Hvis man ikke synes om det, har man ikke meget andet at gøre, end at stoppe med at bruge Googles tjenester. Det store spørgsmål er: kan Google undværes?

Google har mange forskellige og meget nyttige tjenester, og når jeg tænker mig om, må jeg indrømme, at jeg er blevet ganske afhængig af dem. Størst er vel selve søgemaskinen, GMail og YouTube, men jeg er også en flittig bruger af Google Maps, Reader, Analytics, Adsense og Google+.

Søgemaskinen har hele tiden været Googles flagskib. Dens hyperminimalistiske design har været en fryd, og farten og resultaterne har i mere end ti år været nærmest fænomenale. På det sidste er det opstået en vis modstand mod Google.com; brugerne reagerer på, at Google er begyndt at klemme mere og mere nyt ind på forsiden, og andre er utilfredse med, at søgeresultaterne bliver for personlige. Til sidst er der den kedelige tendens med spam og “SEO” som forurener søgeresultaterne. Alternativer som Bing og DuckDuckGo er derfor begyndt at se dagens lys, og hvis man ikke er for kræsen, kan de godt erstatte Google som søgemaskine.

GMail er det værre med. De to største forcer ved GMail er søgefunktionen (det ER jo Google) og spamfiltret. De omtrent 5 år jeg har ladet Google opbevare mine mails har jeg måttet tage stilling til måske 5-10 spammails, som har snydt filteret. Sammen med sin “ubegrænsede” lagring bliver GMail vanskelig at erstatte. Jeg har endnu ikke set nogen alternativer, der når GMail til sokkeholderne, men kom gerne med dem.

Om YouTube kan erstattes er lidt mere uvist. Der findes adskillige udmærkede alternativer, og YouTubes eneste fordel er vel egentlig, at den er en slags de-facto standard. Som konsument (dvs jeg uploader utrolig sjældent videoer men jeg ser dem gerne) har jeg ingen præferencer til videotjeneste, men jeg vil sige, at jeg foretrækker for eksempel Vimeo fremfor YouTube. Bonuspegepind: Apple vil bruge Vimeo som standard videotjeneste i OS X Mountain Lion.

Google Maps kan jeg godt bruge uden at være logget ind. Jeg bruger kun tjenesten til at tjekke småting, og i de fleste tilfælde er det med Google Maps appen på min iPhone. Desuden findes der også andre korttjenester, og der går endda rygter om, at Apple barsler med en.

Googles RSS-læser, Google Reader, har længe været min absolutte favorit. Den har havde to fordele: a) Den ligger på web, så jeg kan tilgå den uanset hvilken maskine, jeg sidder ved, og b) den er var rigtig god til at foreslå artikler, som kunne være interessante, baseret på det jeg ellers læser. Den sidste feature er nærmest forsvundet, siden Google+ blev lanceret. Der er sket et eller andet med funktionen, så nu er den nærmest ubrugelig. Reader kan undværes. Jeg tror RSS så småt dør ud til fordel for Twitter og du-er-måske-interesseret-i-dette-apps som Zite.

Hvorvidt der findes alternativer til Google Analytics er jeg lidt mere i tvivl om. Eller; jeg ved at der findes alternativer, men jeg tvivler på deres effektivitet. Google har en stor fordel af, at det meste af al webtrafik går via dem eller deres tjenester på den ene eller den anden måde, så de sidder på utrolig megen data.

Google Adsense kan også undværes. Selvom det er langt det mest effektive reklamenetværk, så findes der andre måder at tjene penge på sin hjemmeside.

Til sidst er der Google+ som den grimme ælling. Projektet er stadigvæk i startfasen, men der er ingen tvivl om, at det er her Google satser. Tjenesten har på rekordfart stukket sine tentakler ind i de fleste andre af Googles tjenester. Google vil ikke nøjes med at vide, hvad du laver men også hvem du er, og det kommer du til at fortælle dem med Google+. Men samtidig er det også en af Googles mindst givende tjenester forstået på den måde, at man ikke får noget konkret produkt i retur (i modsætning til mail, videohosting, kort osv) men bare en legeplads, hvor du kan dele alt muligt med alle mulige. Kan sådan set nemt undværes, men har også en den skyggeside, at man ikke vil gå glip af noget.

