fiskeben.dk

Det slår mig som mildt underholdende, når folk på Twitter stiller et spørgsmål eller kommer med en besked og afslutter “RT gerne.”*

“RT gerne.” Jo, tusind tak skal du have. Jeg er meget taknemmelig for, at du giver mig din tilladelse til at gentage dine dybsindigheder.

Det slår mig også, at tweets der afsluttes med “RT gerne” som regel er dem, der er mindst værd at retweete.

Det er i realiteten utrolig sjældent at jeg ser tweets, der bærer beskeden “vær venlig ikke at RT.”

RT gerne!

*) Hvis du ikke bruger Twitter, ved du sikkert heller ikke, hvad RT er – og du er sikkert ret ligeglad med hele dette indlæg. Hvis du dog stadig læser med, kan jeg oplyse dig om, at RT er en forkortelse for retweet. Retweet er betegnelsen for en gentagelse af et tweet og sees oftest som en gestus til indsigtsfulde, vigtige eller underholdende tweets.

Det er Store iPad-dag, og her er en fin oversigt over hvad de hardcore anmeldere af Apple-udstyr siger om den.

Ellers ser det ud til at den generelle holdning er, at iPad er lækker, nyskabende, fantastisk plus meget mere. På den negative side kan folk stadig ikke helt finde ud af, hvad vi skal med iPad og den manglende multitasking er en anelse dræbende.

Personligt er jeg ikke så hypet. Endnu. Bevares, det er et imponerende stykke glas, aluminium og silicium de har sat sammen, men jeg synes horisonten ser en anelse dyster ud. iPad’en ligger for tæt op ad almindelige computere regnet i potentiale og brugsområde, men i praksis er den lidt for begrænset. Apple kan få lov til at bestemme, hvilke programmer jeg skal kunne installere på min telefon, men skal de også begynde at tage herredømmet over min computer? Og hvorfor er der ingen multitasking? Igen, jeg kan acceptere at måtte åbne og lukke apps på min telefon, når jeg skal skifte mellem Twitter og websurfing, for det gør jeg trods alt kun i begrænsede perioder ad gangen. Men på en enhed, som i realiteten skal tage kampen op med netbooks og lignende, så er det meget hæmmende at jeg ikke kan have en Twitter-app kørende i baggrunden og have et halvt øje på diskussionen. Det bliver ganske enkelt for halvt.

Jeg tror disse problemer vil ordne sig i løbet af det første års tid. Multitaskingen kommer og efterhånden som alle de talentfulde udviklere rundt om i verden får lavet apps til iPad, vil dens brugsområde tage mere og mere form. Til sidst vil vi sikkert have et stykke hardware som er så fuldkomment, at vi vil se igennem fingre med, at vi betaler med sjælen når æsken med “Made in California” langes over disken.

Alle som laver sig en profil på Twitter for tiden burde piskes til at læse Marks artikel om mærkelige myter om Twitter. Ja, faktisk burde ALLE læse den.

Altså, det handler om indholdet og ikke (nødvendigvis) personerne, du interagerer med på Twitter og derfor overtager Twitter aldrig Facebook, selvom Facebook desperat prøver at ligne Twitter.

Så hvad venter du på? Læs den! Og følg mig på Twitter når du er færdig.

Efter rigtig lang tids modstand har jeg nu overgivet mig og tilmeldt mig Facebook. Siden torsdag har antallet af venner passeret 80, og det er jo ganske imponerende. Det er selvfølgelig kun de 80 aller-aller nærmeste, så tallet stiger sikkert lidt.

Jeg må indrømme, at Facebook ikke er så værst når alt kommer til alt. Man kan nemt få en meget Twitter-agtig dialog, når folk kommenterer på hinandens statusopdateringer etc. Oplevelsen bliver endnu bedre med programmet til iPhone, fordi det giver en venne-awareness på et niveau jeg ikke har oplevet før.

Når det så er sagt, så er der også meget bras på Facebook. Det vrimler med dumme tests, dumme spil og en masse andet gøgl som jeg ikke har nogen særlig interesse i. Det bliver sikkert en prøvelse at ignorere dem i det lange løb.

Desuden kan min indre konspirationsteoretiker ikke lade være med at tænke over hvad Facebook ellers kan medføre af interessante men uønskede konsekvenser. Facebook er verdens største database over demografiske data, interesser, politisk ståsted og mange andre ting – og vi opdaterer den frivilligt! Sidst man registrerede befolkningens politiske interesser var under nazismen og i Sovjetunionen, og det bør måske få en klokke eller to til at ringe.

Derfor vælger jeg at begrænse mit brug af Facebook. Jeg vil gerne have de fordele den giver; kontakt med venner og bekendte, opdateringer på hvad de laver og enkel distribution af beskeder til store grupper. Samtidig vil jeg prøve at holde min egen profil på en form for minimum; ikke offentliggøre for mange detaljer om mig og ikke deltage i alle mulige sære projekter som foregår på Facebook. At være lidt paranoid har aldrig skadet nogen.