Tag-arkiv: København

Close to station

I en artikel om byplanlægning i København nævnes princippet “close to station”:

In 1989 the planners for Greater Copenhagen implemented a “Close to Station” structure, where the areas for additional building developments were limited to within one kilometre from a railway station. Building would thus be concentrated closely around the 25 large railway stations in Greater Copenhagen.

Jeg var slet ikke klar over, at man har været så visionære. Det lyder som en god ide.

Æblehus i Danmark

Den norske premium reseller af Apple-udstyr, Eplehuset, offentliggjorde i dag, at de vil starte op i Danmark også. I første omgang skal der åbnes en butik på Strøget i København.

Eplehuset har også en butik i Bergen, og efter de flyttede til nye lokaler for nogle måneder siden, så er det blevet en rigtig god oplevelse at besøge dem; stort, åbent rum med god plads, stille og alverdens maskiner til fri afbenyttelse. Personalet er venligt og hjælpsomt og de ved som regel, hvad de snakker om.

Jeg er lidt spændt på, hvordan kæden tages imod i Danmark. Hvad vil danskerne sige til navnet, “Eplehuset”? “Æblehuset” lyder åndssvagt, men vil man forstå, hvad et eplehus er?

Under alle omstændigheder ønsker jeg Eplehuset held og lykke og københavnerne til lykke med en Apple-butik af høj standard.

Se The Doors i København

På DR Bonanza kan man for tiden se hele programmet som Danmarks Radio i sin tid lavede med The Doors. En unik 30-minutters koncert kun til ære for kameraerne, hvor bandet for første gang spillede The Unknown Soldier på fjernsyn.

Bonanza-værket er ikke ligefrem Youtube, så jeg kan ikke linke direkte til videoen (tror jeg da), men følg linket for at komme til musiksektionen i Bonanza og find udsendelsen i listen.

En kop vand med cola og douche

Den norske avis, Dagbladet, har en længere artikel om såkaldte “pretty boys” i København. Artiklen er ganske underholdende, egentlig, og den hjælper absolut ikke til at lægge en dæmper på de fordomme, som danskere har om indvandrere. Specielt denne fantastiske metafor, om indvandrernes indflydelse på danskerne stil, fik mig til at trække på smilebåndet (nu står den godtnok på norsk, ikk’):

Hvis man tar vann i en kopp blir det bare vann i koppen. Heller man i coca cola, blir det en annen blanding. Tar man i juice, blir det bedre. Slik blir det flere og mer spennende ingredienser i miksen.

Det er fandme dybt, det der. Men jeg kan bare ikke se, at en kop vand med cola og juice i kan være særlig god..

Folk som dem i artiklen går under betegnelsen douchebag ude på internettet, og internettet lyver aldrig.

[Update: Fuuuuck, jeg glemte jo at linke til artiklen :-/]