Tag-arkiv: google

Retskrivning med Google Chrome

Nu er der ingen undskyldning længere; med dette tip kan du nemt og bekvemt tjekke hvordan et ord staves og bøjes på Retskrivningsordbogen med Google Chrome.

Tricket er browserens fine søgemotorer-direkte-fra-adresselinjen-funktion. Browseren lægger automatisk søgefelter, den støder på, til en liste over tilgængelige søgemotorer, som kan bruges med TAB-tasten. Prøv f.eks. at tage turen forbi Politikens hjemmeside. Bagefter åbner du en ny fane, begynder at skrive politiken i adressefeltet, og når browseren foreslår politiken.dk trykker du TAB. Nu ændrer feltet sig til et søgefelt, hvor du søger direkte i Politikens arkiv.

Men du kan også selv tilføje en søgemotor, og det er det vi skal gøre for Retskrivningsordbogen. Gør som følger:

  1. Højreklik på adressefeltet i Chrome.
  2. Vælg Søgemotorer (eller hvad det hedder på det sprog du bruger).
  3. I vinduet der popper op vælger at du vil tilføje en ny (på Mac er det et + under listen – jeg ved ikke lige hvordan det er på andre platforme).
  4. I skemaet giver du motoren et navn (f.eks. Retskrivningsordbogen) og et søgeord (f.eks. ret). I URL-feltet skriver du: http://www.retskrivning.dk/ro/dataservlet?p1=%s&p2=false&p3=0&p4=10.
  5. Gem & luk.

Nu har du oprettet en ny søgemotor med kodeordet ret som søger i Retskrivningsordbogen. Prøv at skrive ret efterfulgt af et ord i adressefeltet og se, hvordan feltet ændrer sig. Når du trykker retur, søger du direkte på Retskrivningsordbogen.

Pro tip: Du kan ændre variablerne i URLen, hvis du ønsker at søge på en anden måde. Her er en kort forklaring på, hvad de betyder:

  • p1: dit søgeord.
  • p2: søg efter ord der starter med dit søgeord (false) eller alle ord, som søgeordet indgår i (true).
  • p3: start visningen med hit nummer x. Bruges til resultater som spænder over flere sider og er irrelevant i denne sammenhæng. Bør være sat til 0.
  • p4: antal hits per side. Kan sættes til et højere tal, hvis du ofte søger efter ting som giver mange resultater.

Læs også mit indlæg om søgning i Gmail med Chrome.

Stack overflow

Stack overflow er en nyttig side for programmeringsinteresserede med enten brug for hjælp eller for megen fritid. I bedste digg.com/Twitter/younameit-stil får man masser af programmeringsspørgsmål, man kan tage stilling til, stemme op eller ned osv. Plain and simple.

Stack overflow har Elmose sikkert også fået på det sidste når diskussionen har drejet sig om hvorfor danske netmedier ikke vil samarbejde med Google News. Det er der blandt andet kommet dette ud af, og der er meget mere, hvor det kommer fra. Jeg skal selv have læst op på det og kommer til at skrive en sur tekst inden snart.

Mere frit materiale på nettet

Der er åbenbart gået mode i at lægge ting frit tilgængeligt på nettet. Tidligere på ugen var det Google, der kunne offentliggøre, at de har lagt et kæmpe arkiv af billeder fra magasinet LIFE ud på nettet. Siden er en sand fornøjelse, og jeg kan bruge lang tid på at sidde og studere billeder fra alle de store begivenheder indenfor de sidste 100 år.

Gutterne i Monty Python har indset, at den bedste måde man kan sikre en ordentlig kvalitet på sit piratkopierede materiale er ved at piratkopiere det selv. De har derfor lavet en officiel kanal på YouTube, hvor der i skrivende stund er et lille udvalg af de gode gamle sketches, og der skal komme flere. Hurra for deling og frihed!

Det eneste minus er at deres videoer ikke kan embeddes på andre sider. Der skulle ellers have været en lækker godbid lige her. Det er der ikke, så gå ind på YouTube og se dem der at jeg ikke kan se.

YouTube-forhåndsvisningsbillede