Tag-arkiv: medier

Er en tablet virkelig det vi vil have?

YouTube-forhåndsvisningsbillede

For tiden er der en masse rygter om at Apple barsler med en tablet af en eller anden art. Andre er også begyndt at melde sig på banen (se fx videoen over), og derudover har vi Kindle og Nook, som man kan læse elektroniske bøger på.

Fællesnævneren for disse, som jeg ser det, er at de skal tage det trykte medie ind i det nye årtusinde. Vi skal få aviser, blade og bøger i elektronisk form på en lille gadget, som vi kan sidde med i sofaen, ligge i sengen eller have med i toget.

Men er det virkelig en videreføring af et gammelt medie, vi vil have? Ønsker vi vores avis krydret med videoer, levende grafer og hvad vi nu kan finde på?

Hvorfor ikke skrotte gammelmediet 100% og starte helt på en frisk uden hensyntagen til, hvordan nyheder og populærkultur er blevet formidlet siden Guthenberg opfandt trykkemaskinen? Er det nødvendigt at disse tablets skal videreføre begreber som sider, artikler og læseretning? Skal læseren begrænses til et enkelt magasin, og skal artiklen også?

Vi har så mange elektroniske herligheder til rådighed i dag, og alligevel skal fremtidens nyhedsformidling låses i samme bås som fortidens. Dette område trænger virkelig til mere nytænkning end indlejrede videoer og multitouch.

Om aviser og deres holdning til blogs

Foto: Laughing Squid @ flickr

Foto: Laughing Squid @ flickr

Er aviserne bange for blogs? Tør de ikke tage mediet til sig fuldt ud, eller har de bare ikke forstået hvordan det fungerer? Det er i hvert fald det indtryk jeg sidder tilbage med efter at have læst et blogindlæg (ironisk nok) fra Læsernes Redaktør på Politiken, Henrik Kaufholz, hvor han får danset udenom grøden og kommer frem til, at nok er der plads til blogs i nyhedsbilledet, men de skal holdes i kort snor og de kan ikke bruges til rigtig nyhedsformidling. Dertil er de for ryggesløse og mangler etiske og juridiske regler.

Det vil jeg gerne kommentere lidt på, for jeg er ikke 100% enig. Det virker som om man ikke ser på bloggen fra den rigtige vinkel. Læs resten

Kort opsummering af sagen om illoyale links

Sagen om danske netmediers modstand mod Google News er kommet op i omdrejninger igen på det seneste. Derfor har jeg valgt at lave en lille roundup af, hvilke guldkorn som er sagt og skrevet om sagen i den sidste uges tid. Du er velkommen til at komme med flere links i kommentarerne.

Elmose er vel om nogen foregangsmand når det kommer til at belyse mediernes arrogance og uvidenhed om dybe links og nyhedsaggregatorer (Google i særdeleshed). Han har skrevet et par udmærkede artikler, som bestemt er værd at læse. Artiklen som i min verden startede det hele er et godt udgangspunkt, hvis du er ny i sagen.

Elmose linker også til Medieblogger, der har en rigtig god gennemgang af det, som medierne kalder “illoyale links” – hvad er det, og hvorfor er det det ikke. God argumentation og dokumentation direkte fra hestens mund. Desværre er der ingen konklusion, men spørgsmålet står stadig åbent.

Den bedste formulering finder vi dog hos dSeneste, hvor medierne ganske enkelt hives på skafottet. Når du har læst dette, er der ikke flere argumenter at tage af.

I udnævner en kirkegård for tv-programmer til årets nye medie, giver en web-pris til en chefredaktør, der vil bygge portaler, og I vil ikke have links, som er internettets valuta.

Digital Frontier kommer også med et frontalangreb mod medierne – veldokumenteret og -overvejet, selvom opgivelsen og hiven-hårttoter-ud-af-hovedbunden lyser stærkt igennem.

Men når alt kommer til alt, så kom Tveskov med den bedste på Twitter i går:

Diskussionen om danske (il)loyale dagbladslinks = skal dæksstolene på Titanic stå lige eller på skrå.

Nemlig. Skal netaviserne dø snart eller bare lidt senere?

Som sagt, har du noget at tilføje, så smid en kommentar.

Stack overflow

Stack overflow er en nyttig side for programmeringsinteresserede med enten brug for hjælp eller for megen fritid. I bedste digg.com/Twitter/younameit-stil får man masser af programmeringsspørgsmål, man kan tage stilling til, stemme op eller ned osv. Plain and simple.

Stack overflow har Elmose sikkert også fået på det sidste når diskussionen har drejet sig om hvorfor danske netmedier ikke vil samarbejde med Google News. Det er der blandt andet kommet dette ud af, og der er meget mere, hvor det kommer fra. Jeg skal selv have læst op på det og kommer til at skrive en sur tekst inden snart.