Lad det være sagt: jeg er i mit livs mest elendige kondition.

Siden jeg blev færdig i militæret for ti år siden har min kondition langsomt men sikkert dalet til et lavere og lavere niveau (og den var ikke engang noget at prale af dengang). Nu skal det være slut. Jeg skal begynde med mere regelmæssig og krævende træning og komme i bedre form.

Motivationen, udover den tiltagende halvkugle på maveregionen, er en artikel i sidste nummer af WiRED. Artiklen kan sikkert mest ses som en reklame for Nikes og Apples lovechild, Nike+, men man kan også vælge at læse den som en informativ artikel om det at gøre løbetræning interessant, at effektivisere sin træning og at se fremgang med den.

Jeg blev meget inspireret af denne artikel. Som erklæret fan af alt som kommer ud af 1 Infinite Loop, Cupertino, Californien, lød dette som den perfekte løsning for mig; at kombinere iPoden med fysisk træning og få en masse data ud af det. Egentlig var jeg parat til at smide penge på bordet for både Nike+ dims og et par kompatible Nike løbesko, men jeg kunne ikke blive 100% klog på, om skidtet ville virke med min iPhone (eller min gamle femtegenerations iPod). iPod nano og iPod touch ser ud til at være de eneste alternativer. Nok er jeg fan, men ikke nok til at købe en iPod nano bare for dette. Ganske nedslående.

Ind kommer istedet RunKeeper, som egentlig er meget federe end Nike+ og meget billigere, hvis man har en iPhone i forvejen. Programmet benytter telefonens GPS og gemmer ruten man løber, som sendes til ens profil på runkeeper.com efter endt tur. Her kan man se alverdens info om sine ture; distance, fart (på ethvert givet tidspunkt, naturligvis), højdeforskelle osv. I bedste web 2.0-ånd kan ruter deles med andre og embeddes på sin blog eller hvor man skulle få lyst til at blære sig med sine præstationer.

Jeg kan varmt anbefale RunKeeper men jeg kan endnu mere anbefale dig at sætte tal på dit liv: på med løbeskoene og få lagret nogle data om hvad du kan og ikke mindst dine forbedringer! Det er ganske motiverende og så er det jo sundt.

Jeg håber at jeg kan holde motivationen ved lige. Om jeg klarer det i lige så høj grad som Rick Law fra artiklen, som i løbet af et år gik fra sofaslave til maratonløber bare på grund af glæden ved at måle sine præstationer, ved jeg ikke, men lad da i det mindste dette blogindlæg fungere som en ekstra grund til at gøre noget ved sagen.