Indlæg mærket med vinmonopolet

Når monopol på vin er godt

71343631_ff558b2b50

Foto: dogwelder

I Norge kan man ikke bare købe vin og anden spiritus hvor som helst. Faktisk skal alt med en alkoholprocent på over 4,6 kun sælges i det som hedder Vinmonopolet.

Normalt har ordet monopol en meget negativ klang. Monopol er noget værre noget, og dem som har det skal holde op med det. For eksempel kan vi ikke lide at Microsoft har monopol, og nu synes nogen også at Google er ved at have for meget at skulle have sagt. Men hvordan er det med monopol på vin? Umiddelbart vil man mene, at det er meget negativt, specielt når det er et statsautoriseret monopol med det formål at kontrollere befolkningens alkoholforbrug.

Vinmonopolet er som sådan også ganske negativt; det er meget dyrt (den billigste flaske rødvin ligger på ca 80 NOK), og åbningstiderne er begrænsede (til kl. 18 på hverdage og 15 om lørdagen). Men bortset fra det, så er Vinmonopolet en fantastisk service. De ansatte er uddannede til at vide noget om det de sælger; hvilken mad og anledning passer en given flaske til, og hvordan nydes den bedst med hensyn til temperatur osv.

Derudover har Vinmonopolet et utroligt udvalg. Butikkerne (specielt i de større byer) bugner af alskens flasker delt ind efter type og land, så det er bare at kaste sig ud i det. Hvis de ikke har det du mangler, kan det bestilles hjem uden ekstra omkostninger, og for de som bor mere end en vis afstand til nærmeste Vinmonopol kan varer leveres på døren også uden det skal koste dig noget.

Vinmonopolets hjemmeside er også helt i top. Her finder man al den information om alle tilgængelige flasker man kunne forestille sig, og man kan naturligvis bestille sine varer her også. Jeg vil næsten vove den påstand, at hjemmesiden fungerer så godt som vindatabase at også danskere kan få et udbytte af den, selvom de ikke kan købe vin der. Det eneste ankepunkt jeg har til hjemmesiden er, at de enkelte siders URL ikke er optimeret, men det er selvfølgelig mest Vinmonopolets tab.

Men når alt kommer til alt, så er det stadig RIGTIG dyrt at drikke alkohol i Norge.

Send til Twitter!

26

jul

0