Der opstår også et andet spørgsmål: er det egentlig så farligt med denne nye brugerlicens?

Det korte svar er vel, at det ved vi ikke endnu. Jeg synes det er vanskeligt at bedømme konsekvenserne af den. Bevares, hvis jeg søger efter nogle dubiøse ting på Google, og det vil forfølge mig på andre sites, er det selvfølgelig uheldigt. Det problem tror jeg er minimalt. Men tanken om at overlade så megen information til een entitet er en anelse skræmmende. Google er et amerikansk firma, og vi ved hverken hvad Google eller den amerikanske regering osv kan finde på i fremtiden. I dag er formålet sikkert ganske lyserødt, men hvad bringer fremtiden? Ikke nok med det, men Google er ikke alene om at ville vide alt om dig. Apple, Microsoft og især Facebook gør også, hvad de kan for at få dig til at fortælle mere og mere om dig selv.

Notifications: Det var på tide, og det lyder rigtig fedt. Ideen er vel mere eller mindre stjålet fra Android, men det gør ikke mig noget.

Integration med Twitter: God ide, men nok mest for Twitter.

Safari Reader: Stakkels Marco fra Instapaper, men hvis ikke det kan bruges fra ikke-Apple browsere, så er det lidt ubrugeligt for mig.

Reminders: Genialt med geo-reminders, så man kan blive mindet om ting, når man ankommer eller forlader et sted. Igen, dette er set før på Android.

Nyt kamera: Det er en god ide at gøre kameraet mere tilgængeligt. Den største ulempe i dag er, at det tager for lang tid fra man fisker telefonen op af lommen til man er klar til at skyde.

iPad/iPhone uden PC: Endelig, endelig, ENDELIG! At det skal være nødvendigt at koble telefonen til en computer (med et KABEL! *fnys*) er for dumt i 2011.

iMessage: Jeg har da ikke noget imod at kunne sende beskeder osv til andre iPhonebrugere uden at betale for det :)

Next week will be a huge week for those of us who have lived on Twitter for last few years. Apple is building Twitter in deeply into iOS5.

3.6 2011 13:55 via webReplyRetweetFavorite

@Scobleizer

Robert Scoble

Det kan enhver jo komme og sige, men han har angiveligt kontakter indenfor dørene, som fortæller at det handler om mere end bare at tweete billeder:

@sajinseethi from what I've been told the Twitter integration is a lot deeper than just photos.

3.6 2011 14:04 via webReplyRetweetFavorite

@Scobleizer

Robert Scoble

og

@jeremyfranklin yes. I know someone who built the Twitter integration into iOS5 and I believe him when he says I'll love it.

3.6 2011 14:08 via webReplyRetweetFavorite

@Scobleizer

Robert Scoble

Hvis dette passer, er jeg meget spændt på, hvordan de kan integrere Twitter dybere end bare “tweet this” og billeder. Vi får se i morgen aften.

Tweeten var fra @engineerguytwit, som egentlig hedder Bill Hammack. Han har en YouTube kanal, hvor han forklarer, hvordan hverdagslige ting virker – set fra et ingeniørsynspunkt.

For nogle måneder siden så jeg en af hans videoer, der handlede om, hvordan Quarz-ure virker. En god video med en entusiastisk og letforståelig beskrivelse af, hvad der foregår indeni det 20 kroners digitalur du har på håndleddet.

Jeg twitrede om fyren:

Han er dårligt klædt og lidt af en nørd, men Engineer Guynlaver nogle interessante videoer http://engineerguy.com/

5.2 2011 14:47 via Twitter for iPadReplyRetweetFavorite

@fiskeben

Ricco Førgaard

… og tænkte ikke mere over den sag.

Men som sagt dukkede førnævnte tweet op, og det viste sig at være Engineer Guy som havde brugt mig (eller rettere: mit tweet) i en teaser video. Jeg må bare tage hatten af for dét:

Klik her for at se den indsatte video.

