fiskeben.dk

Jeg har kigget lidt i mine logs og lade mig undre over, hvad det er der bringer folk til fiskeben.dk. Det er godtnok ting som jeg har skrevet om, men ikke noget jeg forventer noget trafik på. For eksempel får jeg hits på frasen “chumby danmark”. Det må være fra dengang jeg så højt ønskede mig en Chumby (og det gør jeg stadig). Der har også været folk forbi som søger på “nadia plesner”. De leder måske efter det jeg skrev om Nadia Plesner og hendes Simple Living t-shirt. Jeg har også fået besøg af nogle, som har søgt på “ugenumre”. Jeg tipper det er mine ord om ugenr.dk de er ude efter.

Nogle hjemmesideejere kan fortælle om de skøreste søgeord, der har bragt gæster til deres sider. Det kan jeg desværre ikke, men jeg er da lidt utryg ved at jeg har fået en del hits på “peter lundin”. Det selvom jeg kun nævnte Peter Lundin flygtigt for nylig. Mere underligt er det, at der er endnu flere som søger på “sjove emails”. Jeg forstår det ikke helt.

Hvad med dig? Har du oplevet skægge søgeord som har sendt gæster til din side, så skriv en kommentar.

I Apples verden opstår og spredes rygter med absurd hast, og derfor skal man som oftest tage dem med et gran en skovlfuld salt – selvom iPhone og iPod touch jo egentlig var dead on næsten fra starten.

Nyeste rygte i møllen er, at Apple har indgået et samarbejde med Volkswagen om at designe en bil. Jeg havde egentlig 99% besluttet mig for at min næste bil skal være noget andet end VW, men måske skulle jeg revurdere det… Man er vel en fans.

I dag – på min sidste fridag før nyt arbejde, faktisk – var vi ude a hjælpe nogle venner med at male et hus (invendig), og huset ligger et pænt stykke væk og på den anden side af byen. Det har regnet helt ekstremt i dag, og nu tænker du nok noget i retning af “hø hø, det regner jo altid i Bergen, mand!” Og ja, det gør det for så vidt også, men mængderne, som er kommet ned i dag, er af dommedagsagtige proportioner.

På vejen hjem fra malerjobbet blev vi faktisk en anelse bange for, om vi skulle tilbringe natten i ødemarken, for vejene var mildest talt udsatte. Flere steder løb store floder på tværs af vejen, og et sted lå det en træstamme på vejen, som vandmasserne havde taget med sig. Der er så mange lukkede veje i Bergen kommune, at staklen med trafikmeldingerne i radioen måtte fortælle om de åbne veje istedet, for det var lettere.

Her kan du få et indtryk af, hvordan det ser ud i Bergen, når det rigtig regner.

Ferien er slut, og vi er vel hjemme igen i regnfulde Bergen, der for en gangs skyld viser sig fra sin ikke-regnfulde side. Det kommer dog i løbet af weekenden, så vi tager det helt roligt.

Turen hjem var ganske okay omend lidt længere, end vi havde håbet på. Vi havde planlagt en overnatning på vejen fra Kristiansand til Bergen, og da vi skulle finde et sted at tilbringe natten, var vi i det lidt mere komfortable hjørne. Hotelværelse, swimming pool, TV og restaurant var ganske enkelt lidt mere tillokkende end edderkoppebefængt hytte, hul-i-jorden toilet, engangsgrill og en pakke pølser, så vi checkede ind på et hotel i Hovden, og det fortryder jeg sådan set ikke.

Efter en god nats søvn (efter swimming pool, en god burger og lidt fjerner med en øl på maven) var vi klar til det sidste stræk over fjeldet. Desværre har de valgt at foretage et par vejrbejder på strækningen i denne sommer, så to steder måtte vi for det første vente på at kunne køre videre, og for det andet skulle det foregå på de gode gamle veje, som man brugte dengang ruder konge var knægt. Det forlængede vel vores tur med en god time (ventetid plus længere køretid på lorteveje). Ikke nok med det, blev vi selvfølgelig tilstrækkeligt forsinket til en færgeovergang, så vi måtte vente lidt ekstra der. Toppen af kransekagen var, at trafikken ind til Bergen var kommet tilbage fra ferie længe før os, så der også gik lidt tid med at vente i kø. Men hey, vi var på ferie og havde ikke noget, vi skulle nå. Andet end at komme hjem, altså.

Uanset hvad, så er vi hjemme nu. Alt er pakket ud, og den første omgang tøj får vasket feriestøvet af i maskinen. Tilbage er kun en stille weekend, før arbejdslivet igen lægger sine klamme fingre på mine alt for ømme skuldre.