fiskeben.dk


Meninger med mening

Indlæg mærket med Wired

En uge på Twitter

Shulmans market, on N at Union Street S.W., Washington, D.C. - fra Library of Congress

Shulman's market, on N at Union Street S.W., Washington, D.C. - fra Library of Congress

Der kan ske meget på en uge på Twitter, og den opmærksomme læser vil nok have opdaget, at der sker mere der end her. Er du  ikke opmærksom, kan du følge mig på Twitter, hvis du vil.

I ugens løb kom jeg forbi en god del links. For eksempel har blandt andre Library of Congress lagt en masse billeder ud som public domain og man har valgt Flickr som samarbejdspartner. Det er der kommet Flickr Commons ud af, som du burde tjekke ud.

I forbindelse med at det danske flyvevåben offentliggjorde sine UFO-rapporter snublede jeg over Skandinavisk UFO Informations hjemmeside. Den ligner noget som er lavet dengang X-Files var populært, og den virker ikke ligefrem troværdig. Men døm selv.

Monsterhunden. Et must see. Denne hund er alt andet end fotogen, men det ved dens ejere vist ikke.

På Boing Boing, som jeg netop har tilføjet mit RSS-læser (anbefales) læste jeg denne artikel om en fyr der har en samling af optagelser folk har lavet på deres PC og delt dem via Napster uden at være klar over det. Det er interessant læsning.

En morgen læste jeg denne artikel i Wired i bussen på vej til arbejde. Den handler om hvordan Barack Obama udnyttede internet i sin valgkamp og hvordan gammel og uddateret lovgivning kan forhindre ham i at fortsætte med det som præsident.

En kollega gjorde mig opmærksom på et fremragende nyt Firefox-plugin fra Yahoo til webudviklere. YSlow måler 13 forskellige kendte parametre, som kan sløve en hjemmeside, og leverer en rapport over resultatet. Det virker godt, og eventuelle problemer bliver forklaret i detaljer og med løsningsforslag.

Sidst men ikke mindst har jeg opdateret min egen 404-fejlside her på fiskeben.dk. Jeg synes selv den er OK (rent design og prøver at hjælpe), men kommentarer, ris og ros er meget velkomne.

3

feb

0

Skate or arie

Der var engang, hvor skateboarding, at eje og importere skateboards i Norge var lige så forbudt som spritkørsel, narkosmugling og drab. Næsten, i hvert fald. I dag er det tilladt, og faktisk gik man efter sigende så langt som at konsultere skatere, da man skulle bygge det nye operahus i Oslo. Dét, hvis man skal tro denne artikel fra Wired.

8

dec

2

Imponerende robotarm

Manden som “velsignede” os med Segway’en, Dean Kamen, har opfundet noget nyt. Denne gang er det noget mere brugbart, men ikke for os alle: en robotarm, der kan styres med tankerne, til folk uden arme. Meget imponerende.

[via kottke]

30

maj

0

Microsoft går en svær fremtid i møde

Det er utroligt, som analysefirmaet Gartner Group pludselig er enige med mig for tiden. I sidste uge opdagede de, at open source software (OSS) faktisk er kommet for at blive. Før det har de hånligt dømt OSS ude gang på gang. For et par dage siden opdagede de også, at Microsoft har problemer. Store problemer. Problemet er selvfølgelig Windows Vista, men det er jo heller ikke nogen hemmelighed. Fremtiden ser ikke lys ud for Microsoft, sådan som brikkerne står i dag, og det er ikke kun, fordi Vista er noget bras. Det er hele forretningsmodellen, den er gal med.

Læs resten »

12

apr

0