Tag-arkiv: Helle Thorning-Schmidt

Nytårstaler: Dronningen vs statsministeren

Hvis man laver en tag cloud over henholdsvis Dronningens og statsministerens nytårstaler, ser de nogenlunde sådan her ud:

Dronning Magrethe II:

(Se på Wordle.net)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt:

(Se på Wordle.net)

Ved første øjekast synes jeg Dronningens nytårstale signalerer håb, mens statsministerens nytårstale handler mere om sammenhold. Hvad synes du?

Tre opstød af den sureste slags

I går faldt jeg over tre artikler på Politken.dk, som irriterede mig en anelse. Her er et par kommentarer til dem:

1. Helle Thorning: Afskaf folkeafstemninger om traktatændringer

Ahva? Er kæden hoppet fuldstændig af for hende? Kort fortalt går hendes forslag ud på at vælgerne ikke skal kunne stemme om traktatændringer men istedet skal der være regelmæssige afstemninger, der afgør Danmarks medlemsskab af EU. Det er idiotisk på så mange planer, at jeg slet ikke ved, hvilket ben jeg skal stå på. For det første skal folket stemme om traktatændringer, fordi I idiot-politikere ikke skal trykke dumme regler ned over hovedet på os (som Anders Fogh så fikst har gjort det med Lissabon-traktaten [PDF]). For det andet er det at melde sig ud af EU, fordi man er utilfreds ganske enkelt bare åndssvagt. Det er den slags opførsel, man kan forvente i en børnehave – ikke i international politik.

2. Engangsflasker er bakteriebomber

Selvom jeg normalt bliver hidsig, når jeg ser artikler på formen “Forskere: X giver dig Y” og ugen efter “X modvirker Y”, så tror jeg på denne artikel. Studerende i Århus har testet, hvordan bakterier har det, hvis man bruger en vandflaske, som der angiveligt har været kildevand i, som almindelig drikkeflaske med almindeligt postevand fra vandværket. Resultatet er deprimerende: Antallet af bakterier er op til 16 gange mere end grænseværdien for postevand.

Men det som gør mig mest hidsig er en linje i artiklen:

Faktisk må det dyre kildevand på flaske have mere end 10 gange så mange bakterier i sig som almindeligt postevand

What the fucking hell!?! Hvem har fundet på den genistreg? Hvorfor er kravene om hygiejne til såkaldte producenter af kildevand mindre end til vandværket? Fordi det aldrig har været kildevand?

Jeg har i hvert fald købt min sidste flaske kildevand. Jeg skal ned til marskandiseren og købe sådan en sekskantet flaske med skruelåg og fastspændt prop, som jeg havde mælk i, da jeg gik i skole.

3. Kinesere chokeret over prisstigning på brændstof

Denne irriterer mig ikke ligefrem. Snarere tværtimod. Selvom det da er synd for de stakkels kines, så tror jeg det er en god ide for hele verden, at man prøver at bremse Kinas racerbilsøkonomi en anelse. Men hvad ved jeg – jeg er jo ikke økonom. Eller økonomisk, for den sags skyld.