøren til at skrive en check på stedet, og kursen blev ændret tilbage, så man kunne filme solnedgang i fem minutter til.

Der skete også mere tragiske ting. I filmen må Maverick og Goose hoppe ud med faldskærm, fordi flyet går ind i et “flat spin” og mister motorkraft. For at filme det skulle en erfaren luftakrobat, Art Scholl, få flyet til at spinne, men noget gik galt:

Scholl was trying to perform an inverted flat spin (an upside down spin), when something unexpected happened with the plane.  Scholl’s last words were “I’ve got a problem” (at an altitude of 3000 feet), and “I’ve really got a problem” (at an altitude of 1500 feet).

Han klarede ikke at rette det op igen og styrtede i havet og omkom. Hverken flyet eller piloten blev fundet igen. Filmen blev dedikeret til hans minde.

YouTube-forhåndsvisningsbillede