Tag-arkiv: plugin

Twitter-plugin til WordPress

Jeg har begået et lille plugin til WordPress, som jeg kalder FishyTweet. Det tilføjer i al sin enkelhed et link efter hver post, som peger på Twitter. Twisten er så, at før man kommer til Twitter er linket kørt en tur igennem TinyURL, og dét link sættes automagisk ind i statusfeltet på Twitter – only add din egen kommentar! Kan det blive enklere? Du kunne evt. se ved selvsyn ved at Tweete om denne post.

Nu håber jeg ikke, at jeg har gået Therese i bedene, for hun har vist også rumsteret med et eller flere Twitter-plugins på det sidste. Vi får se.

Oplever du fejl så skriv endelig en kommentar eller fang mig på Twitter (@fiskeben).

Hent FishyTweet her.

Kobling med Twitter

Foto: monstro @ flickr

Foto: monstro @ flickr

Via et tweet fra Therese fandt jeg en blogpost om 10 måder Twitter vil ændre blogging i 2009, og en af måderne er at knytte Twitter-ID til kommentarer. Det synes jeg lød som en ganske fed ide, for nogen oplever at bloggingen flytter mere og mere over på Twitter. Derfor installerede jeg WP-Twitip-ID pluginet til WordPress, så jeg nu kan tilbyde mine kommentatorer at knytte et Twitter-ID  til deres kommentarer. Det virker ikke 100% endnu (det ser ud til at feltet ikke bliver forhåndsudfyldt når man har skrevet det en gang før, men jeg arbejder på det), men det virker tilstrækkeligt til at jeg synes der er en gevinst ved det.

Pip pip!

En uge på Twitter

Shulmans market, on N at Union Street S.W., Washington, D.C. - fra Library of Congress

Shulman's market, on N at Union Street S.W., Washington, D.C. - fra Library of Congress

Der kan ske meget på en uge på Twitter, og den opmærksomme læser vil nok have opdaget, at der sker mere der end her. Er du  ikke opmærksom, kan du følge mig på Twitter, hvis du vil.

I ugens løb kom jeg forbi en god del links. For eksempel har blandt andre Library of Congress lagt en masse billeder ud som public domain og man har valgt Flickr som samarbejdspartner. Det er der kommet Flickr Commons ud af, som du burde tjekke ud.

I forbindelse med at det danske flyvevåben offentliggjorde sine UFO-rapporter snublede jeg over Skandinavisk UFO Informations hjemmeside. Den ligner noget som er lavet dengang X-Files var populært, og den virker ikke ligefrem troværdig. Men døm selv.

Monsterhunden. Et must see. Denne hund er alt andet end fotogen, men det ved dens ejere vist ikke.

På Boing Boing, som jeg netop har tilføjet mit RSS-læser (anbefales) læste jeg denne artikel om en fyr der har en samling af optagelser folk har lavet på deres PC og delt dem via Napster uden at være klar over det. Det er interessant læsning.

En morgen læste jeg denne artikel i Wired i bussen på vej til arbejde. Den handler om hvordan Barack Obama udnyttede internet i sin valgkamp og hvordan gammel og uddateret lovgivning kan forhindre ham i at fortsætte med det som præsident.

En kollega gjorde mig opmærksom på et fremragende nyt Firefox-plugin fra Yahoo til webudviklere. YSlow måler 13 forskellige kendte parametre, som kan sløve en hjemmeside, og leverer en rapport over resultatet. Det virker godt, og eventuelle problemer bliver forklaret i detaljer og med løsningsforslag.

Sidst men ikke mindst har jeg opdateret min egen 404-fejlside her på fiskeben.dk. Jeg synes selv den er OK (rent design og prøver at hjælpe), men kommentarer, ris og ros er meget velkomne.