Tag-arkiv: tablet

Er en tablet virkelig det vi vil have?

YouTube-forhåndsvisningsbillede

For tiden er der en masse rygter om at Apple barsler med en tablet af en eller anden art. Andre er også begyndt at melde sig på banen (se fx videoen over), og derudover har vi Kindle og Nook, som man kan læse elektroniske bøger på.

Fællesnævneren for disse, som jeg ser det, er at de skal tage det trykte medie ind i det nye årtusinde. Vi skal få aviser, blade og bøger i elektronisk form på en lille gadget, som vi kan sidde med i sofaen, ligge i sengen eller have med i toget.

Men er det virkelig en videreføring af et gammelt medie, vi vil have? Ønsker vi vores avis krydret med videoer, levende grafer og hvad vi nu kan finde på?

Hvorfor ikke skrotte gammelmediet 100% og starte helt på en frisk uden hensyntagen til, hvordan nyheder og populærkultur er blevet formidlet siden Guthenberg opfandt trykkemaskinen? Er det nødvendigt at disse tablets skal videreføre begreber som sider, artikler og læseretning? Skal læseren begrænses til et enkelt magasin, og skal artiklen også?

Vi har så mange elektroniske herligheder til rådighed i dag, og alligevel skal fremtidens nyhedsformidling låses i samme bås som fortidens. Dette område trænger virkelig til mere nytænkning end indlejrede videoer og multitouch.

En tablet som aldrig kommer

appletablet

Der har i rigtig lang tid været sagt og skrevet rigtig meget om et nyt produkt fra Apple. Et produkt hvis eksistens ikke kan bevises og som indtil videre kun lever som et rygte i medierne og fanboys’ våde drømme.

Det er den mytiske tablet PC fra Apple jeg snakker om her. Efter sigende arbejder Apple på en tablet PC som mest af alt kan forklares som en forvokset iPod touch eller iPhone. En flad dims som bare er skærm, angiveligt omkring 10 tommer i diameter. Ingen tastatur eller andre inputmetoder – bare dine fingre (og stemme?) som vi kender det fra iPhone idag.

Læs resten