Tag-arkiv: fiskeben.dk

Et opråb til Apache-knowitalls!

Nogle har sikkert set, at fiskeben.dk har haft en del nedetid i den sidste uge. Det beklager jeg meget, og jeg er selv ret irriteret over det. Ikke bare er min gode gamle hjemmeside utilgængelig, når det sker, men min e-mail går også helt i baglås.

Ikke-teknisk-mindede kan stoppe med at læse her. Ellers kan jeg fortælle, at problemet skyldes Apache webserveren, der af en eller anden grund ikke får ryddet op i child-processer, og til sidst dør serveren nærmest på grund af manglende hukommelse. System load går op i 35.0 og hele serveren bliver MEGET sløv. Det er ikke værre end at jeg kan logge ind og restarte webserveren. Det eneste problem er bare, at det tager op til en time at få det gjort.

Jeg har opdateret min software for at se, om det var problemet, men det har ikke hjulpet en tøddel. Eftersom jeg rejser på ferie i morgen (wuuhuu), er jeg lidt træt af, at min server skal gå kold og være utilgængelig i så lang tid. Derfor har jeg nu lagt et cronjob ind, der genstarter Apache hver 4. time – i mangel af bedre.

Er der nogle Ubuntu/Linux/Apache-kyndige derude som læser dette og ved hvad løsningen er, så vær så venlig at give en lyd!