fiskeben.dk

Nåh ja… et telefonopkald fra huspasseren derhjemme viste, at vi i torsdags blev fotograferet af en fotoboks mindre end en halv times kørsel hjemmefra. En bøde på 1.600,- for at køre 78 hvor 70 er grænsen er da en rigtig god start på ferien, ikke?

Denne bil er ganske enkelt for fed til at være sand. Når man (jeg) hører ordet “elbil” tænker man (jeg) som regel på små sardindåser med en topfart på omkring de 70. Det er der sgu ikke meget mand over…

Næh, stik mig hellere et eksemplar af Tesla Motors påfund. Tesla Roadster er en lækker, lækker elbil, der har en rækkevidde på omtrent 3-400 kilometer og klarer 0-100 km/t på cirka fire sekunder. Den eneste måde jeg kan forestille mig, at normale elbiler kan klare 0-100 på den tid, er med et koket skub ud over Møns Klint.

De fine specifikationer kan ifølge den officielle hjemmeside klares både fordi og til trods for, at det er en bil med elmotor. Bilen har kun to fremadgående og et bakgear; et til at accelerere som ind i helvede og et til at køre endnu stærkere (er det sidste til at komme op af grøften med?). Desuden mærkes accelerationen meget anderledes i en bil af denne type, fordi motoren kan blive ved med at accelerere i en lang, jævn bevægelse. Motoren kan simpelthen give kraft hele tiden uanset antallet af omdrejninger (selvfølgelig med en øvre begrænsning).

Det ses tydeligt på udstyrslisten, at folkene bag har tænkt, at de lige så godt kunne gøre det ordentligt fra starten af. Bilen fås naturligvis med GPS, iPod integration, Bluetooth og stereoanlæg med en masse højttalere. Derudover er bilen designet som en drøm. For eksempel har dørene ingen håndtag, men istedet sidder der et lille touch-panel til at aktivere døren med. For ikke at tale om hele bilens udformning. Yum…

Som jeg skrev i starten er denne bil for god til at være sand. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det er muligt at få en elmotor til at yde, som Tesla Motors påstår de kan. Derfor vælger jeg at forbeholde mig retten til at være skeptisk på den sunde måde (men stadigvæk skabs-imponeret), indtil der kommer mere håndgribelige beviser på bordet.

Og så alligevel… Jeg glemte et kort øjeblik, at vi skriver 2007, og Youtube har alle de beviser, vi har brug for: Se Tesla Roadster i aktion. Når Arnold har kørt i den, må det være rigtigt.

Vi slipper ikke Joost helt endnu. Forleden fik Joost omtale i de mere etablerede danske medier (i hvert fald skrev Politiken om Joost), og det kunne mærkes i antal hits og kommentarer her på fiskeben.dk.

Dette billede illustrerer vist ret godt det, jeg har valgt at døbe “Joost-effekten”:

For at sætte nogle tal på, så er antal besøgende gået op med 160%, og antallet af gæster, der lægger en kommentar på siden, steget med næsten 400%. Det keyword, som genererer flest besøg til siden, er “joost invitation”, og antal besøgende baseret på det, er gået op med cirka 370%. Ikke overraskende indgår “joost” på alle pladser på top-fem over keywords. Det kan heller ikke overraske nogen, at de bedst besøgte sider på fiskeben.dk alle handler om Joost, bortset fra forsiden, der kommer ind på andenpladsen.

Alle tallene er for de seneste syv dage set i forhold til de syv foregående dage.

Bølgen kan også mærkes på indtjeningen på Google-annoncerne. Den er steget fra så godt som ingenting til en lille bitte anelse, men indtjeningen pr. besøgende er nærmest ikke-eksisterende. De sidste syv dage har reklamerne fået 12 klik på 2000 visninger. Joost-jægeren er ikke nogen trofast art; han kommer og går hurtigere end du kan sige “giv mig en Joost-invitation”.