Så nu er jeg berømt! :)

Atter engang anbefaler jeg alle med bare lidt teknologisk interesse og nysgerrighed at kaste et blik på nogle af fyrens videoer. Det er ganske interessant.

Har “twitlongers” livets ret? Jeg synes det ikke.

Deck.ly er kort og godt en tjeneste, der lader en twitterbruger skrive beskeder, der er længere end de 140 tegn, som Twitter i udgangspunktet er bygget til.

Jeg er helt og aldeles enig med @infonauten i, at deck.ly (og alle dens artsfæller) er noget hø. Det er ikke helt tilfældigt, at et tweet maksimalt kan betå af 140 tegn. Den historiske årsag er, at Twitter startede som et socialt SMS netværk, og der skulle være plads til en kode i beskeden. Men paradigmet har senere vist sig at have flere andre fordele:

• Den begrænsede plads tvinger brugerne til at tænke sig om en ekstra gang, når de vil sige noget, som overskrider begrænsningerne. Personligt oplever jeg ofte, at jeg skal beskære, tilpasse og optimere mine beskeder, for at holde mig indenfor rammerne. Jeg synes som regel, at resultatet bliver bedre. Der er en form for “less is more” minimalismetankegang over det, som virker rigtig godt.
• De korte beskeder gør det lettere for andre at fordøje dem. Tweets strømmer som regel ind med varierende hastighed, og man kan ganske enkelt ikke følge med i alt, men siden beskederne ikke er længere end de er, kan man lynhurtigt fange essensen og beslutte hvorvidt det er interessant eller ej og komme videre. Det er en absolut nødvendighed, hvis man skal følge med.

Længden på beskederne er også med til at gøre Twitter til Twitter og adskille det fra andre sociale netværk som Facebook, tumblr og deciderede blogs. Vil man skrive længere beskeder, kan man oprette en blog på en af de hundredevis af forskellige tjenester derude (hvor mange af dem har sine egne særheder, der er med til at skille sig ud fra mængden) og samtidig poste et link plus en inciterende kommentar på Twitter. Tumblr fungerer for eksempel ganske godt på en lidt Twitteragtig måde.

Selvom der allerede findes andre “twitlongers” derude, er deck.ly efter min mening ekstra problematisk, fordi den kommer fra en relativt stor spiller blandt 3. partsklienter til Twitter, nemlig TweetDeck (markedsandel på 19% i juni 2009 ifølge Wikipedia). Dermed er tjenesten med et fingerknips tilængelig for en ganske stor skare af potentielle brugere, og der er dermed ikke langt til critical mass.

Twitter kan i realiteten ikke gøre noget ved dette (og jeg ved ikke engang hvad deres holdning er), og jeg er bange for, at tjenester som deck.ly kan fordærve Twitter på længere sigt. Hvad er Twitter, hvis rammerne for tjenesten begynder at flyde ud, især når det er udenfor Twitters kontrol?

Hvis du føler dig fristet af at kunne overskride de 140 tegn i dine tweets, så tænk dig om en ekstra gang og overvej, om ikke du kan gøre det på en anden måde.

“RT gerne.” Jo, tusind tak skal du have. Jeg er meget taknemmelig for, at du giver mig din tilladelse til at gentage dine dybsindigheder.

Det slår mig også, at tweets der afsluttes med “RT gerne” som regel er dem, der er mindst værd at retweete.

Det er i realiteten utrolig sjældent at jeg ser tweets, der bærer beskeden “vær venlig ikke at RT.”

RT gerne!

*) Hvis du ikke bruger Twitter, ved du sikkert heller ikke, hvad RT er – og du er sikkert ret ligeglad med hele dette indlæg. Hvis du dog stadig læser med, kan jeg oplyse dig om, at RT er en forkortelse for retweet. Retweet er betegnelsen for en gentagelse af et tweet og sees oftest som en gestus til indsigtsfulde, vigtige eller underholdende tweets.

Ellers ser det ud til at den generelle holdning er, at iPad er lækker, nyskabende, fantastisk plus meget mere. På den negative side kan folk stadig ikke helt finde ud af, hvad vi skal med iPad og den manglende multitasking er en anelse dræbende.