Jow, Joost er skam populært for tiden. Desværre er de fleste besøgende i denne bølge kun ude efter en ting, og det er en invitation til Joost. De får den, men hvad får jeg? Tallene for reklamerne viser med al tydelighed, at det er flyvske folk, vi har med at gøre. Det er også tvivlsomt, at særlig mange Joost-jægere bliver faste gæster på fiskeben.dk, men har jeg fået krogen i én, så er jeg da glad ;)

Det bliver også lidt spændende at se, hvor længe det holder. Jeg tipper, at det topper i morgen eller på søndag, hvorefter det over to dage vil falde tilbage til normalt niveau.

Hvorfor mærker akkurat jeg en sådan stigning i trafik i forbindelse med omtalen af Joost? Jo, fordi jeg fatter søgemaskineoptimering! Fiskeben.dk ligger lunt i Google-svinget, når man søger på “joost invitationer” (søgningen “joost invitation” giver desværre mening både på dansk og engelsk, så der er jeg chanceløs). Jeg var relativt tidligt ude med omtalen af Joost-invitationerne, og ved at vælge sine ord med omhu (specielt overskrifterne), kan man nemt arbejde sig op. Den høje placering er endda til trods for, at der ikke er mange som linker til mig. 11 links på Technorati er utrolig lidt – René har 141. Men ser du HAM nogen steder, når du søger på Joost?

Joost-effekten er over mig, og jeg nyder mine 2000 hits of fame. Gid man kunne gøre det lidt oftere.

Endelig kan jeg være lidt med på vognen igen, gadget-wise. Efter mange måneders væven, er jeg blevet begavet med en iPod i størrelse 30 GB. Det er slut med at blive set skævt til på bussen og i gaderne, for nu kan også jeg gå rundt med hvide ledninger hængende ud af ørerne.

Der er faktisk en god historie bag. Jeg har i månedsvis gået og sukket efter at købe en iPod. Jeg har mange gange været meget tæt på; jeg har besluttet mig for at købe, gået ind i butikken og alligevel fortrudt i aller sidste øjeblik. Jeg har lagt iPods i indkøbskurven på Apple Store og alligevel ikke sendt bestillingen. I går var en lang dag. Efter arbejde skulle jeg først hjem for derefter at tage til byen for at gå til fodboldkamp (heia Brann!). Lillianne var i løbet af dagen blevet kaldt på arbejde, og det ødelagde lidt min plan om at køre med svigerfar til kamp. Det betød nemlig, at Lillianne skulle hentes efter kampen, og da der ikke var plads i bilen, måtte jeg køre alene derind, så hun kunne komme med mig hjem. Bergen er ikke nogen underholdende by at køre i, når Brann spiller hjemme, så jeg gruede mig en del for det. Jeg kørte hjemmefra i god tid for at slippe for at lede efter parkering (som er meget intermistisk i området omkring Stadion), og det gik da også ganske fint. Problemet kom først, da jeg skulle ud igen efter kampen. Trafikken gik fuldstændig i stå, og det tog mig tre kvarter at køre 300 meter. Hurra.

Da vi endelig kom hjem og skulle have noget at spise, siger Lillianne til mig, at jeg skal hente noget i hendes håndtaske. Hvad ligger der i den? En iPod! Stor var glæden selvfølgelig, men hun blev sikkert lidt lettet over at slippe for at høre mere på mig og mine intentioner om at anskaffe mig en iPod. Nu kan hun så høre om, hvor lækker den er i stedet for.

For den er lækker. iPods er virkelig en fryd for øjet. Designet er ganske enkelt bare så godt. Funktionelt er den meget behagelig at håndtere. Scrollhjulet virker godt og gør navigationen enkel og nem. Derudover virker den helt fantastisk sammen med en Mac. Installationen bliver ikke lettere; koble kablet til og trykke på et par knapper. iPoden finder selv ud af, at iPhoto også er på maskinen, så jeg har fået al min musik og alle mine billeder på, og der er stadigvæk 13 GB ledig plads på disken.

Det var så førstehåndsindtrykket. Spørgsmålet er så, hvordan det ser ud længere ude i fremtiden. Og om der kommer en ny iPod inden så længe :-(