Personligt er jeg ikke så hypet. Endnu. Bevares, det er et imponerende stykke glas, aluminium og silicium de har sat sammen, men jeg synes horisonten ser en anelse dyster ud. iPad’en ligger for tæt op ad almindelige computere regnet i potentiale og brugsområde, men i praksis er den lidt for begrænset. Apple kan få lov til at bestemme, hvilke programmer jeg skal kunne installere på min telefon, men skal de også begynde at tage herredømmet over min computer? Og hvorfor er der ingen multitasking? Igen, jeg kan acceptere at måtte åbne og lukke apps på min telefon, når jeg skal skifte mellem Twitter og websurfing, for det gør jeg trods alt kun i begrænsede perioder ad gangen. Men på en enhed, som i realiteten skal tage kampen op med netbooks og lignende, så er det meget hæmmende at jeg ikke kan have en Twitter-app kørende i baggrunden og have et halvt øje på diskussionen. Det bliver ganske enkelt for halvt.

Jeg tror disse problemer vil ordne sig i løbet af det første års tid. Multitaskingen kommer og efterhånden som alle de talentfulde udviklere rundt om i verden får lavet apps til iPad, vil dens brugsområde tage mere og mere form. Til sidst vil vi sikkert have et stykke hardware som er så fuldkomment, at vi vil se igennem fingre med, at vi betaler med sjælen når æsken med “Made in California” langes over disken.

Altså, det handler om indholdet og ikke (nødvendigvis) personerne, du interagerer med på Twitter og derfor overtager Twitter aldrig Facebook, selvom Facebook desperat prøver at ligne Twitter.

Så hvad venter du på? Læs den! Og følg mig på Twitter når du er færdig.

Jeg må indrømme, at Facebook ikke er så værst når alt kommer til alt. Man kan nemt få en meget Twitter-agtig dialog, når folk kommenterer på hinandens statusopdateringer etc. Oplevelsen bliver endnu bedre med programmet til iPhone, fordi det giver en venne-awareness på et niveau jeg ikke har oplevet før.

Når det så er sagt, så er der også meget bras på Facebook. Det vrimler med dumme tests, dumme spil og en masse andet gøgl som jeg ikke har nogen særlig interesse i. Det bliver sikkert en prøvelse at ignorere dem i det lange løb.

Desuden kan min indre konspirationsteoretiker ikke lade være med at tænke over hvad Facebook ellers kan medføre af interessante men uønskede konsekvenser. Facebook er verdens største database over demografiske data, interesser, politisk ståsted og mange andre ting – og vi opdaterer den frivilligt! Sidst man registrerede befolkningens politiske interesser var under nazismen og i Sovjetunionen, og det bør måske få en klokke eller to til at ringe.

Derfor vælger jeg at begrænse mit brug af Facebook. Jeg vil gerne have de fordele den giver; kontakt med venner og bekendte, opdateringer på hvad de laver og enkel distribution af beskeder til store grupper. Samtidig vil jeg prøve at holde min egen profil på en form for minimum; ikke offentliggøre for mange detaljer om mig og ikke deltage i alle mulige sære projekter som foregår på Facebook. At være lidt paranoid har aldrig skadet nogen.

Dette er et godt tiltag, som jeg håber vil sprede sig til resten af verden og få opgraderet browserne rundt omkring. Siden Internet Explorer 6 udkom er der kommet mange bedre alternativer, og webudviklere verden over bruger alt for megen tid på at lave ekstra arbejde for at deres produkt også skal fungere med IE6. Et løst estimat baseret på mine egne erfaringer er, at et projekt nemt forlænges med 33-50% til ære for IE6.

Jeg har selv tilføjet advarslen her på siden, som du sikkert ser hvis du bruger IE6. Hvis du gør det, så vil jeg anbefale dig at få opgraderet med det vuns! Du er med til at sænke udviklingen og din internetoplevelse er stærkt begrænset.

Der er også komment et dansk tiltag om at droppe IE6 (som selvfølgelig også startede på Twitter). Støt det.

Så come on, folkens! Ud med IE6!